Cornelius Appel

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1927, Malt, Malt, Ribe; Forpagter; Adresse:
  Damhus, Askov
• Beskæftigelse: 1937, Malt, Malt, Ribe; Gårdejer; Adresse:
  Askov

Notater:

Fødsel:
Tvilling til Julie Schrøder Appel

Beskæftigelse:
Ved vielsen: Landmand.
FT 1930 Damhus, Askov, Malt, Malt, Ribe (Skema 19): Appel, Kornelius, 1/7 1901 Malt, HUsfader, Forpagter Landbrug, (viet) 1927, (Børn, afdøde) 2,0. Med ægtefælle Appel, RAGNHILD Elisabeth (13/9 1905 Nr. Jernløse, Husmoder), og børnene Appel, Ingeborg (24/4 1928 Malt, Barn), Appel, Jakob (9/12 1929 Malt, Barn),


Beskæftigelse:
Ved sønnen Jens' fødsel 1937.
FT 1940, Askov, Malt, Malt, Ribe: Cornelius Appel, 1/7 1901 Askov Ribe, Husfader, Gårdejer. Med ægtefælle RAGNHILD Elisabeth Appel (13/9 1905 Nr. Jernløse Holbæk, Husmoder), og børnene Ingeborg Appel (24/4 1928 Brørup Ribe, Barn), Jakob Appel (9/12 1929 Askov Ribe, Barn), Jens Appel (9/11 1937 Askov Ribe, Barn.

Begravet:
Askov_A019b, sammen med ægtefællen. Gravsten afbildet (2012).

Cornelius blev gift med Ragnhild Elisabeth Rasmussen den 15 apr. 1927 i Nørre Jernløse, Merløse, Holbæk. Ragnhild blev født den 13 sep. 1905 i Nørre Jernløse, Merløse, Holbæk; blev døbt den 26 dec. 1905 i Sønder Jernløse, Merløse, Holbæk; døde den 30 okt. 1996 i Slagelse, Slagelse, Sorø; blev begravet i 1996 i Malt, Askov kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Nulevende
2. Jacob Appel blev født den 9 dec. 1929 i Malt, Malt, Ribe; blev døbt den 1 jan. 1930 i Malt, Malt, Ribe; døde den 27 mar. 2011.
3. Jens Appel blev født den 9 nov. 1937 i Malt, Malt, Ribe; blev døbt den 1 jan. 1938 i Malt, Malt, Ribe; døde den 20 nov. 1981 i Barcelona, Catalonia, Spanien.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Politiker
• Titel: før 1890; Cand.mag.
• Beskæftigelse: 1890, Malt, Malt, Ribe; Højskolelærer
• Beskæftigelse: 1906, Malt, Malt, Ribe; Højskoleforstander
• Beskæftigelse: 1910; Minister

Notater:

Fødsel:
Søn af Lærer (senere frimenighedspræst) Cornelius Appel ved Rød. Højskole og Ane Kirstine Lorentzen, 37 Aar.

Levned:
Jakob Christian Lindberg Appel (23. april 1866 på Rødding Højskole – 31. december 1931 på Askov Nørregaard) var en dansk højskoleforstander og politiker for Venstre.
Appel var søn af højskoleforstander Cornelius Appel, Rødding Højskole, og dennes hustru Anne Kjerstine Lorentzen. Han blev 24. september 1891 gift i Vejen Kirke med højskolelærer Ingeborg Appel (26. juni 1868-1948), født Schrøder, med hvem han fik datteren Margrethe Sofie Charlotte Christiansen, der også blev højskolelærer.
Appel studerede matematik, fysik og kemi 1885-1890 og blev cand.mag. og blev 1890 ansat ved Askov Højskole, hvor han var forstander 1906-1928.
Jacob Appel har sat sit præg på dansk skole- og kirkepolitik. Dette er sket som minister, som medlem af statslige kommissioner og udvalg samt som formand for eller bestyrelsesmedlem i forskellige foreninger. Derimod har han aldrig været medlem af Folketinget.
Han blev kultusminister (minister for kirke- og undervisningsvæsenet) 1910-1913, undervisningsminister 1920-1924 og kirkeminister 1922-1924. Han var medlem af adskillige skole- og kirkekommissioner.
Jacob Appel gennemførte de frisindede "appelske skolelove" i 1920-1924. Disse love sikrede, at hjemmetyskerne i Sønderjylland (dengang benævnt "De sønderjyske Landsdele") fik deres egne skoler.
Han var bl.a. repræsentant i Hedeselskabet, i bestyrelsen for Troldhede-Kolding-Vejen Jernbaneselskab, Foreningen for Højskoler og Landbrugsskoler, Foreningen Norden og H.C. Andersen Samfundet, formand for Den sønderjyske Fond og Skibelundforeningen.
Han blev Ridder af Dannebrog 1908, Kommandør af 2. grad 1912 og få dage før folketingsvalget i september 1920 blev han Kommandør af 1. grad af Dannebrog. Han var også Dannebrogsmand (1923).
1928 købte Appel Askov Nørregaard og flyttede fra højskolen til denne; kort efter blev han ramt af en hjerneblødning, som han kun delvis kom sig efter. Han døde 1931 og er begravet i Askov. Appel er portrætteret på Erik Henningsens gruppebillede fra Askov 1902 (Frederiksborgmuseet; kopi i Ribe Stiftsmuseum). Maleri af Ludvig Find 1926 (Askov Højskole). Tegning af Julie Marstrand. (Wikipedia)

Beskæftigelse:
Repræsenterede Venstre i diverse statslige kommissioner og udvalg. Desuden formand for eller bestyrelsesmedlem i forskellige foreninger.

Beskæftigelse:
1890 ansat ved Askov Højskole. Ved Vielsen 1891: Cand.mag., Højskolelærer i Askov.

Beskæftigelse:
Forstander for Askov Højskole 1906-1928.

Beskæftigelse:
Kultusminister 1910-1913, undervisningsminister 1920-1924, kirkeminister 1922-1924.

Begravet:
A A 01 29-32, Samme gravsted som ægtefællen, egen gravsten, afbildet (2011)
Mindesten for ægteparret i Skibelund Krat (Afbildet)

Jacob blev gift med Ingeborg Schrøder den 24 sep. 1891 i Vejen, Malt, Ribe. Ingeborg (datter af Ludvig Peter Schrøder, R., NO, St.O og Charlotte Caroline Eliza Johanne Wagner) blev født den 26 jun. 1868 i Malt, Malt, Ribe; blev døbt den 12 jul. 1868 i Malt, Malt, Ribe; døde den 5 nov. 1948 i Brørup, Malt, Ribe; blev begravet den 11 nov. 1948 i Malt, Askov kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ca. 1885; Højskolelærer
• Beskæftigelse: 1910; Højskoleforstander

Notater:

I kirken 14 Sep 1868.

Levned:
Blev under et ophold på Vallekilde Højskole i 1885 bekendt med og grebet af det gymnastiksystem, som svenskeren Pehr Henrik Ling havde udviklet. Rejste til Stockholm og gennemførte her et toårigt kursus i den nye gymnastik ved det af Ling oprettede Gymnastiska Centralinstitutet. Resten af sit liv var Ingeborg Appel lærer ved Askov Højskole. Gjorde her en banebrydende indsats for udviklingen af kvindegymnastikken i Danmark og underviste også i sundhedslære og sygepleje. I de år, hvor manden var skolens forstander var hun en myndig "højskolemor" for eleverne og fungerede desuden som forstander i de perioder, hvor Jacob Appel var minister. Lagde et stort arbejde i sociale og humanitære organisationer. Gjorde en indsats for at forbedre kvinders uddannelsesmuligheder uden dog at give slip på sit grundsyn, at kvinder i hovedsagen skulle være husmødre og opdragere i hjemmet.
Detaljeret biografi i Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

Beskæftigelse:
Gymnastiklærer ved Askov Højskole

Beskæftigelse:
Fungrerende forstander for Askov Højskole under ægtefællens ministerperioder.
Højskolemor i hele ægtefællens forstandertid på Askov.

Begravet:
A A 01 29-32, Samme gravsted som ægtefællen, egen gravsten (Afbildet).
Mindesten for ægteparret i Skibelund Krat (Afbildet)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1860; Cand.theol.
• Beskæftigelse: 1862, Rødding, Frøs, Haderslev; Højskoleforstander
• Beskæftigelse: 1886; Politiker
• Beskæftigelse: 1906; Professor

Notater:

Levned:
"Hjemmeundervist bl.a. af løjtnant H. Rosenstand og cand. teol. Nissen, på Herlufsholm 1848-54, cand. teol. 1860, forstander for Rødding 1862-64, forstander for Askov 1865-1906, Ridder af Dannebrog, Nordstjernen og St. Olav, tit. prof. 1906.
Medlem af Landstinget 1886-90, af det kirkelige udvalg 1904-07, BM Det danske hedeselskab, Kirkeligt samfund af 1898, Dansk skolefor., private nordiske skolemøder, form. Ribe Amts plejehj. for. m.m. Medudgiver Nordisk Maanedsskrift 1883-88, Danskeren 1888-94, medarbejder ved ”Højskolebladet”.
Biografier om P. Larsen-Skræppenborg, Mads Melbye, Ludv. Helveg, Ewald og Baggesen, Oehlenschläger, Grundtvig. ”Menneskeslægtens Levnedsløb”, ”Det danske hedeselskab”, ”Danmarks hjælpekilder og næringsveje”, ”Den nordiske folkehøjskole” m.v.
Fra Herlufsholm fik han engang det vidnesbyrd, at han havde ingen god hukommelse, men et godt judicium. Denne evne til at skønne, ikke mindst om åndelige værdier, kom ham i høj grad til gode i hans manddomsgerning, den gav ham sporsans til at finde frugtbare emner til sine foredrag; ingen har bedre evnet at udmønte Grundtvigs tanker til folkegavn. Den hjalp ham til at se sundt på sine lærlinge, så han kunne kalde de gode spirer frem hos dem, og til at knytte en stab af dygtige lærere og selvstændige personligheder til skolen. Hans jævne, stille, myndige tale var ikke smykket med ydre veltalenhed, men bygget på omhyggelige studier og fordybelse i emnet, så ordet blev dåd for lydhøre modne tilhørere. Han favnede vidt, men forstod at samle alt – arbejdet på at skabe skov på Jyllands hede, den lille mønstergård ”Damhus” samfølelsen med det virksomme borgerliv (”hjælpekilder og næringsveje”) – om sin livsgerning i Askov. Det var et hårdt slag for ham og hans hustru, at de måtte forlade deres gerning Sønderjylland, men de blev så nær grænsen som muligt, så de kunne holde levende forbindelse med vennerne sønden å.
Han var en ”Johannesnatur”, noget af en tordensøn i de yngre dage, af kærlighedens apostel i de ældre år, ikke mindst da han også måtte træde i mors sted for sine børn. Han var en taknemmelig mand og trængte til at møde folks taknemmelighed, ikke så meget for sin egen skyld, som for den sag, han repræsenterede. Han var glad for sine børn og holdt sig ung med dem.
Død i sit hjem i Askov." (Schrøder)
Biografi: Holger Begtrup, Ludvig Schrøder, Det Schønbergske Forlag, 1913.

Beskæftigelse:
KB ved vielsen: Skoleforstander.
Højskoleforstander, Rødding 1862-1864. Ved sønnen Jens' dåb Jun 1864: Forstander på højskolen i Rødding.
Højskoleforstander, Askov 1865-1906.


Beskæftigelse:
Politisk aktiv fra 1877 i protest imod Estrups første provisoriske finanslov. Leder af modstanden mod næste prvosorielov 1885
Medlem af Landstinget 1886-90, valgt for Vensre.

Beskæftigelse:
Titulær professor 1906.

Begravet:
Gravsted afbildet 2011. Med ægtefælle, og Ingrid Elise Schrøder (15 Jan 1919 - 19 Mar 1945), og Julie Schrøder (18 Dec 1881 - 30 May 1900).
Mindesten for ægteparret i Skibelund Krat, Askov Sogn.
Askov_A020b, familiegravsted, afbildet.

Ludvig blev gift med Charlotte Caroline Eliza Johanne Wagner den 24 sep. 1862 i Vor Frelser, Sokkelund, København. Charlotte blev født den 29 sep. 1842 i Rendsburg, Hytten, Slesvig-Holsten; døde den 11 nov. 1904 i Malt, Malt, Ribe; blev begravet den 17 nov. 1904 i Malt, Malt, Ribe. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Yderligere børn: Christian Flor Schrøder (3 - 17 Sep. 1870, Askov), Bent Schrøder (9 Mar 1879, Askov - 22 May1880, Askov), Julie Schrøder (18 Dec 1881, Askov - 30 may 1900, København, Sct. Joseph Hospital).

Fødsel:
Datter af kaptajn, senere oberstløjtnant Moritz Carl Friedrich August Wagner (1798–1849) og Margrethe Sophie Charlotte Manthey (1811–97).
Søster til Anna Pauline Wagner, gift med Johannes Elieser Schrøder (Se disse).
Dato, sted og forældre ifl.KB ved død.

Begravet:
Med ægtefælle, og Ingrid Elise Schrøder (15 Jan 1919 - 19 Mar 1945), og Julie Schrøder (18 Dec 1881 - 30 May 1900). Egen sten, afbildet.
Askov_A020c, familiegravsted, afbilet
Mindesten for ægteparret i Skibelund Krat, Askov Sogn.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1801, Tjæreby, Vester Flakkebjerg, Sorø; Skytte; Adresse:
  Basnæs
• Beskæftigelse: ca. 1807, Skørringe, Fuglse, Maribo; Hestehandler
• Beskæftigelse: 1813, Skørringe, Fuglse, Maribo; Skovrider; Adresse:
  Christianssæde
• Bopæl: 1860, Skørringe, Fuglse, Maribo; Adresse:
  Vester Skørringe

Notater:

Levned:
Han gik i Almueskole med tysk Undervisning, men lærte intet, hverken Dansk eller Tysk. Da Børneflokken vokser til derhjemme, maa Jens Peter ud i Verden for selv at
tjene sit Brød. "Penge eller Penges Værdi arvede jeg ikke efter mine Forældre, men maaske arvede jeg det, der var bedre". Han bliver Skytte paa Herregaarden Basnæs ved Skelskør (1801 - 1803), men det er betegnende for, hvor lavt Forstvæsenet dengang stod, at Skytten tillige maatte øve Tjenergerning paa Herregaarden. Jens Peter var en stræbsom ung Mand, og da han stærkt følte Savnet af Kundskaber (han kunde næppe skrive sit Navn, da han blev Skytte), faar han fat paa nogle danske Forskrifter for selv at lære sig at skrive, ligesom han ogsaa gør Forsøg paa at tilegne sig Begyndelsesgrundene i Læse- og Regnekunsten. Han kom saa som Skytte og Skovrider til Engestofte (1804 - 1813) hos Godsejer Wichfeld. Som ugift boede han paa Herregaarden; da han siden giftede sig med den derværende Husholderske, Johanne Elisabeth Waldner, blev den senere Godsforvalterbolig bygget til dem. Han vilde have Godsejeren til at prøve de nymodens Bøgekulturer, men det var ham ikke muligt at faa Penge til at købe Bøgeplanter for; saa "reddede" han nogle i sin Broders Planteskole paa Søholt, nær Maribo Sø, hvor der endnu staar smukke Bøgeskove fra den Tid.
Selv maatte J. P. Schrøder klare sig med en ringe Løn; det var trange Tider under den langvarige Kamp med Englænderne, hvor Skovrideren forøvrigt var blandt de
Herregaardsskytter, der blev purret ud paa Laaland i 1807, da man frygtede for engelsk Landgang, og som siden "dækkede" General Castenschiolds Tilbagetog til Smaaøerne
efter Nederlaget ved Køge - et Felttog der minder lidt om Slavekrigen i Jylland i 1848.
For at bjærge Livet slog Skovrideren sig paa Hestehandel. Han begyndte smaat med at fodre sin Embedshest godt op og saa sælge den, men denne Bifortjeneste voksede
efterhaanden ganske godt. Det blev hans Redningsplanke i de haarde Tider, men var nær bleven hans Ulykke, da der kom lysere Udsigter. Christianssæde store Skovdistrikt paa 2000 Tdr. Land Skov blev ledig, i den Anledning henvendte han sig til den gamle Statsminister Greve Chr. D Fr. Reventlow. Den retsindige Greve siger da til ham. "Jeg hører, De handler med Heste? Saa kan De ikke være en ærlig Mand" Da J. P. Schrøder gjorde ham begribeligt, at det var Nøden, der havde drevet ham til at gribe denne sidste Udvej, lod Greven sig berolige.
J. P. Schrøder blev Skovrider ved Christianssæde med Bolig i Skjørringe (1813 - 1853), til han 70 Aar gammel trak sig tilbage til Fordel for sin Søn Anders. Sine sidste Leveaar (1/11 1853 - 20/4 1860) boede han i den tidligere Forpagterbolig til Frihedsminde (Sønnen Peter boede som Forpagter paa Hovedbygningen). Han led meget i de Aar, men hans Taknemlighed og kærlige Sind voksede med de svære legemlige Lidelser. Han ligger begravet med mange af sine nærmeste i Familiegravstedet paa Skjørringe Kirkegaard.
Som sin Fader gik han med Liv og Sjæl op i Skovdyrkningen. Han sørgede, naar Skovene, som følge af Statsbankerottens Virkninger, paa Grev Ejnar Reventlows Ordre
blev hugget til Upligt for at skaffe Penge, men arbejdede ivrig med Nyplantning, saa vidt mulig Bøg, hvor Jordsmonnet var tørt nok dertil. Der blev gravet Grøfter for at afvande den sumpede Skovbund og anlagt nye Veje. En af hans største Glæder var at køre Gæster rundt og vise dem Resultaterne af sit Skovarbejde. Selv skrev han, 71 Aar gammel: Min Gjerning har været mig let, thi den har været mit Livs Lyst." …
Paa Grund af hans mangelfulde Skolekundskaber kneb det for ham at føre Skovregnskaberne, der med Aarene blev mere indviklede, saa han maatte overlade det til sine Sønner, navnlig Anders, at udarbejde dem.
Overfor Skovbetjente som i sit Hjem var han streng, men omsorgsfuld og retfærdig. Opdagede han, at det kunde være til Fordel for hans underordnede at faa en anden Tjeneste, tog han intet Hensyn til sit eget Bedste, men var selv den ivrigste for at skaffe dem den attraaede Plads. Han var opvokset under Rationalismens Indflydelse og synes at have taget Udtryk som: Djævelen gaar omkring som en brølende løve o.l. bogstavelig, og det forargede ham.
Han talte højt og dominerende, og han talte meget og gerne; han bandede som almindeligt i Datiden, og ikke mindst i hans Slægt, men uden at tænke derved. Han var gudhengiven og meget taknemlig for sin Lod paa Jorden og haabede paa, at hans gode Vilje, Troskab og Pligtopfyldelse skulde blive taget for god af den kærlige Gud i Evigheden. Hans Børn blev opdraget i streng Lydighed, men han elskede dem, og i Følelsen af sine egne Mangler dér ofrede han alt, hvad han kunde, paa at skaffe dem en Undervisning, der svarede til deres forskellige Evner. Han kunde fortælle Eventyr og mange Træk fra sin Barndom og Ungdom; han sang Viserne fra Tiden omkring 1800 og Salmerne i Kirken med kraftig Røst. ...
I sin Ligtale over J. P. Schrøders anden Hustru omtalte Sognepræsten "hans faste Retsindighed, sjeldne Virkelyst og store praktiske Dygtighed." Og hun har i et Brev kort før deres ægteskab tegnet ham som "den kraftfulde, sandhedskjærlige og godmodige Mand.

Beskæftigelse:
Skytte på Herregaarden Basnæs ved Skelskør (1801 - 1803).

Beskæftigelse:
For at bjærge Livet (under krigen med englænderne) slog Skovrideren sig paa Hestehandel. Han begyndte smaat med at fodre sin Embedshest godt op og saa sælge den, men denne Bifortjeneste voksede efterhaanden ganske godt. Det blev hans Redningsplanke i de haarde Tider, men var nær bleven hans Ulykke, da der kom lysere Udsigter. Christianssæde store Skovdistrikt paa 2000 Tdr. Land Skov blev ledig, i den Anledning henvendte han sig til den gamle Statsminister Greve Chr. D Fr. Reventlow. Den retsindige Greve siger da til ham. "Jeg hører, De handler med Heste? Saa kan De ikke være en ærlig Mand" Da J. P. Schrøder gjorde ham begribeligt, at det var Nøden, der havde drevet ham til at gribe denne sidste Udvej, lod Greven sig berolige. (Schrøder)

Beskæftigelse:
Skovrider ved Christianssæde med Bolig i Skjørringe (1813 - 1853)
FT 1834, en halvgård, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 52, Skovrider. Med ægtefælle Lovise Hvid (32), børnene Sophie Schrøder (19, Ugift), Trine Schrøder (14), samt Christian Vied (15, Ugift, Skyttedreng), og to tjenestefolk.
FT 1840, et hus, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 58, Enkemand, Skovrider. Med børnene Sophie Schrøder (25, Ugift), Christian (6), Ludvig (5), Johannes (3), samt fire tjenestefolk.
FT 1845, et skovridersted, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 63, Enkemand, Skovrider. med børnene Sophie Schrøder (30, Ugift), Christian Schrøder (11), Ludvig Schrøder (10), Johannes Schrøder (8), og tre tjenestefolk.
FT 1850, et skovridersted, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 68, Enkemand, Husfader, Skovrider. Med børnene Sophie Schrøder (35, Ugift), Christian Schrøder (16), Johannes Schrøder (13), og fire tjenestefolk.



Bopæl:
FT 1860: Jens Schrøder, 78, Enkemand, Lever af sin Pension. Med Sophie Schrøder (45, Ugift, Hans datter), og en tjenestepige.

Jens blev gift med Frederikke Lovise Hviid den 20 sep. 1833 i Tirsted, Fuglse, Maribo. Frederikke blev født den 16 jan. 1803 i Sankt Nikolai, Lollands Nørre, Maribo; blev døbt den 22 jan. 1803 i Sankt Nikolai, Lollands Nørre, Maribo; døde den 18 jul. 1839 i Skørringe, Fuglse, Maribo; blev begravet den 22 jul. 1839 i Skørringe, Fuglse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Datter af Peder Hansen Hviid og Ide Margrete Jocumsen

Levned:
Hun var født i Nakskov som Datter af Gæstgiver Peder Hviid (1772-1816) og Ide Margrethe Jokumsen (d. 1831). Hendes Frænder var mest Selvejerbønder i Nørreherred. Faderen blev i 1809 Gæstgiver og Færgeforpagter i Taars ved Nakskov. Da Moderen giftige sig igen 1821, blev der skiftet mellem hende og Datteren. Ved Konfirmationen 1817 omtales Frederikke Lovises særdeles fortrinlige Kundskaber og meget rosværdige Forhold. Hun kom saa i Halsted Præstegaard og derpaa 1820 til Clausen-Bagge i Utterslev; hun fulgte med ham, da han 1827 blev Sognepræst i Tirsted, Skjørringe og Vejleby med Bolig i Rubbelykke. Det fremgaar af hendes Dagbog fra 1826 - 1827, at hun var Gud meget taknemlig for at være kommen fra raa til dannede Omgivelser. Her blev hun, til hun blev gift med Enkemand Skovrider J. P. Schrøder. Hun blev en omsorgsfuld og god Stedmoder, som Stedbørnene kom til at elske. Den sidste Dag, hun levede, begyndte hun at læse med sine smaa Drenge, hveraf den ældste da var fem, den næstældste 3½ Aar. Hvor meget hun betød for sin Mand, fremgaar af, hvad han et halvt Aar efter hendes Død skrev til sin ældste Søns Kone: "at jeg ofte føler Sorg og Savn, og dog har jeg aldrig turdet knurre eller klage, jeg maa med den højeste Grad af Ydmyghed takke Almagtens Gud, at jeg i den korte Tid var forenet med et saa ædelt Menneske .... hun var for god til denne Jord og et ægte Guds barn."
Præsten Clausen-Bagge giver hende i sin Ligtale (22/7 1839) følgende Vidnesbyrd: ”Hun var ualmindelig agtet og elsket, udstyret med mere end almindelige Aandsevner, aaben Sans for alt videværdigt, ædelt og godt, med Aandens Livlighed og Bøjelighed, en let Opfattelse. Livet var hende en Skole, hvori hun med Lyst og Lethed samlede Kundskab, Indsigt og Dannelse. Hun havde lyst Blik, var fordomsfri og havde sund Dømmekraft, et ædelt Hjærte, var kjærlig, velvillig, mild og blid. Religionen var hendes Hjærtes Sag, hun var gudfrygtig og samvittighedsfuld, opofrende i høj Grad og kunde, naar det gjaldt, tage sig sammen og udfolde en stor, kraftig Virksomhed.''

Notater:

Gift:
Enkemand Hr, Skovrider Jens Schrøder paa Christianssæde, 50 Aar gl, og Jomfru Frerike Louise Hviid i Rubbelykke Præstegaard, 30 Aar.