Nulevende

Notater:

Død:
"til Atterup (Ods H.), nævnes 1446, levede vist endnu 1461, men var død 1480." (Holbek & Brun)

Peder blev gift med Margrethe Arildsdatter Qvitzow. Margrethe (datter af Nulevende og Nulevende) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Johan Flemming,
Oluf Flemming,
Truid Flemming,
Claus Flemming.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: eft. 1396; Hofmester
• Titel: 1407; Ridder

Notater:

Levned:
"til Knudstrup (Løve H.), beseglede 1387 til vitterlighed med hr. Claus Flemming, havde 1396 Abrahamstrup og Horns herred i pant af Dronning Margrethe, 1395 forlover ved forliget på Lindholm, 1397 foged på Kalundborg, beseglede 1401 kong Eriks stadsfæstelse af dronning Margrethes testamente, og var da endnu kun væbner, men 1407 ridder, hofmester hos kong Erik." (Holbek & Brun)


Titel:
Væbner 1401.

Herman blev gift med Inger Skarpenberg før 1396. Inger (datter af Godscalk von Scharffenberg og Lisbeth Buggesdatter, til Hald) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Hun kaldes i Danmarks Adels Aarbog (DAA) 1892 side 145 (slægten Fleming) "Inger Skarpenberg Henningsdatter", men er i DAA 1915 side 435 (slægten von Scharffenberg (Skarpenberg) placeret som datter af Godscalk Scharpenbergh Elisabeth Nielsdatter Bugge til Hald." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Bo Flemming (f. bef 1396).

Nulevende blev gift med Nulevende. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1366; Lensmand
• Titel: 1366; Ridder

Notater:

Levned:
"Måske 1366 bispelig lensmand på Huseby i Aker og ridder, nævnes 1395 i forliget på Lindholm og 1396 i forliget i Nykøbing, beseglede 1396 tilligemed Herman Flemming til vitterlighed med fru Gese Olufsdatter Bjørn, levede endnu 1406. (S. 145) Hr. Peder F.; en Ridder af dette Navn og hans Frue Gese! vare Medlemmer af St. Knuds Gildet i Kalundborg." (Holbek & Brun)
"Flemming eller Fleming er et ikke sjældent Adels-Navn, der foruden i Danmark og Sverige kendes i Skotland, Pommern, Polen osv., hvad der ikke er så påfaldende, da navnet jo lod sig anvende på enhver slægt af flamsk oprindelse. Selv i Danmark har der været flere slægter af navnet, men mest bekendt er den (endnu i Sverige i friherrelig stand blomstrende) slægt, hvis våben var i guld-felt tre røde bjælker, hver belagt med tre guld-kugler, på hjelmen ifølge våbenbøgerne elleve eller tretten vekselvis guld- og røde standarter over et rødt tårn, i hvis port en jomfru med udslaget hår og holdende et spejl, medens seglene kun vise to vesselhorn på hjelmen. Ifølge slægtebogs-angivelser, der vel gengiver gamle slægt-traditioner, er disse Flemming'er oprindelig komne af en grevelig stamme i Italien og kommet til Danmark med Kong Erik af Pommern; den første var denne Konges Hofmester Hr. Herman Flemming. Hvor meget sandt her er i, får at stå hen, dog er det sikkert, at slægten var her i Danmark alt i det 14. årh. og mulig endnu før, hvis man dertil vil regne de to riddere og høvedsmænd henholdsvis på Næsbyhoved og Nyborg Herman Jura og Nicolaus Jura, der levede 1330—77 og førte et ganske lignende våben. I Danmark uddøde slægten 1544, men dens navn føres ved arv endnu i enkelte adelsslægter som et fornavn. ... Flemming. (S. 145) Af denne slægt nævnes 1336—59 i Pommern brødrene Johannes ridder, Nicolaus og Eghard Vleming til Dabitz, og Peter Vleming, 1380 Peter, Herman, Clawes, Vranke og Eghard, hr. Johans Sønner, og Magnus, Henneke og Clawes Vlemingh, Peters sønner. (Klempin: Matrikeln der Pommerschen Ritterschaft 33)." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Huseby i Aker.

Peder blev gift med Christine. Christine og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Jens Flemming (d. 1395, Stockholm, Sverige),
Claus Flemming, til Nynæs (d. 1425),
Mogens Flemming (d. 1414).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Godscalk von Scharpenbergh
• Beskæftigelse: 1363; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1364; Røver

Notater:

Levned:
"Nævnes 1350 og 1359 med sin fader og broder, stod 1360 i den svenske Kong Magnus' tjeneste, var 1362 i Ratzeburg vidne med hertug Erik af Sachsen, var 1363 høvedsmand på Bahus, plyndrede 1364 Lybækkerne i Kaluesunde, var 1367 og 1370 endnu høvedsmand på Bahus, men 1366 nævnes Narwo miles capitaneus in Bahusen, beseglede 1363 den jyske adels forbund med de holstenske grever mod kong Valdemar og var da endnu væbner, 1370 klagede stænderne til kong Haakon over hans plyndringer mod de Stralsunder, var 1371 forlover for drosten van Stoue i en af Henneke von der Lundstedt Ægteskabskontrakt, deltog 1375 i den i Lyby Kirke indgåede forpligtelse til at holde gejstligheden i ære, er vel den „Scharffenberch", høvedsmand på Høneborg, som 1377 med andre danske slotshøvedsmænd blev indstævnet for kejserretten af kong Albrecht." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
På Bahus.

Beskæftigelse:
"den holstenske eller lauenburgske Ridder Gotskalk Skarpenberg (eller Scharffenberg1), Hr. Rejmers Søn, der solgte Hald til Kongen. Han var en af de 12 jydske Herremænd, der i Wismar 25. Januar 1368 forbandt sig med Danmarks Fjender for at styrte deres Konge, selv om dette skulde købes med Fædrelandets Opløsning, og han nævnes som en af de mest frygtede Røverriddere, der i hin urolige Tid paa gammel Vikingevis tumlede paa Søen" (Bondesen)

Godscalk blev gift med Lisbeth Buggesdatter, til Hald. Lisbeth (datter af Niels Bugge, til Hald og Nørre Vosborg, og Ingeborg Vendelbo) døde efter 1391. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Elisabeth Buggesdatter

Notater:

Levned:
til Hald, omtales 1387 som Enke. 1389 fraskrev hun sig al Rettighed til Rolstrup, og 1391 gjorde hun sit Testamente. Gift med den holstenske eller lauenburgske Ridder Gotskalk Skarpenberg (eller Scharffenberg1), Hr. Rejmers Søn, der solgte Hald til Kongen. Han var en af de 12 jydske Herremænd, der i Wismar 25. Januar 1368 forbandt sig med Danmarks Fjender for at styrte deres Konge, selv om dette skulde købes med Fædrelandets Opløsning, og han nævnes som en af de mest frygtede Røverriddere, der i hin urolige Tid paa gammel Vikingevis tumlede paa Søen. Sønnen Henneke Skarpenberg slægtede Faderen paa. For Mordbrand maatte han strække Hals, og hans Gods Bassehauge hjemfaldt til Kronen. En Datter af Henneke Skarpenberg ved Navn Inger blev gift med Herman Flemming. Saaledes Slægtsforbindelse mellem Bugger og Flemminger, i Arvestrid med hvilke sidste Buggerne senere blev dømt fra det Fædrene Gods og derved blev forarmet. (Bondesen).
"til Hald, som Gotskalk solgte til kong Valdemar, men købesummen blev først af Dronning Margrethe erlagt til fru Elisabeth og hendes søn Henneke Skarpenberg, var 1387 enke og solgte da gods i Ramten til hr. Jens Andersen (Brok), gjorde 1391 sit testamente og gav da Medelhedegård til Viborg Domkirke, afhændede 1402 Rolstrupgaard til fru Elne hr. Ebbe Strangesens." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift:
Yderligere barn i ægteskabet: Henneke Skarpenberg (" For Mordbrand maatte han strække Hals, og hans Gods Bassehauge hjemfaldt til Kronen", Bondesen)

Notater:

Levned:
"Mon den Mattis Jensen, som 1365 skrives til Villumstrup, kaldes af Fru Lisbet Bryske: Mathias Qvitzow, en Tydsk, kom herind." (Holbek & Brun)

Mattis blev gift med Mette Limbek. Mette og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"nævnes 1377, da "Nicolaus Hack" og "Andreas Dauidson" anføres umiddelbart efter hinanden blandt vidnerne i kong Olafs håndfæstning, mon den Niels Hak, som 1399 gav sig ind i Antvorskov Kloster; mon gift med Margrethe Arildsdatter, var 1400 enke og pantsatte da nogle breve til Anders Griis af Nordrup." (Holbek & Brun)

Niels blev gift med Margrethe Arildsdatter. Margrethe døde efter 1400. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"var 1400 enke og pantsatte da nogle breve til Anders Griis af Nordrup." (Holbek & Brun)