Nulevende

Nulevende blev gift med Nulevende [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Nulevende
2. Nulevende
3. Nulevende
4. Nulevende

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ivar Hansen
• Beskæftigelse: Direktør
• Beskæftigelse: Fabrikant
• Navneændring: 9 mar. 1904
• Beskæftigelse: 1924, Hellerup, Sokkelund, København; Fabrikant; Adresse:
  Gersonsvej 20, Hellerup
• Titel: 1924; Cand.polyt
• Bopæl: 1925, Islands Brygge, Sokkelund, København; Adresse:
  Snorresade 1 1. Sal th., København S
• Beskæftigelse: 1926, Islands Brygge, Sokkelund, København; Ingeniør; Adresse:
  Snorresade 1 1. Sal th., København S
• Beskæftigelse: ca. 1945; Forfatter

Notater:

Fødsel:
Søn af Cand.pharm. Jens Anton Hansen og Jensine Marie Bertelsen, 39.

Døbt Ivar Hansen.

Levned:
Min bedstefar ... var ganske rigtig civilingeniør (kemisk ingeniør har det altid hedet sig). Han arbejdede i Berlin indtil 1932 og da han kom hjem blev han uvenner med sin bror Erik som havde overtaget faderens firma- min bedstefar har vist aldrig ejet noget særligt så der må være noget der er blandet sammen der, men han var på Løvens kemiske fabrik og udgav også sammen med min bedstemor en række franske memoirer mv.

Beskæftigelse:
Wegener og Sadolin: Ejer af Theodor Møllers Olieraffinaderi (A/S Dansk Mineraloliefabrik, A/S Dutol-Oil & A/S Eterna Olie), Patentchef i Løvens Kemiske Fabrik A/S (LEO)

Navneændring:
Fra Ivar Hansen til Ivar Windfeld-Hansen. Samtidig navneændring for faderen.

Beskæftigelse:
Ved vielsen. Ved barns fødsel 1928 ligeledes fabrikant.

Titel:
Ved vielsen 1924 og ved sønnen Emils dåb 1926. KB ved død: Civilingeniør.

Bopæl:
FT 1925, Snorresgade 1, 1/h: Windfeld-Hansen, Ivar, 30/3 1896 St. Johannes, Husfader, Cand.polyt. (bopæl 5 Nov 1924) Snorresgade 1. Med ægtefælle Windfeld-Hansen, Karina (19/6 1899, St. Matthæus, Hustru).

Beskæftigelse:
Ved sønnen Emils dåb, KB ved død. [etage ej anf.]

Beskæftigelse:
WorldCat opregner 9 historiske værker, hvor han er forfatter (3) eller redaktør.

Død:
Ivan Windfeld-Hansen. Gift, civilingeniør, Prinsesse Alexandrines Allé 14, Ordrup ...

Ivar blev gift med Karina Hannover den 4 jun. 1924 i København, Københavns Rådhus. Karina (datter af Emil Viggo Hannover og Karen Anna Topsøe) blev født den 19 jun. 1899 i Sankt Matthæus, Sokkelund, København; blev døbt den 30 aug. 1899 i Sankt Matthæus, Sokkelund, København; døde den 6 apr. 1988 i Gentofte, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ml. 1934 og 1988; Oversætter
• Bopæl: 1962, Ordrup, Sokkelund, København; Adresse:
  Prinsesse Alexandrines Allé 14

Notater:

Præsenteret i Lyngby kirke 3 Sep 1899.
17 Jul 1934 udtrådt af folkekirken.

Beskæftigelse:
1979: Modtager af Dansk Oversætterforbunds ærespris.

Bopæl:
Ved ægtefællens død.

Notater:

Gift:
(14/5 1924 nr. 2147 1924): Ivan Windfeld-Hansen, 30/3 1896, Cand.polyt, Fabrikant, Gersonsvej 20, Hellerup. Karina Hannover, Gefionsgade 1 ...

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ml. 1879 og 1883; Kunstmaler
• Bopæl: 1880, Frederiksberg, Sokkelund, København; Adresse:
  Gammel Kongevej 91, Frederiksberg
• Beskæftigelse: ca. 1886; Kunsthistoriker
• Bopæl: 1892, Sankt Matthæus, Sokkelund, København; Adresse:
  Reventlowsgade 22 3. Sal, København
• Beskæftigelse: 1898, Københavns Kommune, København; Bibliotekar
• Beskæftigelse: 1906, København, Sokkelund, København; Museumsdirektør; Adresse:
  Kunstindustrimuseet
• Beskæftigelse: 1912, København, Sokkelund, København; Museumsdirektør

Notater:

Fødsel:
KB: Højbro Plads & Lille Kirkestræde.
Omskåret 4 Oct 1864

Levned:
Kunsthistoriker. Direktør for Den Hirschspungske Samling og Kunstindustrimuseet. Omfattende kunsthistorisk forfatterskab. Selvbiografi: E.H.: Erindringer I: Min barndom (1914).

"Hannover, Emil Viggo, 1864-1923, Kunsthistoriker. F. 27. Sept.1864 i Kbh. (Mos.), d. 8. Marts 1923 sst., Urne paa Vestre Kgd. Forældre: Professor, senere Etatsraad A. H. (s. d.) og Hustru. Gift 22. Nov. 1887 i Kbh. (Mos.) med Alice Johanne Ruben, f. 27. April 18 1897 i Kbh. (b. v.) med Karen Anna Topsøe, f. 27. Okt. 1872 i Kbh. (Helligg.), D. af Forfatteren Vilhelm T. (s. d.) og hustru.


H. vilde oprindelig være Maler og arbejdede som ganske ung (1879-83) paa Akademiet, fulgte ogsaa nogle Aar Jul. Langes Undervisning, men hans Veje som Kunstbetragter skiltes snart fra Lærerens. Mere anlagt for kunstnerisk Indføling og æstetisk Vurdering end for videnskabelig historisk Granskning søgte han sin Uddannelse gennem frie Studier og paa lange Rejser, fornemmelig i Frankrig, Tyskland og England. Hans Interesse var i i de tidlige Aar delt mellem nyere Billedkunst, dansk og fremmed, og det 18. Aarhundredes Kunst. Under et Studieophold i Tyskland 1885 fængsledes han - til Langes Fortrydelse - af Folk som Bocklin og Klinger, og om Feuerbach og Marées skrev han Essays i"Tilskueren" (1890, 1891). Den engelske Prærafaelisme og dens Udløbere mødte han med aaben Forstaaelse (Artikler om Burne-Jones og Aubrey Beardsley i"Kunstbladet" 1896), ikke mindst Retningens Bestræbelser inden for Kunstindustri og Bogkunst, der førte til en symbolistisk"Denaturering" (hans eget Udtryk) af det dekorative formsprog. Om Gustave Moreau skrev han, betegnende nok, med Sympati (Kunstbladet 1896),
ogsaa om Kate Greenaway. Denne H.s vide Modtagelighed for de nyromantiske Stilstrømninger var ingenlunde blot en Følge af en aktuel Kunstindstilling, men helt og fuldt Udtryk for det centrale i hans Anlæg og hans Opfattelse, for hans sære og forfinede Smag, hans nervøse Intelligens, hans instinktive Finfølelse for Nuancer og for ornamentale og illustrative Værdier. Inden for dansk Kunst hævdede han sine udpræget moderne Synspunkter i Udstillingsanmeldelser, bl. a. i"Tilskueren" og i"Politiken"; selv udgav han"Kunstbladet" 1896
.
Sine Studier i det 18.Aarhundrede havde H. indledet 1887 med en Afhandling i"Tilskueren" om Zwinger i Dresden, 1888 kom hans smukke, noget sentimentale Bog om Watteau,"de galante Festers Maler" (tysk Udg. 1889). Med dette sidste Skrift havde han, ikke blot i Danmark, stillet sig i første Geled blandt de Kritikere, der kæmpede for en revideret, mere retfærdig Opfattelse af Rokokoen i videre Forstand. Hertil sluttede sig et Supplement i"Zeitschrift fur bildende Kunst", XXIV (1889), endelig ogsaa to Afhandlinger,"Louis XVI.s Stil og dens Møbelkunst" (Tidsskr. for Kunstindustri 1887) og"Af Empirestilens Forhistorie" (sst. 1890), der varsler hans senere forskergerning som Kunstindustrihistoriker.

Jævnsides med disse Arbejder indledede H. i 1890'ernes Begyndelse sit betydelige Forfatterskab om Danmarks Malerkunst i 19. Aarhundrede. 1893 udgav han"Maleren Christen Købke", der i lige Grad er udmærket ved Følsomhed i Opfattelsen, ikke mindst af de koloristiske Problemer, og af Smidighed i Karakteristikken; med stor Sikkerhed har han fornemmet og fastholdt baade Tidens og Milieuets danske Tone. Den store Monografi af Eckersberg (1898), i biografisk Henseende særdeles fast opbygget, ogsaa psykologisk fintmærkende, er præget af samme Klarhed i Demonstrationen, dog forekommer Placeringen af Kunstneren i den europæiske Udvikling ret usikker og vil næppe vise sig holdbar. Noget bredere i Anlægget er Skildringen af Constantin Hansen (1901), der er baaret af varm Sympati med hans Kunst. Disse tre kloge og fornemme Bøger fra H.s unge og yngre Aar vil længe kunne hævde sig blandt de betydeligste Skrifter om dansk Kunsthistorie. Nogle Oversigtsarbejder om vor Malerkunst i 19. Aarhundrede fremkom i de følgende Aar: Afsnittet"Europæerne" i den af Karl Madsen redigerede"Kunstens Historie i Danmark" (1901-07), Indledningen i Ch. Beens "Danmarks Malerkunst", I-II (1902-03),"Dänische Kunst im 19. Jahrhundert" (1907) og"Danish Art in the Nineteenth Century" (i Scandinavian Art, 1922). Af hele Europas Kunsthistorie i samme Aarhundrede, som H. allerede havde skitseret 1909 i"Verdenskulturen",. gav han endelig 1918 en fyldig og aldeles fortrinlig sammenfattende Fremstilling (i Det nittende Aarhundrede, XXVI, red. af Aage Friis). Det er maaske H.s ypperste Skrift. Af ringere Betydning er"Svensk Kunst" (1916)
.
H.s Virksomhed som Kunstskribent er lige fra første Færd blevet øvet samtidig med - for en stor Del ogsaa i intim Vekselvirkning med - en udstrakt og energisk Gerning som Museumsmand. 1894 blev han knyttet til det nylig oprettede Kunstindustrimuseum, hvis Bibliotek og billedsamlinger han grundlagde; som Kender af gamle Bogbind var han blandt de første herhjemme (»Om at samle paa Bøger", 1891,"Kunstfærdige gamle Bogbind indtil 1850", 1907). Efter Pietro Krohns Død blev han 1906 Museets Direktør. Han var som født til den Stilling - kenderen par excellence i Kraft af sin sikre Kvalitetssans og sit skarpe Blik for Detaillens Særpræg, den stille, lidenskabelige Samler, ogsaa den aldrig trættede Ordner. Det lykkedes ham da, skønt han i Begyndelsen kun raadede over beskedne Midler, at tilføre sit Museum meget betydelige Værdier, ja at skabe helt nye Afdelinger, bl. a. den østasiatiske Samling og den italienske renæssancesamling. Paa den Frohne'ske Auktion 1910 havde han Held til at gøre anselige Erhvervelser, saaledes H. Gudewerths Ahlefeldt-Kiste; 1915 hjemførte han en smuk Glassamling. Naar det danske Kunstindustrimuseum blandt de mindre europæiske Museer af denne Art nu indtager saa hæderlig, paa visse Omraader endogsaa saa fremskudt en Plads, skyldes det for største Delen H.s dygtige og vidtskuende Arbejde; men skønt han nærede en aktiv Interesse for sin egen Tids Kunstindustri, havde Museet unægtelig i nogen Grad skiftet Karakter under hans Ledelse og forskudt sit oprindelige Hovedformaal: at være "et moderne Arsenal for udøvende Kunstnere og aandværkere" Anker Kyster) 1919 opnaaede H., at Etatsraad Gluckstadt skænkede Frederiks Hospitals bygninger til Museet; han gjorde Forarbejder til det nye Museums Indretning, men Døden hindrede ham i at føre Værket ud i Livet. Siden 1906 udgav han aarlige Beretninger om Kunstindustrimuseets virksomhed, Smaaskrifter, der fremlægger et stort og instruktivt lidenskabeligt Stof i en knap Form, 1920 tillige en Redegørelse for Museets Historie i de første 25 Aar. - Ogsaa Den Hirschsprungske Samling, hvis Direktør H. blev 1912,nød godt af hans fine Kenderskab og store museumstekniske Indsigt; den blev mønstergyldigt ophængt og katalogiseret; om denne Ordning og dens Principper skrev han i"Det nye Kunstblad" (1910-11). For det kollegiale Samarbejde mellem skandinaviske Museumsmænd viste han sin Interesse ved 1915 at stifte Nordisk Museumsforbund.

I de første Aar efter Ansættelsen ved Kunstindustrimuseet traadte H.s videnskabelige Syssel med Kunsthaandværkets ældre Historie tilbage for hans Studier over Billedkunst, men han offentliggjorde dog flere mindre Arbejder om kunstindustrielle Frembringelser - foruden de nævnte boghistoriske Skrifter og Afhandlinger om Dekorationskunst - f. Eks."De spansk-mauriske og de første italienske Fayencer" (Tidsskr. for Kunstindustri 1894-96),"Rundskue over Europas Kunsthaandværk paa Verdensudstillingen i Paris 1900" (sst. 1900) og"Émile Galle" (Tilskueren 1904). Da han blev Museets Direktør, medførte det en stedse mere vidtstrakt og intens Opdyrkning af de anvendte Kunsters Historie; i særlig Grad specialiserede H. sig i Keramik og opnaaede efterhaanden paa dette Omraade en Indsigt, der sikrede ham en europæisk anset Position som Kender og Historiker. Resultatet af disse Forskninger nedlagde han i "Keramisk Haandbog" (I-II, 1919 -24), et monumentalt Værk, der forelaa delvis udgivet og fuldt afsluttet i Manuskript ved hans Død. - Maleri af Viggo Johansen 1912 (Kunstindustrimuseet). Buste af Felix Nylund ca. 1920. Blyantstegninger af Eva Kalkau 1892 (Fr.borg) og A. V. Larsen 1883. Posthum Bronzeplaquette af Mogens Bøggild og Utzon Frank. Mindesten af Utzon Frank 1926 i Kunstindustrimuseets Gaard
.
Emil Hannover: Erindringer, I. Min Barndom, 1914- Breve fra Julius Lange, udg. af P. Købke, 1902, passim. Vilh. Slomann i Tidskrift for Konstvetenskap, VII, 1922. Johan Rohde i 111. Tid. 25. Marts 1923. Svend Dahl i Aarbog for Bogvenner, VII, 1923, S. 99-103. Anker Kyster i Skønvirke IX, 1923, S. 17 ff. Carl G. Laurin i Tilskueren 1923, I, S. 274-79. Politiken 9. Marts 1923.

Christian Elling. (Dansk Biorafisk Leksikon, 2. udg., 1933).

Beskæftigelse:
FT 1880: Elev af Kunstakademiet.
Elev hos bl.a. Jul. Lange.

Bopæl:
FT 1880. Gammel Kongevej, 91, Forhus 1. Sal: Adolph Hannover, 65, Husfader, Dr.med. professor, København. Med ægtefælle Ida Sara Hannover (41, Husmoder, København), og børnene Marthin Adolph Hannover (20, Ugift, Stud.polyt., København), Harald Immanuel Hannover(18, Ugift, Stud.polyt., København), Fanny Hannover (16, Ugift, København), Emil Viggo Hannover (15, Elev af Kunstakademiet, København).
FT 1885. Gammel Kongevej, 91, Forhus 1. Sal og Kvist: Jacob Hannover, 68, Ugift, Universitetsbibliothekar, Kjøbenhavn). Samt Adolph Hannover (70, Husfader, forhen praktiserende Læge, Kjøbenhavn), med ægtefælle Ida Sara Hannover (46, Husmoder, Kjøbenhavn), børnene Martin Adolph Hannover (25, Ugift, Cand.polyt, Kjøbenhavn), Harald Emmanuel Hannover (23, Ugift, Cand.polyt, Kjøbenhavn), Fanny Hannover (21, Ugift, Kjøbenhavn), Emil Viggo Hannover (20, Ugift, Stud.artium, Kjøbenhavn), samt en tjenestepige.

Beskæftigelse:
WorldCat opregner 324 publikationer startende fra 1886.

Bopæl:
01-03-1892: Reventlowsgade 22, 3. sal
01-05-1895: Nygade (Indre By) 7, 3. sal
01-11-1900: Vesterbrogade 56, 3. sal
01-11-1906: Vestre Boulevard 22 [ I dag H.C. Andersens Boulevard]
01-11-1922: Vestre Boulevard 22

Beskæftigelse:
1898: Bibliotekar ved Kunstindustrimuseet i København.
KB ved alle fire børns dåb.

Beskæftigelse:
Knyttet til Kunstindustrimuseet aft 1894, grundlagde bibliotek og billedsamling

Beskæftigelse:
Den Hirschsprungske Samling

Død:
Politiets Registerblade for Karen Anna Hannover: "8/3 1923 Enke efter Emil Viggp Hannover.
01-11-1906: Vestre Boulevard 22
01-11-1922: Vestre Boulevard 22".

Begravet:
Urnegrav, ikke-jødisk. Nedlagt.

Emil blev gift med Karen Anna Topsøe den 15 maj 1897 i København, Københavns Rådhus. Karen blev født den 27 okt. 1872 i Helligånd, Sokkelund, København; blev døbt den 22 dec. 1872 i Holmen, Sokkelund, København; døde den 30 jan. 1943 i Københavns Kommune, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1910; Kunsthåndværker
• Bopæl: 1923, Vor Frue, Sokkelund, København; Adresse:
  Vestre Boulevard 22, København V

Notater:

Fødsel:
Datter af forfatter, redaktør Vilhelm Christian Sigurd Topsøe (1840 - 1881) og Augusta Pauline Kirstine Petersen (1846 - 1901).
Forældrene boede 1880: Højbro Plads 4, Helligånds Sogn.


Beskæftigelse:
Autodidakt. 1910: fajancearbejder hos P. Ipsens Terrakottafabrik. 1912: Udstiller som "KH" på Landsforeningen Dansk Kunsthaandværks udstilling i Kunstindustrimuseet. 1913 og 1923: Gæst hos De frie Billedhuggere i Den frie Udstillingsbygning. 1919: Separatudstilling i Bergens Kunstforening og i Oslo, det nuværende Oslo. 1921 på Salon d’Automne i Paris og 1922 på Charlottenborgs Forårsudstilling. 1942: Landsforeningen Dansk Kunsthaandværks udstilling 1942. 1928: medlem af Selskabet til Haandarbejdets Fremmes bedømmelseskomité.
1892: Student N. Zahles Skole. Cand.phil.

Bopæl:
Politiets registerblade 8/3 1923 Enke efter Emil Viggo Hannover.
01-11-1906: Vestre Boulevard 22
01-11-1922: Vestre Boulevard 22

Død:
Sidste bopæl samt d. i Københavns Kommune.
Dødsårsag: Hæmorrhagia cerebri. Apoplexia

Notater:

Gift:
Noteret ved børnenes dåb, bl.a. Beates.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Konfirmation: 9 maj 1830, MT København, Sokkelund, København
• Beskæftigelse: 1838, København, Sokkelund, København; Læge
• Titel: 1839; Dr. med.
• Bopæl: 1840, Helligånd, Sokkelund, København; Adresse:
  Vimmelskaftet 16 - 2. Sal, København K
• Beskæftigelse: 1856; Professor
• Bopæl: 1860, Helligånd, Sokkelund, København; Adresse:
  Højbro Plads 13, København K
• Bopæl: 1870, Helligånd, Sokkelund, København; Adresse:
  Lille Kirkestræde 5, København K
• Bopæl: 1880, Frederiksberg, Sokkelund, København; Adresse:
  Gammel Kongevej 91, Frederiksberg
• Titel: 1890; Etatsråd

Notater:

Fødsel:
I KB skrevet Hanover.
Omskåret 1 Dec 1814

Levned:
Hannover, Adolph, 1814—94, Læge. F. 24. Nov. 1814 i Kbh. (Mos.), d. 7. Juli 1894 i Taarbæk, begr. i Kbh. (Mos. Vestre). Forældre: Grosserer Moses Abraham H. (1790—1834) og Fanny Goldschmidt (1791—1852). Gift 29. Nov. 1857 i Kbh. (Mos.) med Ida Sara Fridericia, f. 29. Nov. 1838 i Kbh. (Mos.), d. 13. Febr. 1920 paa Frbg., D. af Silke- og Klædekræmmer Heyman Samuel F. (1798—1869) og Emma (Banise) Cohen-Brandes (1814—53).

H. blev Student 1832 fra Borgerdydskolen i Kbh., studerede først Naturhistorie, dernæst Lægevidenskab. I Studieaarene sluttede han et nært Venskab med den senere som Naturforsker berømte Japetus Steenstrup, hvilket fik stor Betydning for hans senere Liv og Forskning. Han begyndte allerede som Student videnskabeligt Arbejde og vandt 1837 Universitetets Guldmedaille for mikroskopiske Undersøgelser af Nervesystemet; dette blev Indledningen til en uafbrudt og frugtbar videnskabelig Produktion i de følgende 50 Aar. Lægeeksamen tog H. 1838, og allerede 1839 disputerede han for Licentiatgraden med en sammenlignende anatomisk Afhandling om det ydre Øre. S. A. udsendte han paa Tysk et paa originale Iagttagelser rigt Arbejde om en smitsom Sygdom hos Vandsalamandren, hvori han eksperimentelt paaviste, at en Hudsygdom hos disse Dyr skyldtes en snyltende Alge, noget, der var epokegørende, da man paa dette Tidspunkt vidste saare lidt om de kontagiøse Sygdommes Aarsager. Kort efter Disputatsen drog H. paa en toaarig Studierejse for at uddanne sig videre i mikroskopiske Undersøgelser, først til Berlin og derfra gennem Tyskland, Schweiz, Italien og hjem over Paris og London. Berlinopholdet fik afgørende Betydning for ham, idet han her mødte de ypperste blandt Tysklands Læger, først og fremmest Johs. Muller og hans Elever, bl. a. Remak og Henle. Paa denne Rejse dels fuldførte, dels paabegyndte H. en Del af de Arbejder, han publicerede i de nærmest følgende Aar. Efter sin Hjemkomst var han 1841-44 Kandidat ved Frederiks Hospital og 1845-48 Reservelæge ved medicinsk Afdeling der. 1850-63 fungerede han som Visitator ved Frederiks Hospital og Almindelig Hospital, tillige var han under Slutningen af Treaarskrigen 1850-51 Overlæge ved Sølvgades Lazaret. I Sommeren 1853 var han Koleralæge. 1843 konkurrerede H., der da havde forfattet en Række betydelige Afhandlinger paa forskellige anatomiske og patologiske Omraader, med den ham jævnbyrdige C. E. Fenger om det nyoprettede Lektorat i patologisk Anatomi. Titelen paa H.s Konkurrenceafhandling var »Den patologiske Anatomis Svar paa Spørgsmaalet: Hvad er Cancer?«. Denne Afhandling, der danner Grundlaget for H.s verdensberømte og udødelige Arbejde »Om Epithelioma« (Hudkræft) 1852, betegner i Virkeligheden den patologisk-histologiske Videnskabs Begyndelse i Danmark. Fenger sejrede, men opgav efter faa Aar sin Interesse for patologisk Anatomi, medens H. stadig fortsatte disse Studier ved Siden af sine mange andre og endnu i sin Alderdom udgav fortrinlige patologisk-anatomiske Arbejder.

Karakteristisk for H.s Arbejder fra Ungdomsaarene er den bevidste Fremhæven af de mikroskopiske Undersøgelsers Betydning for Løsningen af de sværeste anatomiske og fysiologiske Problemer, og H., der 1844-46 forelæste som Privatdocent bl. a. over Mikroskopets Brug, stod saaledes som en værdig Forkæmper for den unge mikroskopiske Videnskab, da han 1846 konkurrerede om Lektoratet i deskriptiv og mikroskopisk Anatomi med den noget ældre I. P. Ibsen (s. d.), en som Lærer og anatomisk Præparator udmærket Mand, men i videnskabelig Henseende ganske uproduktiv. I selve Konkurrencen var H. jævnbyrdig med Ibsen, men da der ubegribeligt nok intet Hensyn blev taget til H.s store videnskabelige Produktion, udnævntes Ibsen til Posten. Ved dette Fejlgreb, som Universitetet heller ikke senere forstod at rette, standsedes Anatomiens og da specielt Histologiens Udvikling for mindst en Menneskealder her i Landet.

H. krænkedes dybt over atter at finde Vejen til Universitetet spærret, men lykkeligvis lammedes hans Forskertrang og Arbejdskraft ikke; som den fødte Videnskabsmand elskede han Videnskaben for dens egen Skyld og fortsatte ihærdigt sine Undersøgelser Resten af Livet. Han fandt ved Siden af sit Forskerarbejde Tid til fra 1864 at være Viceformand i Centralkomiteen (Invaliderne) og 1884—90 Konsulent ved Invalideforsørgelsen. Indtil 1878 praktiserede han desuden som en skattet Læge, men derefter levede han udelukkende for sin Videnskab; det sidste større Arbejde udgav han 1887, i sit 73. Aar. H. havde en fremragende Begavelse for videnskabeligt Arbejde, specielt mikroskopiskhistologiske Undersøgelser, kombineret med stor Arbejdsevne, Jernflid, Grundighed og Alsidighed. Hans Undersøgelser var oftest komparativt anlagte, hans Beskrivelser skrupuløst nøjagtige og hans Materiale indsamlet med enestaaende Udholdenhed. Tit var hans Arbejder baserede paa aarelange Studier, saaledes beskæftigede Bogen om Epithelioma ham i omtrent ni Aar, og til flere Arbejder fra hans seneste Aar var Forstudierne anstillede i hans Ungdom. Hans Stil er smuk og værdig, giver Læserne Indtryk af en sympatisk, nobel Mand med høj og alsidig videnskabelig Kultur. Med Rette nævnes H. den Dag i Dag Europa over som en af Danmarks mest fremragende medicinske Videnskabsmænd.

Her at give blot en kort Oversigt over H.s rige videnskabelige Produktion, der igennem et halvt Sekel spænder over vidt forskellige Felter, er ugørligt. Selv indordner han i sin Autobiografi Arbejderne i følgende ti Grupper: 1 Mikroskopisk Teknik (hvoraf skal fremhæves Angivelsen af Chromsyren til histologisk Brug og Lærebogen i Mikroskopets Brug, der blev Datidens Haandbog, oversat til flere Sprog). 2 Anatomi og Fysiologi (hvoraf fremhæves Nervesystemets Mikroskopi og Undersøgelserne over Forbeningsprocesserne). 3 Øjet (hvoraf bl. a. Nethindeundersøgelserne). 4 Patologisk Anatomi og Teratologi (hvoraf Kræftundersøgelserne og forskellige Misdannelser (Cyclopi)). 5 Epiog Entophyter, Helminthiasis (hvoraf Salamandrens smitsomme Sygdom). 6 Medicin og medicinsk Statistik (bl. a. Menstruationsundersøgelserne). 7 Invalider og Resektioner (bl. a. Paavisning af Ledresektionernes daarlige Resultat hos danske Soldater opererede i Tyskland). 8 Fattigvæsen og Hygiejne. 9 Aarsberetninger og kritiske Anmeldelser. 10 Afhandlinger af forskelligt Indhold.

De fleste af H.s Arbejder fremkom paa fremmede Sprog og faldt desuden paa et Tidspunkt, da der i øvrigt var stille om det normal-anatomiske og patologisk-anatomiske Arbejde ved vort Universitet, saa H. kom derfor naturligt over for Udlandet til at staa som den danske Medicins egentlige Repræsentant paa disse Omraader i den lange Periode, over hvilken hans Arbejde spændte. Af udenlandske Anerkendelser fik han mange: 1852 blev han Æresdoktor i Groningen, senere Medlem og Æresmedlem af talrige udenlandske Selskaber, 1856 fik han Prix Montyon for Undersøgelser over Øjet, 1878 samme for Undersøgelserne over Retina. 1853 blev han Medlem af Videnskabernes Selskab, 1885 af Institut de France. — Tit. Professor 1856. Etatsraad 1890. - R. 1872. DM. 1888. - Malerier af ukendt (Familieeje), D. Monies 1853 (Patologisk-anatomisk Institut) og N. P. Mols 1887 (Familieeje). Litografi af E. Fortling 1855 efter Monies' Maleri.

M. A. Hannover: Adolph Hannovers fædrene og mødrene Slægt (hvori Optryk af H.s Autobiografi og Fortegnelser over H.s videnskabelige Arbejder), 1914. C. J. Salomonsen: Adolph Hannovers Liv og Virken, særligt i Ungdomsaarene, Foredrag i Universitetets Festsal paa Hundredaarsdagen for hans Fødsel, i Smaa-Arbejder 1917. J. Fibiger: Adolph Hannover som Patolog. Fr. C. C. Hansen: Adolph Hannover og hans anatomisk-fysiologiske Arbejder. Taler ved Biologisk og Medicinsk Selskabs Møde i Anledning af Hundredaarsdagen for hans Fødsel, 1914. Jul. Petersen i Ugeskrift for Læger, 5. Rk., I, .894, S. 669-74, og 111. Tid. .2. Aug. s. A.

Otto C Aagaard
(Dansk biografisk Leksikon, digitaliseret 2. udgave, LFL's Bladfond)

Litteratur om Adolph Hannover:

Bastholm, E. (1952). Zwei Briefe von Ad. Hannover an Gabriel Gustav Valentin. Acta.medica.scandinavia(Suppl 266).
Bynke, H. (1988). Adolph Hannover (1814-94) och hans bidrag til ögats anatomi. Sydsvenska medicinhisroriska sällskabets årsskrift, 1988(2), 77-95.
Djørup, M. (1865). I anledning af prof. Hannovers afhandling "Invaliderne fra Krigen 1864". Ugeskrift for Læger(22), 362-364.
Fabritius, B. M. (1971). Adolph Hannover und seine Infektionsversuche mit Saprolegnia. Fresia, 9.
Hannover, A. (1882). A. Hannover, Autobiographie. In T. H. Erslew (Ed.), Almindeligt Forfatterleksikon for Kongeriget Danmark med tilhørende Biland. København: F. E. Bording.
Møller-Christensen, V. (1964, 24.11). Fire gange forbigået. 150 års dagen for en stor dansk læges og forskers fødsel, Kronik, Politiken.
Petersen, J. (1894). Adolph Hannover. Ugeskrift for Læger(29), 669.
Salomonsen, C. J. (1917). Smaa-Arbejder. Adolph Hannovers liv og virke. København.
Salomonsen, C. J., Hansen, F. C. C., & Fibiger, J. (1915). Adolph Hannover. Tre Foredrag på Hundredeårsdagen for hans Fødsel den 24 November 1914. København: J. Jørgensen og Co.
Snorrason, E. (1986). Adolph Hannover 1814-1894. Bibliotek for Læger, 178(1), 50-68.
Thoms, J. (1971). Adolph Hannover. Medicinsk Forum(3), 91-98.
Thoms, J. (1971). Beretning om Medicinens Stilling i Kjøbenhavn for nuværende Øieblik. Breve fra N.E. Ravn til A. Hannover 1839-40. Bibliotek for Læger(2), 259-276.
Thoms, J. (1972). Træk af kirugiens historie i det 19.århundrede. Fra Adolph Hannovers rejsedagbog. Bibliotek for Læger(2), 55-78.
Thoms, J. (1973). Bidrag til en Characteristik af Physiologiens Studium for Øieblikket. Fra Adolph Hannovers rejsedagbog 2. Bibliotek for Læger(1), 3-36.
Thoms, J. (1974). Adolph Hannover (1814-94). Levnesløb og personlighed. Bibliotek for Læger(2), 49-104.
Thoms, J. (1974). Danmarks første Mikroskopiker. Fra Adolph Hannovers rejsedagbog 3. Bibliotek for Læger(1), 1-48.
Thoms, J. (1978). Adolph Hannover (1814-94) En medicin-historisk studie. København: Johannes Thoms.
Thoms, J. (1978). Adolph Hannover (1814-94). Vurdering af Hannovers videnskabelige forfatterskab. Bibliotek for Læger(1), 60-90.

Omtalt i Emil Hannovers erindringer.


Konfirmation:
Kundskaber: Udmærket godt.

Beskæftigelse:
Student 1832, Københavs Universitets guldmedalje 1837, licentiat 1939. Praktiserende læge til 1878.

Bopæl:
FT 1840: Tonny Hannover (50), Enke(mand), Grosserer enke.lever af sine midler. Med børnene Adolph Hannover (26, Ugift, Hendes Søn, stud. medecinæ), Jacob Hannover (23, Ugift, Hendes Søn, cand. philosophiæ), Ida Henrietta Hannover (20, Ugift),Martin Emil Hannover (15), samt to tjenestefolk og en logerende.
FT 1845: Fanny Hannover (55, Enke(mand), Grosserer-Enke lever af sine Midler). Med børnene Adolph Hannover (31, Ugift, Til med practiser Læge), Jacob Hannover (28, Ugift, Cand. phil. Lærer), Ida Henriette Hannover (24, Ugift), Martin Emil Hannover (18, Ugift, Komptoirist), samt to tjenestefolk og en studerende.
FT 1850: Fanny Hannover (60, Enke(mand), lever af sine midler). Med børnene Adolph Hannover (36, Ugift, lic.med. practiserende læge), Jacob Hannover (33, Ugift, underbibliothekar ved Universitetsbibliotek), Ida Henriette Hannover (29, Ugift), Martin Emil Hannover, 25, Ugift, contorist), samt to tjenestefolk.

Bopæl:
FT 1860, Højbro Plads mat 43, nyt nr. 13, København: Adolph Hannover, 45, Dr. med. professor. Med ægtefælle Ida Hannover (21), to tjenestepiger, og Martin Hannover (0, Søn), samt Frederik Lausen (54, Gift, Justitsraad og Kontorchef), og Jacob Hannover (43, Ugift, Underbibliothekar ved Universitetsbiblioheket).

Bopæl:
FT 1870, Lille Kirkestræde 5, København: Adolph Hannover, 55, Husfader Dr med professor. Med ægtefælle Ida Sarah Hannover (31, Husmoder), Martin Adolph Hannover (10), Harald Immanuel Hannover (8), Fanny Hannover (6), Emil Viggo Hannover (5), og to tjenestepiger, samt Jacob Hannover (53, Ugift, Logerende).

Bopæl:
FT 1880. Gammel Kongevej, 91, Forhus 1. Sal: Adolph Hannover, 65, Husfader, Dr.med. professor, København. Med ægtefælle Ida Sara Hannover (41, Husmoder, København), og børnene Marthin Adolph Hannover (20, Ugift, Stud.polyt., København), Harald Immanuel Hannover(18, Ugift, Stud.polyt., København), Fanny Hannover (16, Ugift, København), Emil Viggo Hannover (15, Elev af Kunstakademiet, København).
FT 1885. Gammel Kongevej, 91, Forhus 1. Sal og Kvist: Jacob Hannover, 68, Ugift, Universitetsbibliothekar, Kjøbenhavn). Samt Adolph Hannover (70, Husfader, forhen praktiserende Læge, Kjøbenhavn), med ægtefælle Ida Sora Hannover (46, Husmoder, Kjøbenhavn), børnene Martin Adolph Hannover (25, Ugift, Cand.polyt, Kjøbenhavn), Harald Emmanuel Hannover (23, Ugift, Cand.polyt, Kjøbenhavn), Fanny Hannover (21, Ugift, Kjøbenhavn), Emil Viggo Hannover (20, Ugift, Stud.artium, Kjøbenhavn), samt en tjenestepige.

"Villaen [Gammel Kongevej 91] tilhørte oprindeligt den kendte entomolog finanshovedkasserer, etatsråd R. C. Stæger, men erhvervedes 1874 af etatsråd, professor dr. med. Adolf Hannover, der året rundt ønskede at bo i friske landlige omgivelser. I stueetagen boede hans bror Jacob Hannover, der var bibliotekar på Universitetsbiblioteket, medens han selv havde sin lejlighed på 1. sal og kvisten. I kælderen boede en portner. Efter Adolf Hannovers død i 1891 [sic] solgte hans enke villaen og på grunden opførtes en ny ejendom" (kbhbilleder.dk).


Død:
KB: Meningsløs diagnose: Morb[us] chron[icus] cerebri et degeneratio myocardi[i]
Begravelsesprotokollen: Morbus cerebri chronicus

Begravet:
V 2-F-49

Adolph blev gift med Ida Sara Fridericia den 29 nov. 1857 i MT København, Sokkelund, København. Ida (datter af Heyman Samuel Fridericia og Emma Banise Cohen-Brandes) blev født den 29 nov. 1838 i København, Sokkelund, København; døde den 13 feb. 1920 i Frederiksberg, Sokkelund, København; blev begravet den 23 feb. 1920 i København, Mosaisk Vestre Begravelsesplads. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Sara Fridericia
• Bopæl: 1900, Sankt Matthæus, Sokkelund, København; Adresse:
  Valdemarsgade 4 - Stuen, København V
• Bopæl: 1916, Frederiksberg, Sokkelund, København; Adresse:
  Martesens Allé 7 - 1. Sal, Frederiksberg C

Notater:

Fødsel:
KB: Sara Fridericia.

Levned:
Omtalt i Emil Hannovers erindringer.

Bopæl:
Politiets Registerblade: Etatsrådinde:
01-11-1894: Vesterbrogade 39, 1. sal
01-11-1900 : Valdemarsgade (Vesterbro) 4, stuen
FT 1901, Valdemarsgade 4, Stuen Ida Sara Hannover, 22/11 1838, E, Mosaisk, (Tilflyttet fra) 1900 Gl. Kongevej 91, Husmoder, Formue. Med en tjenestepige.

Bopæl:
FT 1916, Martesens Allé 7, 1. Sal: Ida Sara Hannover, 22/11 38, E, Mosaisk, København, Husmoder, Formue, Etatsraadinde, (Indkomst) 8948, (Formue) 206353, (Skat) Stat 624,65 Kommune 389,09. Med en samme tjenestepige som i 1901, Emma Caroline Andersen (f. 20 Nov 1861)

Død:
Pneumonia crouposa

Begravet:
Fra Bispebjerg Krematorium (brænding kr. 60) til Mosaisk Kirkegård. Grav V 2-F-51.