Poul Erling Rolf Schroeder

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Erling Schroeder
• Navneændring: 1904
• Beskæftigelse: 1925; Skuespiller
• Beskæftigelse: ca. 1943; Sceneinstruktør
• Beskæftigelse: 1943; Teaterdirektør
• Beskæftigelse: 1961, Helligånd, Sokkelund, København; Antikvitetshandler; Adresse:
  Grønnegade 27, København K

Notater:

Ugift.

Levned:
Student i 1923 fra Birkerød, cand. phil i 1924. Gennemgik Det Kongelige Teaters Elevskole 1923-25, var på studierejser til Paris, London, Berlin, New York, Leningrad og Moska og debuterede på Det kgl. Teater i 1925 som student Kayser i "Rescencenten og Dyret". Han blev fastansat og var på teatret indtil 1927. Derefter var han tilknyttet forskellige teatre, bl.a. Århus Teater 1927-1929 indtil han i årene 1930-1933 vendte tilbage til Det Kongelige Teater. I årene 1933-36 var han ved Det ny Teater og kom i 1936 til Dagmarteatret. Op til 1938 arbejdede han på flere forskellige københavnske teatre, hvorefter han i 1938 tog til London, hvor han optrådte på Duke of York's Theatre i forestillingen "Three blind mice", ligesom han i 1940 gav gæstespil på Centralteatret i Oslo. Sammen med Rita Gebuhr havde han i 1950 rollerne som Gaylord og Magnolia på Nørrebros Teater dog uden at det blev den kæmpesucces der var lagt op til. I årene 1943-47 og 1950-53 var han direktør for Riddersalen. .... Fra 1953-56 var han direktør for Apolloteatret. Han spillede Aladdin og Prinsen i "Der var engang" og havde successer i "Hamlet" på Århus Teater - i "18 år" på Det kgl. Teater - i "De tre Musketerer" på Det ny Teater og i "Laser og Pjalter" på Riddersalen. Hans mest roste præstation er rollen som livskunstneren Joe i "Livet er jo dejligt", men også i roller som Danilo i "Den glade Enke" og Gavin Stevens i "Messe for en skøge" gav ham succes. Han havde en sjælden evne til at gennemskue talent. ... Det var under sin første periode som direktør på Riddersalen at han begyndte som sceneinstruktør. En af sine største bedrifter som iscenesætter fik han i 1957 med "Lang Dags Rejse Mod Nat" og i årene indtil 1975 virkede han som sceneinstruktør især hos Peer Gregaard på Det ny Teater. I 1982 lavede han et oneman-show på Riddersalen, hvor han fortalte sine erindringer under titlen "Fra drøm til drøm", der blev optaget og senere udsendt på tv. På TV spillede han bl.a. højesteretssagføreren i "Ka' De li' Østers". Han spillede Weyse i filmen "Jeg har elsket og levet". Sammen med Lilian Ellis sang han Børge Müllers og Kai Normann Andersens "Alle går rundt og forelsker sig" i filmen af samme navn. Erling Schroeder medvirkede også i den dansk/amerikanske film "Skarpe skud i Nyhavn" fra 1957. Ved siden af sin instruktørgerning var han også antikvitetshandler. Har medvirket i 19 film.

Navneændring:
Døbt Schrøder. Rettet til Schroeder med anm. i KB: i flg. opgivende fra Sct Matthæus Kirke

Beskæftigelse:
Teaterdirektør: Riddersalen 1943-1947 og 1950-1953, Apolloteatret 1953-1956.

Beskæftigelse:
Antikvitetsforretning, Grønnegade 27, fra 1961.

Begravet:
Birkelunden.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Rolf Schrøder
• Beskæftigelse: 1902, Sankt Marcus, Sokkelund, København; Arkitekt; Adresse:
  Forchhammersvej 13, 4. sal
• Navneændring: 1904

Notater:

Beskæftigelse:
Ved sønnen Poul Erlings fødsel: Arkitekt, Forchhammersvej 13, 4. Sal.
Tømrersv., Håndv.foren. Sølvmed. 1891; dimitt. fra Tekn. Sk.; fra dek.maler O. Willestrups kursus; Kunstakad. Kbh., ark.sk. jan. 1893, afg. 1902. Ansættelser: J.V. Dahlerup; V. Koch; A. Rosen.
Rolf Schroeder var i kraft af sin baggrund stærkt knyttet til den nationalromantiske skole med udgangspunkt i højskolebevægelsen, Hans J. Holm og Martin Nyrop, hvilket er meget synligt i detaljerne i hovedværket Grundtvigs Hus, om end det i det ydre er inspireret af Palazzo Vecchio i Firenze. En vis interesse for barok og jugendstil markerer sig i Belysningsvæsenets bygning og især i den noget opulente klinikbygning på Martinsvej, som dog indbragte ham en del hæder i arkitektkredse, især i Tyskland. Omkring 1. Verdenskrig sluttede S. sig til nyklassicismen, med heldige resultater i en del boligbebyggelser i København. Som Indenrigsministeriets konsulent ydede han en stor indsats for statslånshusbyggeriet, og hans byplanarbejde i århundredets første år placerer ham blandt pionerskikkelserne, selv om det for det meste forblev på papiret. Den anselige kirke i Brørup er en hvidkalket, romansk basilika med sideskibe, tværstillet tårn og glat østgavl, der hævder sig i kraft af sin enkle, stærke blokvirkning.

Navneændring:
Fra Rolf Schrøder til Rolf Schroeder.

Død:
Sidste bopæl samt d. i Frederiksberg Kommune.
Ang. d. på Diakonissestiftelsen.

Begravet:
Gravsted nedlagt.

Rolf blev gift med Alma Ellen Eickhoff den 29 maj 1900 i Sankt Matthæus, Sokkelund, København. Alma blev født den 29 maj 1876 i Vor Frue, Sokkelund, København; blev døbt den 16 jun. 1876 i Vor Frue, Sokkelund, København; døde den 1 feb. 1959 i Solbjerg, Sokkelund, København; blev begravet den 6 feb. 1959 i Frederiksberg, Frederiksberg Ældre Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Datter af (senere mekaniker og fabrikant) Friedrich Gottfried Leonhard Eickhoff og Hildegund Ida Alma Wulff, Vesterbrogade 97.

Død:
Alma Ellen Schrøder f. Eickhoff. Enke efter arkitet Rolf Schrøder boende: Rathsachsvej 15... Uræmia, arterioscerosis Universalis

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Exam.jur
• Beskæftigelse: 1865, Marstal, Ærø, Svendborg; Højskolelærer; Adresse:
  Askov Højskole
• Beskæftigelse: 1867, Snesere, Bårse, Præstø; Højskoleforstander; Adresse:
  Brøderup
• Beskæftigelse: 1873; Filantrop
• Beskæftigelse: 1873, Sankt Johannes, Sokkelund, København; Forvalter; Adresse:
  Blegdamsvej 74
• Beskæftigelse: 1880; Vinhandler
• Beskæftigelse: 1884, Frederiksberg, Sokkelund, København; Bogholder; Adresse:
  Forhåbningsholms Alle 20
• Bopæl: 1916, Mariendal, Sokkelund, København; Adresse:
  Dronning Olgasvej 10, Frederiksberg

Notater:

Titel:
Anført ved børns dåb 1876, 1877.

Beskæftigelse:
1865-1867 Askov Højskole.

Beskæftigelse:
1867, først i lejede lokaler i en bondegård i Ulse, siden højskolen i Brøderup, Sydsjælland frem til 1873.
Ved børns fødsel 1870 - 1873: Højskoleforstander i Brøderup, Frederik VII's Minde.

Beskæftigelse:
1873–1887 bogholder og forvalter ved kunstflidslotteriet.
Ved datteren Esters dåb 1876: Forvalter, Blegdamsvej 74.
Ved sønnen Knuds dåb 1877: Forvalter, Forhåbningsholms Allé 20.

Beskæftigelse:
1873 oprettede soldaterhjem på Christianshavn.
Medstifter af for Københavns højskoleforening og Kirkeligt samfund af 1898 (forretningsfører i 15 år)
Formand for Sønderjydsk samfund og 1896–1913 redaktør af Santalmissionens blad Santalposten,

Beskæftigelse:
1880–1913 vinhandler.

Beskæftigelse:
Ved datteren Elisabeths fødsel 1884: Bogholder, Forhåbningsholms Allé 20 (KB Vartov: Lykkesholms Allé 20.

Bopæl:
FT 1916, Villa, Dronning Olgasvej 10, Frederiksberg (ejet af J.E. Schrøder): Elisabeth Schrøder, 24/5 1884, U, Frederiksberg, Barn, Lærerinde, D. Kommunale Fortsættelseskursus Kbhvn., (indkomst) 965, (Formue) 0, (Skat) Stat 2,10 Kommune 16,52. Med Agnete Schrøder (30/10 1871, U, Snesere, Barn, Husbestyrerinde, i Hjemmet, (indkomst) 400, (Formue) 0, (Skat), Stat 0 Kommune 0, og Johannes Elieser Schrøder (13/1 1838, Enkem, Skjørringe, Pensionst, fhv. Grosserer, (indkomst) 3749, (Formue 7942, (Skat) Stat 66, 03 Kommune 141,96), samt en tjenestepige

Johannes blev gift med Anna Pauline Wagner den 13 okt. 1868. Anna blev født den 13 okt. 1844; døde den 20 dec. 1900. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Yderligere børn: Svend Trøst Schrøder (3 Aug 1869, Folkehøjskolen Frederik VII'sminde i Brøderup- 20 May 1888, Frederiksberg; svageligt barn), Alf Schrøder (5 - 21 Sep 1874, København Sankt Johannes), Charlotte Louise Schrøder (14 Dec 1878, Frederiksberg - 12 Aug 1907; svagelig, medfødt hjertefejl).

Fødsel:
Datter af kaptajn, senere oberstløjtnant Moritz Carl Friedrich August Wagner (1798–1849) og Margrethe Sophie Charlotte Manthey (1811–97).
Søster til Charlotte Caroline Eliza Johanne Wagner, gift med Ludvig Peter Schrøder (Se disse).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1801, Tjæreby, Vester Flakkebjerg, Sorø; Skytte; Adresse:
  Basnæs
• Beskæftigelse: ca. 1807, Skørringe, Fuglse, Maribo; Hestehandler
• Beskæftigelse: 1813, Skørringe, Fuglse, Maribo; Skovrider; Adresse:
  Christianssæde
• Bopæl: 1860, Skørringe, Fuglse, Maribo; Adresse:
  Vester Skørringe

Notater:

Levned:
Han gik i Almueskole med tysk Undervisning, men lærte intet, hverken Dansk eller Tysk. Da Børneflokken vokser til derhjemme, maa Jens Peter ud i Verden for selv at
tjene sit Brød. "Penge eller Penges Værdi arvede jeg ikke efter mine Forældre, men maaske arvede jeg det, der var bedre". Han bliver Skytte paa Herregaarden Basnæs ved Skelskør (1801 - 1803), men det er betegnende for, hvor lavt Forstvæsenet dengang stod, at Skytten tillige maatte øve Tjenergerning paa Herregaarden. Jens Peter var en stræbsom ung Mand, og da han stærkt følte Savnet af Kundskaber (han kunde næppe skrive sit Navn, da han blev Skytte), faar han fat paa nogle danske Forskrifter for selv at lære sig at skrive, ligesom han ogsaa gør Forsøg paa at tilegne sig Begyndelsesgrundene i Læse- og Regnekunsten. Han kom saa som Skytte og Skovrider til Engestofte (1804 - 1813) hos Godsejer Wichfeld. Som ugift boede han paa Herregaarden; da han siden giftede sig med den derværende Husholderske, Johanne Elisabeth Waldner, blev den senere Godsforvalterbolig bygget til dem. Han vilde have Godsejeren til at prøve de nymodens Bøgekulturer, men det var ham ikke muligt at faa Penge til at købe Bøgeplanter for; saa "reddede" han nogle i sin Broders Planteskole paa Søholt, nær Maribo Sø, hvor der endnu staar smukke Bøgeskove fra den Tid.
Selv maatte J. P. Schrøder klare sig med en ringe Løn; det var trange Tider under den langvarige Kamp med Englænderne, hvor Skovrideren forøvrigt var blandt de
Herregaardsskytter, der blev purret ud paa Laaland i 1807, da man frygtede for engelsk Landgang, og som siden "dækkede" General Castenschiolds Tilbagetog til Smaaøerne
efter Nederlaget ved Køge - et Felttog der minder lidt om Slavekrigen i Jylland i 1848.
For at bjærge Livet slog Skovrideren sig paa Hestehandel. Han begyndte smaat med at fodre sin Embedshest godt op og saa sælge den, men denne Bifortjeneste voksede
efterhaanden ganske godt. Det blev hans Redningsplanke i de haarde Tider, men var nær bleven hans Ulykke, da der kom lysere Udsigter. Christianssæde store Skovdistrikt paa 2000 Tdr. Land Skov blev ledig, i den Anledning henvendte han sig til den gamle Statsminister Greve Chr. D Fr. Reventlow. Den retsindige Greve siger da til ham. "Jeg hører, De handler med Heste? Saa kan De ikke være en ærlig Mand" Da J. P. Schrøder gjorde ham begribeligt, at det var Nøden, der havde drevet ham til at gribe denne sidste Udvej, lod Greven sig berolige.
J. P. Schrøder blev Skovrider ved Christianssæde med Bolig i Skjørringe (1813 - 1853), til han 70 Aar gammel trak sig tilbage til Fordel for sin Søn Anders. Sine sidste Leveaar (1/11 1853 - 20/4 1860) boede han i den tidligere Forpagterbolig til Frihedsminde (Sønnen Peter boede som Forpagter paa Hovedbygningen). Han led meget i de Aar, men hans Taknemlighed og kærlige Sind voksede med de svære legemlige Lidelser. Han ligger begravet med mange af sine nærmeste i Familiegravstedet paa Skjørringe Kirkegaard.
Som sin Fader gik han med Liv og Sjæl op i Skovdyrkningen. Han sørgede, naar Skovene, som følge af Statsbankerottens Virkninger, paa Grev Ejnar Reventlows Ordre
blev hugget til Upligt for at skaffe Penge, men arbejdede ivrig med Nyplantning, saa vidt mulig Bøg, hvor Jordsmonnet var tørt nok dertil. Der blev gravet Grøfter for at afvande den sumpede Skovbund og anlagt nye Veje. En af hans største Glæder var at køre Gæster rundt og vise dem Resultaterne af sit Skovarbejde. Selv skrev han, 71 Aar gammel: Min Gjerning har været mig let, thi den har været mit Livs Lyst." …
Paa Grund af hans mangelfulde Skolekundskaber kneb det for ham at føre Skovregnskaberne, der med Aarene blev mere indviklede, saa han maatte overlade det til sine Sønner, navnlig Anders, at udarbejde dem.
Overfor Skovbetjente som i sit Hjem var han streng, men omsorgsfuld og retfærdig. Opdagede han, at det kunde være til Fordel for hans underordnede at faa en anden Tjeneste, tog han intet Hensyn til sit eget Bedste, men var selv den ivrigste for at skaffe dem den attraaede Plads. Han var opvokset under Rationalismens Indflydelse og synes at have taget Udtryk som: Djævelen gaar omkring som en brølende løve o.l. bogstavelig, og det forargede ham.
Han talte højt og dominerende, og han talte meget og gerne; han bandede som almindeligt i Datiden, og ikke mindst i hans Slægt, men uden at tænke derved. Han var gudhengiven og meget taknemlig for sin Lod paa Jorden og haabede paa, at hans gode Vilje, Troskab og Pligtopfyldelse skulde blive taget for god af den kærlige Gud i Evigheden. Hans Børn blev opdraget i streng Lydighed, men han elskede dem, og i Følelsen af sine egne Mangler dér ofrede han alt, hvad han kunde, paa at skaffe dem en Undervisning, der svarede til deres forskellige Evner. Han kunde fortælle Eventyr og mange Træk fra sin Barndom og Ungdom; han sang Viserne fra Tiden omkring 1800 og Salmerne i Kirken med kraftig Røst. ...
I sin Ligtale over J. P. Schrøders anden Hustru omtalte Sognepræsten "hans faste Retsindighed, sjeldne Virkelyst og store praktiske Dygtighed." Og hun har i et Brev kort før deres ægteskab tegnet ham som "den kraftfulde, sandhedskjærlige og godmodige Mand.

Beskæftigelse:
Skytte på Herregaarden Basnæs ved Skelskør (1801 - 1803).

Beskæftigelse:
For at bjærge Livet (under krigen med englænderne) slog Skovrideren sig paa Hestehandel. Han begyndte smaat med at fodre sin Embedshest godt op og saa sælge den, men denne Bifortjeneste voksede efterhaanden ganske godt. Det blev hans Redningsplanke i de haarde Tider, men var nær bleven hans Ulykke, da der kom lysere Udsigter. Christianssæde store Skovdistrikt paa 2000 Tdr. Land Skov blev ledig, i den Anledning henvendte han sig til den gamle Statsminister Greve Chr. D Fr. Reventlow. Den retsindige Greve siger da til ham. "Jeg hører, De handler med Heste? Saa kan De ikke være en ærlig Mand" Da J. P. Schrøder gjorde ham begribeligt, at det var Nøden, der havde drevet ham til at gribe denne sidste Udvej, lod Greven sig berolige. (Schrøder)

Beskæftigelse:
Skovrider ved Christianssæde med Bolig i Skjørringe (1813 - 1853)
FT 1834, en halvgård, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 52, Skovrider. Med ægtefælle Lovise Hvid (32), børnene Sophie Schrøder (19, Ugift), Trine Schrøder (14), samt Christian Vied (15, Ugift, Skyttedreng), og to tjenestefolk.
FT 1840, et hus, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 58, Enkemand, Skovrider. Med børnene Sophie Schrøder (25, Ugift), Christian (6), Ludvig (5), Johannes (3), samt fire tjenestefolk.
FT 1845, et skovridersted, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 63, Enkemand, Skovrider. med børnene Sophie Schrøder (30, Ugift), Christian Schrøder (11), Ludvig Schrøder (10), Johannes Schrøder (8), og tre tjenestefolk.
FT 1850, et skovridersted, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 68, Enkemand, Husfader, Skovrider. Med børnene Sophie Schrøder (35, Ugift), Christian Schrøder (16), Johannes Schrøder (13), og fire tjenestefolk.



Bopæl:
FT 1860: Jens Schrøder, 78, Enkemand, Lever af sin Pension. Med Sophie Schrøder (45, Ugift, Hans datter), og en tjenestepige.

Jens blev gift med Frederikke Lovise Hviid den 20 sep. 1833 i Tirsted, Fuglse, Maribo. Frederikke blev født den 16 jan. 1803 i Sankt Nikolai, Lollands Nørre, Maribo; blev døbt den 22 jan. 1803 i Sankt Nikolai, Lollands Nørre, Maribo; døde den 18 jul. 1839 i Skørringe, Fuglse, Maribo; blev begravet den 22 jul. 1839 i Skørringe, Fuglse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Datter af Peder Hansen Hviid og Ide Margrete Jocumsen

Levned:
Hun var født i Nakskov som Datter af Gæstgiver Peder Hviid (1772-1816) og Ide Margrethe Jokumsen (d. 1831). Hendes Frænder var mest Selvejerbønder i Nørreherred. Faderen blev i 1809 Gæstgiver og Færgeforpagter i Taars ved Nakskov. Da Moderen giftige sig igen 1821, blev der skiftet mellem hende og Datteren. Ved Konfirmationen 1817 omtales Frederikke Lovises særdeles fortrinlige Kundskaber og meget rosværdige Forhold. Hun kom saa i Halsted Præstegaard og derpaa 1820 til Clausen-Bagge i Utterslev; hun fulgte med ham, da han 1827 blev Sognepræst i Tirsted, Skjørringe og Vejleby med Bolig i Rubbelykke. Det fremgaar af hendes Dagbog fra 1826 - 1827, at hun var Gud meget taknemlig for at være kommen fra raa til dannede Omgivelser. Her blev hun, til hun blev gift med Enkemand Skovrider J. P. Schrøder. Hun blev en omsorgsfuld og god Stedmoder, som Stedbørnene kom til at elske. Den sidste Dag, hun levede, begyndte hun at læse med sine smaa Drenge, hveraf den ældste da var fem, den næstældste 3½ Aar. Hvor meget hun betød for sin Mand, fremgaar af, hvad han et halvt Aar efter hendes Død skrev til sin ældste Søns Kone: "at jeg ofte føler Sorg og Savn, og dog har jeg aldrig turdet knurre eller klage, jeg maa med den højeste Grad af Ydmyghed takke Almagtens Gud, at jeg i den korte Tid var forenet med et saa ædelt Menneske .... hun var for god til denne Jord og et ægte Guds barn."
Præsten Clausen-Bagge giver hende i sin Ligtale (22/7 1839) følgende Vidnesbyrd: ”Hun var ualmindelig agtet og elsket, udstyret med mere end almindelige Aandsevner, aaben Sans for alt videværdigt, ædelt og godt, med Aandens Livlighed og Bøjelighed, en let Opfattelse. Livet var hende en Skole, hvori hun med Lyst og Lethed samlede Kundskab, Indsigt og Dannelse. Hun havde lyst Blik, var fordomsfri og havde sund Dømmekraft, et ædelt Hjærte, var kjærlig, velvillig, mild og blid. Religionen var hendes Hjærtes Sag, hun var gudfrygtig og samvittighedsfuld, opofrende i høj Grad og kunde, naar det gjaldt, tage sig sammen og udfolde en stor, kraftig Virksomhed.''

Notater:

Gift:
Enkemand Hr, Skovrider Jens Schrøder paa Christianssæde, 50 Aar gl, og Jomfru Frerike Louise Hviid i Rubbelykke Præstegaard, 30 Aar.