Om slægterne Brændgaard & Heilesen

Hr. Otte Holgersen Rosenkrantz, til Boller

Hr. Otte Holgersen Rosenkrantz, til Boller

Mand - 1525

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Hr. Otte Holgersen Rosenkrantz, til BollerHr. Otte Holgersen Rosenkrantz, til Boller (søn af Holger Eriksen Rosenkrantz, til Boller og Margrethe Bosdatter Flemming); døde den 6 okt. 1525 i Lybæk, Slesvig-Holsten; blev begravet i 1525 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Rigsråd
    • Beskæftigelse: 1513; Hofsinde
    • Beskæftigelse: 1514; Høvedsmand
    • Beskæftigelse: 1517; Lensmand
    • Titel: 1524; Ridder

    Notater:

    Levned:
    "Rosenkrantz, Otte Holgersen, –1525, til Boller m. m., Rigsraad, var Søn af Rigshofmester Erik Ottesen R. s Søn Holger Eriksen til Boller m. m. i hans første Ægteskab, med Fru Margrethe Flemming, eneste Barn af den norske Rigsraad Hr. Bo F. til Næsøen (ved Christiania) og Fru Sigrid Erlandsdatter til Losne (i Sogn). Herved blev O. R. Arving til umaadelige Godser i Norge, paa Færøerne og Shetlandsøerne, især da hans Mormoders Søster, gamle Fru Inger Erlandsdatter, Enke efter Rigsraad Arild
    Kane, tildelte ham sin store Arv, der dog først faldt i hans Børns Besiddelse efter hendes Død (1526) og medførte store Arvestridigheder med forskjellige norske og svenske Ætter. Det hele ansloges til 1/24 af alt skyldsat Jord i Norge. – Faderen døde tidlig (1496); først efter at O. R. var bleven voxen, overtog han selv Boller m. m. (o. 1509). Allerede 1508 forekommer han i Norge i den unge Kong Christian II’s Følge og havde vistnok allerede den Gang overtaget en stor Del af den norske Arv. Af Axel Lauridsen (Thott) havde han kjøbt en Andel i Næsbyholm, der medførte en haard Strid med Torben Oxe, som ved falske Breve søgte at komme i Besiddelse ogsaa af denne Andel og endogsaa opnaaede Laasebrev for hele Næsbyholm; men da O. R. efter Kong Hans’ Død (1513) beviste Falskneriet, fik han Del i Næsbyholm og erhvervede sig senere den hele Ejendom. 1514 var O. R. Høvedsmand paa Akershus. Fra 1517 var han derpaa Lensmand paa Tørning i Sønderjylland, og under Christian II’s store Pengeforlegenhed forstrakte han 1519 denne med den for en enkelt Mand paa de Tider meget store Sum af 12000 Mark lybsk (8000 Gylden), og Aaret efter gik han i Borgen for et stort Laan paa 39000 Mark lybsk til Kongen af slesvigske og holstenske Adelsmænd, hvorved disse fik Underpant i Tørning Slot. Ved Oprørets Udbrud 1523 kom O. R. derfor i en meget farlig Stilling; Frederik I anerkjendte dog Gjældsfordringen, hvorpaa O. R. sluttede sig til ham, blev optaget i Rigsraadet og forlenedes med Aalholm Slot, men opgav Tørning; Ridder blev han ved Frederik I’s Kroning 8. Avg. 1524. I Slutningen af Aaret, da der førtes Underhandlinger om Frederik I’s norske Haand fæstning, var der stærkt Tale om at gjøre O. R. til Lensmand paa Akershus
    og desuden forlene ham med Helgeland (Nordlandene), hvor største Delen af hans norske Arv laa. Hr. Vincents Lunge fik det dog afværget og vedblev saaledes selv at indtage den første Stilling i Norge. Han var ikke alene O. R.s politiske Rival, men ogsaa paa sin Hustrus Vegne hans Medbejler til Fru Inger Erlandsdatters store Godser. 1525 deltog O. R. i Kampen mod Søren Norby og rejste derpaa til Lybek til en stor Familiefest. Han var nemlig gift med en brandenborgsk Adelsdame, Margrethe Gans, Datter af den brandenborgske Hofmarskal Jesper G. til Putlitz og Fru Anna Maltzan. I Lybek rasede Pest; 29. Sept. 1525 bortreves Fru Margrethe Gans heraf; 6. Okt. fulgte han hende i Døden. Saaledes døde O. R. og hans Hustru i en endnu ung Alder, efterladende sig 6 umyndige Børn, hvoraf de 3 Sønner Holger, Erik og Jørgen alle skulde komme til at indtage betydelige Stillinger i Danmark. (Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II.) A. Heise." (DBL 1. Udg)

    Beskæftigelse:
    1514 høvedsmand på Akershus

    Beskæftigelse:
    1517 på Tørning i Slesvig, 1523- 1525 lensmand på Ålholm.

    Begravet:
    Ligsten afbildet.

    Otte blev gift med Margrethe Gans i 1516 i Lybæk, Slesvig-Holsten. Margrethe (datter af Caspar Gans og Anna von Maltzahn) døde den 29 sep. 1525 i Lybæk, Slesvig-Holsten; blev begravet i 1525 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. Holger Ottesen Rosenkrantz blev født i 1517 i Gram, Frøs, Haderslev; døde den 4 mar. 1575; blev begravet i 1575 i Uth, Bjerre, Vejle.
    2. Margrethe Ottesdatter Rosenkrantz blev født i 1518; døde efter 1592 i Wittenberg, Sachsen-Anhalt, Tyskland.
    3. Erik Ottosen Rosenkrantz, til Arreskov blev født i 1519 i Gram, Frøs, Haderslev; døde den 8 nov. 1575 i Øster Hæsinge, Sallinge, Svendborg; blev begravet i Bergen, Hordaland, Norge.
    4. Anne Ottesdatter Rosenkrantz blev født den 2 feb. 1522 i Gram, Frøs, Haderslev; døde den 27 okt. 1589 i Mørkøv, Tuse, Holbæk; blev begravet den 4 jan. 1590 i Radsted, Musse, Maribo.
    5. Jørgen Ottesen Rosenkrantz, til Rosenholm blev født den 14 maj 1523 i Gram, Frøs, Haderslev; døde den 9 apr. 1596 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers; blev begravet den 20 maj 1596 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers.
    6. Otto Ottesen Rosenkrantz, til Næsbyholm blev født skønnet 1524; døde den 27 sep. 1557 i Næsby, Tybjerg, Præstø; blev begravet den 27 okt. 1557 i Næsby, Tybjerg, Præstø.

Generation: 2

  1. 2.  Holger Eriksen Rosenkrantz, til BollerHolger Eriksen Rosenkrantz, til Boller blev født efter 1456 (søn af Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller); døde før 13 mar. 1496 i Ystad, Skåne, Sverige.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Høvedsmand
    • Beskæftigelse: 1492; Rigsråd

    Notater:

    Levned:
    "til Boller. Nævnes 1485, 1487 beseglede hyldingen i Lund, høvedsmand på Skanderborg, 1492 Rigsraad, 1495 sendt til Gotland, død 1496 på tilbagevejen herfra på Krogsholm." (Holbek & Brun)

    Beskæftigelse:
    På Skanderborg.

    Holger blev gift med Margrethe Bosdatter Flemming. Margrethe (datter af Hr. Bo Flemming, til Næsøen og Nulevende) døde i 1491 i Ystad, Skåne, Sverige; blev begravet i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Margrethe Bosdatter FlemmingMargrethe Bosdatter Flemming (datter af Hr. Bo Flemming, til Næsøen og Nulevende); døde i 1491 i Ystad, Skåne, Sverige; blev begravet i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers.
    Børn:
    1. 1. Hr. Otte Holgersen Rosenkrantz, til Boller døde den 6 okt. 1525 i Lybæk, Slesvig-Holsten; blev begravet i 1525 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers.


Generation: 3

  1. 4.  Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, til BjørnholmHr. Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm blev født cirka 1427 (søn af Hr. Otte Nielsen Rosenkrantz, til Bjørnholm og Else Holgersdatter Krognos, til Bjørnholm); døde den 7 jan. 1503; blev begravet i 1503 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: 1449; Lensmand
    • Titel: 1449; Ridder
    • Beskæftigelse: 1452; Rigsråd
    • Beskæftigelse: 1456; Hofmester

    Notater:

    Levned:
    Rosenkrantz, Erik Ottesen, –1503, til Bjørnholm, Hofmester, var en Søn af nedennævnte Otte Nielsen R. (d. 1477). I en ung Alder opnaaede han høje Stillinger, som han vel viste sig fuldkommen voxen, men som dog næppe vilde være tilfaldne ham saa hurtig, hvis han ikke havde haft en mægtig Støtte i sin Faders ansete Navn. Allerede 1449, da han nævnes første Gang (han fik da forskjellige Gunstbevisninger af Paven), var han Ridder; 1452 forekommer han som Rigsraad og som Lensmand, tilmed som Indehaver af flere Len, hvoriblandt, saa vidt det kan ses, var Skanderborg Slot. Og 1456, rimeligvis i en Alder af o. 30 Aar, blev han Rigets fornemste verdslige Embedsmand, i det han i Tiden mellem 31. Maj og 3. Juli afløste Niels Eriksen Gyldenstjerne som Hofmester, et Embede, han derefter beklædte i en lang Aarrække; endnu i Okt. 1480 kan han med Sikkerhed paavises som dets Indehaver, hvad han altsaa formodentlig i det mindste har været lige til Christian I’s Død eller i omtrent 25 Aar.
    I hele dette Tidsrum træffer man hans Navn atter og atter. I Forholdet til Udlandet omtales han allerede 1456 ved Forhandlingerne om Borgholms Overgivelse; 1457 var han med paa Toget til Sverige, hvor Christian I toges til Konge; 1460 medbeseglede han Privilegierne i Ribe for Slesvig og Holsten; 1462 og 1469 tog han en virksom Del i Forhandlinger med Hanseater i Kjøbenhavn; 1464 ledede han et Gesandtskab til Preussen og spillede s. A. en Rolle ved det Møde, hvor Ærkebisp Jøns Bengtsson af Upsala ydmygt bad Kong Christian om Tilgivelse. 1465 var han Medlem af et dansk Gesandtskab, der i Hamborg sluttede en Traktat med England, og for sin Umage ved denne Lejlighed modtog han en særlig Takskrivelse fra den engelske Konge. Han var til Møde med Svenskerne i Halmstad 1468 og i Lybek 1469, var nærværende ved Opgjøret mellem Christian og hans Broder Gerhard 1470 (i Anledning af den sidstnævntes Styrelse af Slesvig og Holsten) og deltog paa ny i Møderne med de svenske i Kalmar 1472, 1473, 1474 og 1476; 1477 vare han og flere andre i Sachsen for paa den senere Kong Hans’ Vegne at bejle til Kurfyrst Ernsts Datter Christine. Ogsaa i Landets indre Styrelse spillede han en fremtrædende Rolle; exempelvis skal blot anføres, hvorledes Kongen 1464 sendte ham til Jylland for at forhandle med jyske Stormænd i Sager, «som os og vore Riger nu synderlig og saa stor Magt paa ligger, som det nogen Tid i vore Dage gjort haver». Det er da ikke til at undres over, at en Mand af hans Betydning modtog gjentagne Beviser paa Kongens Naade; saaledes fik han 1457 Hals- og Haandsret over sine Bønder, en begunstigelse, som den Gang hørte til Sjældenhederne i Danmark; og 1459 fik han tillige med Faderen Birkeret over Bjørnholm, ligesom der s. A. gaves ham Tilladelse til selv at beholde den Pengeafgift, som han skulde betale Kronen af sine Len.
    Hvorvidt E. O. har været Hofmester i Kongs Hans’ Tid, er uklart. Han kaldes saaledes 1484 i et Brev, som man under almindelige Forhold vilde anse for en paalidelig Kilde; men andre troværdige Vidnesbyrd om, at han har beholdt sit Embede efter Tronskiftet, foreligge næppe, og da en anden nævnes som Hofmester baade 1482, 1483 og 1487, skal maaske den samme Betegnelse for E. O. i Brevet af 1484 opfattes blot som et høfligt Udtryk i Steden for forhenværende Hofmester. Hvorledes dette end forholder sig, beholdt Hr. E. dog i alt Fald sin Plads i Rigsraadet, og i Behandlingen af Statens Sager tog han endnu en Tid lang betydelig Del, saaledes ved Møderne med Svenskerne 1482 og 1483; 1484 var han den mest fremtrædende ved Forhandlinger, der førtes i Kjøbenhavn med Hansestæderne, og i det mindste helt ned til Aar 1500 kan man træffe ham nævnt ved Møder af Rigsraader.
    Hvad E. O.s private Liv angaar, er det nedenfor under hans Fader anført, hvorledes han sammen med denne var indviklet i Stridighederne med Bisp Jens af Aarhus og med Lave Brock. Allerede temmelig tidlig forekommer Hr. E. som Medejer af Faderens Gaard Bjørnholm, og ligesom Otte Nielsen udkjøbte han forskjellige Parthavere af den; omtrent fra 1468 synes han at have overtaget Gaardens Styrelse, og ved Faderens Død 1477 arvede han dennes Del i den. Hans Giftermaal havde bragt ham forøget Velstand, i det hans Hustru Sophie, som var en Datter af Henrik Knudsen Gyldenstjerne (VI, 373) og den «hovmodige» Anne Mogensdatter Munk, og med hvem han var gift 1456, efter sin Moders Død arvede Boller. End videre ejede Hr. E. Skjern i Middelsom Herred og, saa vidt det kan ses, Elvedgaard paa Fyn samt maaske tillige Møgelkjær i Jylland; i det hele har han vistnok hørt til sin Tids rigeste Mænd. – Han var forlenet med Skanderborg Slot (formodentlig i det mindste 1452-88) og med Byfogediet i Randers (i alt Fald 1467-94); Hassens og, som det synes, Stensmark, der begge allerede havde været i hans Faders Besiddelse, havde han i Pant. Fremdeles kan nævnes som hans Pantelen: Middelsom Herred (der 1495 af Kronen overlodes hans Søn Jørgen, men faldt tilbage til Hr. E., da denne overlevede Sønnen), Sønderlyng Herred, Rinds Herred (hvilket sidste dog 1497 pantsattes hans Svigersøn Predbjørn Podebusk) og det saakaldte Ranes Gods i Kalø Len (som en anden af hans Svigersønner, Jørgen Rud, 1495 fik i Pant).
    At E. O. har næret historiske Interesser, fremgaar af et endnu bevaret Krønnikehaandskrift, som han har ladet afskrive. Ligesom hans Fader var han en from Mand, af hvis Gavmildhed flere Klostre nøde godt, ganske særlig dog Mariager Kloster, ved hvis Kirke han lod opføre et Kapel; i en Bygning i Nærheden tilbragte han sin sidste Levetid, og efter sin Død fandt han et foreløbigt Hvilested i Klosterkirken. Bortset fra den mere udvortes Fromhed, der viser sig i de antydede Gaver til gejstlige Stiftelser, møder man ogsaa Træk hos ham, der vidne om en smuk sædelig Livsanskuelse, og hele hans Personlighed har øjensynlig i en ualmindelig Grad været skikket til at indgyde Agtelse. I et Vidne af Viborg Landsting 1474 hedder det, at han havde tilbudt at staa enhver til Rette, som kunde have noget at klage over ham, men at der ingen saadan mødte paa Tinget, hvorimod de der forsamlede takkede ham «Ære og godt». Og et Eftermæle, som ikke falder i manges Lod, faar han i en Krønnike fra første Halvdel af det 16. Aarhundrede, hvori det hedder, at «han var ligesom en Fader for Danmark; hans Mage og Lige saa vi ikke end i Ære, Dyd, Fromhed og i alle gode Vilkaar». Han døde 7. Jan. 1503, efter at han allerede tidligere delvis havde skiftet med sine Børn; sin Hustru havde han mistet 1487. (Barner, Fam. Rosenkrantz’s Hist. I, 182 ff. ; Hist. Tidsskr. 5. R. I, 540 ff. ; (William Christensen)). (DBL, 1.udg)
    "til Bjørnholm, Møgelkær (Bjerre H.) og Skjern (Middelsom h.) - nævnes i en pavelig bulle 1449 som ridder, 1452 rigsråd, lensmand på Skanderborg, 1456-1481 sin fars eftermand som rigshofmester, 1460 medbeseglede han Ribeprivilegiet, deltog som rigshofmester i utallige forhandlinger og diplomatiske missioner, bl.a. 1477 til Sachsen for at færdiggøre ægteskabskontrakten mellem Christine af Sachsen og den senere kong Hans.
    Havde af kronen Middelsom, Slet og Sønderlyng samt Rinds h. i pant, ca. 1468 overtog han Bjørnholm efter faderen, ejede o. 1499 800 bøndergårde og var formentlig landets rigeste godsejer efter Poul Laxmand, ved kong Hans’ tronbestigelse blev han afsk. som hofmester, men blev fortsat benyttet i diplomatiske missioner, 1494 medbeseglede han udelelighedsbrevet." (Holbek & Brun)

    Beskæftigelse:
    Skanderborg Slot.

    Begravet:
    Ligsten afbildet.

    Erik blev gift med Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller før 13 jan. 1456. Sophie (datter af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Anne Munk, til Boller) blev født i 1430; døde i 1477; blev begravet i 1477 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til BollerSophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller blev født i 1430 (datter af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Anne Munk, til Boller); døde i 1477; blev begravet i 1477 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers.

    Notater:

    Begravet:
    Ligsten afbildet.

    Notater:

    Gift:
    Yderligere børn i ægteskabet: Otte Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - bef 1492),
    Mogens Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - 4 Mar 1486, Bologna, Italien),
    Henrik Eriksen Rosenkrantz (f. aft 1456),
    Knud Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - bef 1492, Italien),
    Jørgen Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - Apr 1496),
    Henrik Eriksen Rosenkrantz, til Bidstrup (aft 1456 -17 Feb 1500, falden ved Hemmingstedt, Slesvig-Holsten),
    Tønne Eriksen Rosenkrantz (aft 1456 - bef 1492),
    Anne Eriksdatter Rosenkrantz (aft 1456 - aft 1517, Mariager Kloster, Onsild, Randers),
    Karen Eriksdatter Rosenkrantz (aft 1456 - bef 1539, Mariager Kloster, Onsild, Randers),
    Dorothea Eriksdatter Rosenkrantz (f. aft 1456),
    Else Eriksdatter Rosenkrantz (f. aft 1456),
    Kristine Eriksdatter Rosenkrantz, til Møgelkær (aft 1456 - bef 5 Apr 1509, Elvedgaard Gods, Veflinge, Skovby, Odense).

    Børn:
    1. Hr. Niels Eriksen Rosenkrantz, til Bjømholm, Skjern hovedgård og Vallø blev født efter 1456; døde den 2 nov. 1516 i Valløby, Bjæverskov, Præstø; blev begravet efter 1516 i Tirstrup, Djurs Sønder, Randers.
    2. 2. Holger Eriksen Rosenkrantz, til Boller blev født efter 1456; døde før 13 mar. 1496 i Ystad, Skåne, Sverige.
    3. Elsebe Eriksdatter Rosenkrantz blev født efter 1456; døde cirka 1492.
    4. Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, til Vosborg og Kørup blev født efter 1456; døde i 1506; blev begravet i 1506 i Odense Købstad, Odense, Odense.
    5. Mette Eriksdatter Rosenkrantz, til Skærsø blev født efter 1456; døde i 1503.
    6. Kristine Eriksdatter Rosenkrantz, til Møgelkær blev født efter 1456; døde i 1508 i Veflinge, Skovby, Odense; blev begravet i 1508 i Antvorskov, Slagelse, Sorø.

  3. 6.  Hr. Bo Flemming, til NæsøenHr. Bo Flemming, til Næsøen (søn af Peder Flemming, til Atterup og Margrethe Arildsdatter Qvitzow); døde efter 1491.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Titel: 1457; Ridder
    • Beskæftigelse: 1461; Rigsråd
    • Beskæftigelse: 1471, Norge; Kansler
    • Beskæftigelse: 1472; Lensmand

    Notater:

    Levned:
    "til Næsøen i Asker, 1456 væbner, var 1457 ridder og pantsatte gods i Ods herred til Christiern van Hafn, hvilket pantebrev er dateret Atterup, 1461 ridder og Norges riges råd, 1465-66 sendebud til forhandlingerne med de svenske, 1471 Norges riges kansler, 1472 lensmand på Tönsberg, hyldede 1483 kong Hans i Halmstad, 1489 lensmand på Akershus.
    S. 147 L. 18 f. o. „Aker", læs: „Asker". [5]
    (S. 147) Hr. Bo F., nævnes alt 11. Aug. 1451 (P. S. Perg. Krummedige)" (Holbek & Brun)

    Titel:
    Væbner 1456.

    Beskæftigelse:
    Norges riges Råd.

    Beskæftigelse:
    1472 på Tönsberg, hyldede, 1489 lensmand på Akershus

    Bo blev gift med Nulevende. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 7.  Nulevende
    Børn:
    1. 3. Margrethe Bosdatter Flemming døde i 1491 i Ystad, Skåne, Sverige; blev begravet i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers.


Generation: 4

  1. 8.  Hr. Otte Nielsen Rosenkrantz, til BjørnholmHr. Otte Nielsen Rosenkrantz, til Bjørnholm blev født cirka 1395 i Tange, Gudme, Svendborg (søn af Niels Jensen Rosenkrantz, til Hevringholm og Tange og Anne Ottesdatter Bild); døde før okt. 1477; blev begravet cirka 1477 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: 1434; Rigsråd
    • Beskæftigelse: 1438; Høvedsmand
    • Beskæftigelse: 1441; Hofmester
    • Titel: ca. 1441; Ridder

    Notater:

    Levned:
    "til Bjørnholm -, 1420 såret i slaget ved Immervad, var 1434 rigsråd, 1435 beseglede forliget i Vordingborg som den første blandt væbnerne, 1436 synes han at have været med kongen i Stockholm, 1438 deltog i opsigelsen af kong Erik og indkaldelsen af Christoffer af Bayern, 1438 slotshøvedsmand på Ålborghus, 1439-1477 høvedsmand på Kalø, ridder enten 1441 i Uppsala eller 1443 i Ribe, o. 1444 rigshofmester, 1441 fik af Christoffer af Bayern den i oprøret faldne Henrik Tagesen Reventlows anpart i Bjørnholm og 1459 gav Christian 1. ham Dirkeret, 1446 fik af bispen i Slesvig kvittering for al dennes tilgodehavende hos hr. Niels Iversen Rosenkrantz som høvedsmand på Schwabstedt, synes at have spillet en fremtrædende rolle ved forhandlingerne, der førte til valget af Christian I., den første oldenborger, 1449 m. kongen til Norge, hvor han medbeseglede hans norske håndfæstning, 1449 deltog i forhandlingerne m. svenskerne i Visby, hvor der blev afsluttet et foreløbigt forlig om Gotland. Var 1450 blandt de danske råder, der tiltrådte Halmstadforliget, 1451 fik beføjelse til i Jylland at gengive fredløse mænd deres fred, 1452 blev han fritaget for al personlig tjeneste, herunder også hofmesterembedet, førte en langvarig og forbitret proces m. Lage Brock til Estrup, 1466 tilskødede sin bror, hr. Stygge Nielsen (Anders Nielsen Stygge) sin broderpart i Hevringholm, deltog endnu efter sin afgang som rigshofmester 1 mange vigtige statsakter, som 1460 i udstedelsen af Hertugdømmernes privilegier (Ribeprivilegiet), 1465 i forliget mellem Christian I. og ærkebispen af Uppsala, byggede Marie Magdalene k. på Djursland, medstifter af Birgittinerklosteret i Mariager, var død i okt. 1477. Parret er begr. ved Gråbrødreklostret i Randers, hvorfra de senere er ført til Hornslet kirke. "(Holbek & Brun)

    Beskæftigelse:
    Slotshøvedsmand på Ålborghus, 1439-1477 på Kalø.

    Beskæftigelse:
    Rigshofmester,

    Titel:
    Væbner 1435.

    Begravet:
    Ligsten afbildet. Oprindeligt begr. Gråbrødreklostret i Randers, senere ført til Hornslet kirke.

    Otte blev gift med Else Holgersdatter Krognos, til Bjørnholm før 10 jan. 1426. Else (datter af Hr. Holger Gregersen Krognos, Hejreholm og Vittskövle og Karen Eriksdatter Saltensee, af Linde) blev født i 1379 i Luggude, Skåne, Sverige; døde i 1470; blev begravet i 1470 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 9.  Else Holgersdatter Krognos, til BjørnholmElse Holgersdatter Krognos, til Bjørnholm blev født i 1379 i Luggude, Skåne, Sverige (datter af Hr. Holger Gregersen Krognos, Hejreholm og Vittskövle og Karen Eriksdatter Saltensee, af Linde); døde i 1470; blev begravet i 1470 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers.

    Notater:

    Begravet:
    Ligsten afbildet. Oprindeligt begr. Gråbrødreklostret i Randers, senere ført til Hornslet kirke.

    Notater:

    Gift:
    Yderligere barn i ægteskabet: Anne Ottesdatter Rosenkrantz (f. aft 1426).

    Børn:
    1. 4. Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm blev født cirka 1427; døde den 7 jan. 1503; blev begravet i 1503 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers.

  3. 10.  Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til RestrupHr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup (søn af Knud Nielsen Gyldenstierne, til Bostrup og Anne Kristiansdatter); døde den 28 maj 1456.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Titel: 1409; Ridder
    • Beskæftigelse: 1419; Lensmand
    • Beskæftigelse: 1421; Amtmand

    Notater:

    Levned:
    "Gav 1397 med sin frue gods til St Knuds Kirke i Odense, hvor de havde udsøgt deres lejested, tilskødede 1401 dronning Margrethe al sin ret i Lunholm (Skagen) og så megen ret, han fik efter sin fader i Galgebjerg, 1409 ridder, 1411 ved mødet i Kolding, beseglede 1416 hr. Axel Andersens (Mule) skifte med Steen Basse, 1417 medlover for kong Eriks fredsslutning med hertug Henrik og greve Henrik, 1419 lensmand i Thy, 1421 amtmand i Flensborg, fulgte 1423-25 kong Erik på dennes udenlandsrejse, medlem af rigsrådet, nævnes 1439 som rigsråd, skrives 1440 til Restrup, fik 1443 Horsens by i pant af kong Christopher for 1000 rhinske gylden, fik ved mageskifte 1444 til Restrup af kongen al kronens gods i Dagnæs (Hatting H.), fik 1445 efter pavelig befaling af abbeden i Øm Kloster bekræftelse som patron til Sønderholm og Frejlev kirker, da privilegiet var tabt, skrives 1449-50 til Restrup, modtog 1451 Bygholm i pant uafløst i sin og hustrus levetid, levede 1456, 9. februar, men var død 28. maj, da hans enke af kongen fik Bygholm pantet forhøjet med 2000 mk. lybsk, for hvilke hun overlod kongen Vejle Købstad med Møllen, som hendes husbond havde i pant af kronen, og nu fik Bygholm og Horsens i pant for. - Gift med Anne Munk ("den hovmodige") til Boller (Forældre: Rigsråd Hr. Mogens Munk til Holbækgaard og Kirsten Pedersdatter Thott). (S. 9, L. 13 f. n.) Halling; læs Hatting; L. 3 f. n. Holbækgaard, læs Boller." (Holbek & Brun)

    Beskæftigelse:
    I Thy.

    Beskæftigelse:
    I Flensborg

    Henrik blev gift med Anne Munk, til Boller. Anne (datter af Mogens Pedersen Munk, til Boler og Kirsten Pedersdatter Thott) døde før 1462. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 11.  Anne Munk, til BollerAnne Munk, til Boller (datter af Mogens Pedersen Munk, til Boler og Kirsten Pedersdatter Thott); døde før 1462.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Også kaldet: Anne Munk Bjelke

    Børn:
    1. 5. Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller blev født i 1430; døde i 1477; blev begravet i 1477 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers.
    2. Hr. Knud Henriksen Gyldenstierne, til Restrup døde mellem 4 jan. 1466 og 2 okt. 1467; blev begravet før 1467 i Sankt Hans, Odense, Odense.
    3. Ellen Henriksdatter Gyldenstierne døde før 1472.
    4. Kirsten Henriksdatter Gyldenstierne døde før 1454; blev begravet i Sankt Hans, Odense, Odense.

  5. 12.  Peder Flemming, til AtterupPeder Flemming, til Atterup blev født efter 1396 (søn af Hr. Herman Flemming, til Knudstrup og Inger Skarpenberg); døde mellem 1461 og 1480.

    Notater:

    Død:
    "til Atterup (Ods H.), nævnes 1446, levede vist endnu 1461, men var død 1480." (Holbek & Brun)

    Peder blev gift med Margrethe Arildsdatter Qvitzow. Margrethe (datter af Nulevende og Nulevende) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]


  6. 13.  Margrethe Arildsdatter Qvitzow (datter af Nulevende og Nulevende); og døde.

    Notater:

    Gift:
    Yderligere børn i ægteskabet: Johan Flemming,
    Oluf Flemming,
    Truid Flemming,
    Claus Flemming.

    Børn:
    1. 6. Hr. Bo Flemming, til Næsøen døde efter 1491.
    2. Nulevende
    3. Nulevende
    4. Nulevende
    5. Sidsel Pedersdatter Flemming og døde; blev begravet i Vallby, Skåne, Sverige.

  7. 14.  Hr. Erlend Eindrideson Losna-Ætten, til LosneHr. Erlend Eindrideson Losna-Ætten, til Losne blev født cirka 1400 (søn af Eindride Erlendson Losna-Ætten); døde cirka 1452.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: 1434; Rigsråd
    • Titel: 1442; Ridder

    Notater:

    Levned:
    til Losne, nævnes 1431, var 1434 Norges Riges Raad, nævnes 1434 og 1436 sammen med sin fader, var 1438 en af de tre af det norske Rigsraad indstillede Kandidater til Drostværdigheden, blev 1442 Ridder ved Kroningen i Oslo, nævnes 1450 ved Hyldingen og ved foreningen i Bergen mellem Danmark og Norge, fik samme aar Valders og Romsdalen i Pant.

    Beskæftigelse:
    Norges Riges Råd

    Erlend blev gift med Gudrun Olavsdatter. Gudrun (datter af Olav Haakonson, til Nesøya og Ingebjorg Jonsdatter Sudreims-Ätten) blev født i 1415; døde i 1475. [Gruppeskema] [Familietavle]


  8. 15.  Gudrun Olavsdatter blev født i 1415 (datter af Olav Haakonson, til Nesøya og Ingebjorg Jonsdatter Sudreims-Ätten); døde i 1475.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Også kaldet: Gudrun Alvsdatter Bolt
    • Også kaldet: Gudrun Olafsdatter Kjælingsmule

    Børn:
    1. 7. Nulevende