Nulevende

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1905, Glumsø, Tybjerg, Præstø; Skovfoged; Adresse:
  Skovfogedboligen, Østerskov
• Nekrolog: 26 jul. 1969

Notater:

Gift 1: 29 Oct 1905, Fakse, med Leonora Hedvig Thorsell (4 May 1880, Fakse - 20 Jun 1912, Glumsø). Ingen børn i første ægteskab.

I kirken 24 Oct 1880.

Beskæftigelse:
1905 - 1951 ifl. nekrolog.
1912,Ved første ægtefælles død.
FT 1916, Skullerup, Glumsø (Skema 26): Carl Smidt Schrøder 12/8 80, Husfader, Skovfoged, (Indkomst) 2588, (Skat) Stat 24,23 Kommune 53,43. Med ægtefælle Andrea Kristine Schrøder (28/1 95, Husmoder), og en tjenestepige.
FT 1921, Nødholm Degnemark Glumsø (Skema 16): Karl Smidt Schrøder 12/8 1880 Errindlev, Husfader, Skovfoged. Med ægtefælle Andrea Kristine Schrøder (28/1 1895 Saltø Sogn, Husmoder), og Svend Smidt Schrøder (15/3 1920, Ringsted, Barn), samt en tjenestepige.
FT 1925, Glumsø, Glumsø (Skema 4): Schrøder Carl Smidt, 12/8 1880 Errindlev, Husfader, Skovfoged. Med ægtefælle Schrøder, Andrea Kristine Smidt (28/1 1895 Karrebæk Sogn, Husmoder), og Svend Smidt Schrøder (15/3 1920, København, Barn), samt tre logende, og en tjenestepige.
FT 1930, Glumsø, Glumsø (Skema 26): Schmidt Schrøder, Karl, 12/8 1880 Errindlev, Husfader, Skovfoged, (viet) 1914, (Børn, afdøde) 1,0. Med ægtefælle Schmidt Schrøder, Andrea Kristine (28/1 1895 Karrebæk Sogn, Husmoder), og Schmidt Schrøder,Svend (15/3 1920, Glumsø, Barn), samt en husassistent og en skovfogedelev.

Nekrolog:
"Pensioneret skovfoged Carl Smidt Schrøder, Nødholmsvej Glumsø, er efter længere tids svagelighed død i sit hjem, knap 89 år gammel.
Skovfoged Schrøder var søn af skovrider Smidt Schrøder, Jægersbo Skovridergård på Lolland og var således opvokset med skoven og naturen, og det blev også den gerning, han selv gik ind til. Han lærte forstvæsen, først hos faderen, senere andre steder, blandt andet på Vemmetofte, og blev foråret 1905 ansat ved Næsbyholms skovdistrikt og udfoldede her i årene indtil 1951 en skovfogedgerning, som der stod stor resepkt om, ikke alene i Næsbyholms skovdistrikt, men hos kolleger og i alle kredse, og på sin 80-årsdag blev skovfoged Schrøder æresmedlem af De Danske skovfogeders Landsforening og fik overrakt æresnålen, et egeblad i guld, en hæder kun nogle få gennem årene har modtaget.
Da Glumsøs Hjemmeværnskompagni i 1949 blev oprettet, var skovfoged Schrøder een af de første, der meldte sig, og var i over ti år skydeinstruktør, og da han på grund af alder fratrådte, fortsatte han som assistent for våbenmesteren. I begge disse funktioner var hans arbejde præget af den pålidelige ordensmand, som skovfoged Schrøder var.
Skovfoged Schrøder var i en årrække formand for missionskredsen i Glumsø, stærkt knyttet som han var til Indre Mission, og han var i mange år næstformand i Glumsø menighedsråd.
Skovfoged Schrøder efterlader sin hustru, der gennem hans lange svagelighedsperiode har plejet ham i hjemmet på Nødholmsvej og en søn, musiker Sven Smidt Schrøder, Århus. (Næstved Tidende 26 Jul 1969

Carl blev gift med Andrea Kirstine Larsen i 1914. Andrea blev født den 28 jan. 1895 i Karrebæk, Øster Flakkebjerg, Sorø; blev døbt den 15 apr. 1895 i Karrebæk, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1969, Glumsø, Tybjerg, Præstø; Adresse:
  Nødholmsvej

Notater:

Fødsel:
Datter af mejeribestyrer Lars Peter Larsen og Mette Augusta Nielsen (23 Aar).

Bopæl:
Ved ægtefællens død.

Notater:

Gift:
Ifl FT 1930 (EJ i KB Karrebæk ell. Glumsø).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1879; Skovrider

Notater:

Beskæftigelse:
Ved vielsen, og ved børns dåb, 1880-1883.

Død:
Christian Ditlef Fredrik Schrøder. Gift Skovrider, født paa Laaland. Boede paa Petersværft. 52 Aar.

Christian blev gift med Emma Margrethe Petrine Smidt den 7 okt. 1879 i Vor Frue, Sokkelund, København. Emma blev født den 14 okt. 1850 i Holmen, Sokkelund, København; blev døbt den 28 nov. 1850 i Holmen, Sokkelund, København; døde den 22 sep. 1902 i Frederiksberg, Sokkelund, København; blev begravet den 27 sep. 1902 i Errindlev, Fuglse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Datter af Wilhelm Smidt, Grosserer, og Claudine Oxholm, Kongens Nytorv 2.

Død:
Emma Margrethe Petrine Schrøder, enke f. Smidt. ... Enke efter Sjovrider Christian Ditlev Frederik Schrøder, S.f.B. Petersværft pr. Vordingborg. Bopæl: Havnegade 41, 3. 51 Aar. MB mentalis og Pneumonia.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1801, Tjæreby, Vester Flakkebjerg, Sorø; Skytte; Adresse:
  Basnæs
• Beskæftigelse: ca. 1807, Skørringe, Fuglse, Maribo; Hestehandler
• Beskæftigelse: 1813, Skørringe, Fuglse, Maribo; Skovrider; Adresse:
  Christianssæde
• Bopæl: 1860, Skørringe, Fuglse, Maribo; Adresse:
  Vester Skørringe

Notater:

Levned:
Han gik i Almueskole med tysk Undervisning, men lærte intet, hverken Dansk eller Tysk. Da Børneflokken vokser til derhjemme, maa Jens Peter ud i Verden for selv at
tjene sit Brød. "Penge eller Penges Værdi arvede jeg ikke efter mine Forældre, men maaske arvede jeg det, der var bedre". Han bliver Skytte paa Herregaarden Basnæs ved Skelskør (1801 - 1803), men det er betegnende for, hvor lavt Forstvæsenet dengang stod, at Skytten tillige maatte øve Tjenergerning paa Herregaarden. Jens Peter var en stræbsom ung Mand, og da han stærkt følte Savnet af Kundskaber (han kunde næppe skrive sit Navn, da han blev Skytte), faar han fat paa nogle danske Forskrifter for selv at lære sig at skrive, ligesom han ogsaa gør Forsøg paa at tilegne sig Begyndelsesgrundene i Læse- og Regnekunsten. Han kom saa som Skytte og Skovrider til Engestofte (1804 - 1813) hos Godsejer Wichfeld. Som ugift boede han paa Herregaarden; da han siden giftede sig med den derværende Husholderske, Johanne Elisabeth Waldner, blev den senere Godsforvalterbolig bygget til dem. Han vilde have Godsejeren til at prøve de nymodens Bøgekulturer, men det var ham ikke muligt at faa Penge til at købe Bøgeplanter for; saa "reddede" han nogle i sin Broders Planteskole paa Søholt, nær Maribo Sø, hvor der endnu staar smukke Bøgeskove fra den Tid.
Selv maatte J. P. Schrøder klare sig med en ringe Løn; det var trange Tider under den langvarige Kamp med Englænderne, hvor Skovrideren forøvrigt var blandt de
Herregaardsskytter, der blev purret ud paa Laaland i 1807, da man frygtede for engelsk Landgang, og som siden "dækkede" General Castenschiolds Tilbagetog til Smaaøerne
efter Nederlaget ved Køge - et Felttog der minder lidt om Slavekrigen i Jylland i 1848.
For at bjærge Livet slog Skovrideren sig paa Hestehandel. Han begyndte smaat med at fodre sin Embedshest godt op og saa sælge den, men denne Bifortjeneste voksede
efterhaanden ganske godt. Det blev hans Redningsplanke i de haarde Tider, men var nær bleven hans Ulykke, da der kom lysere Udsigter. Christianssæde store Skovdistrikt paa 2000 Tdr. Land Skov blev ledig, i den Anledning henvendte han sig til den gamle Statsminister Greve Chr. D Fr. Reventlow. Den retsindige Greve siger da til ham. "Jeg hører, De handler med Heste? Saa kan De ikke være en ærlig Mand" Da J. P. Schrøder gjorde ham begribeligt, at det var Nøden, der havde drevet ham til at gribe denne sidste Udvej, lod Greven sig berolige.
J. P. Schrøder blev Skovrider ved Christianssæde med Bolig i Skjørringe (1813 - 1853), til han 70 Aar gammel trak sig tilbage til Fordel for sin Søn Anders. Sine sidste Leveaar (1/11 1853 - 20/4 1860) boede han i den tidligere Forpagterbolig til Frihedsminde (Sønnen Peter boede som Forpagter paa Hovedbygningen). Han led meget i de Aar, men hans Taknemlighed og kærlige Sind voksede med de svære legemlige Lidelser. Han ligger begravet med mange af sine nærmeste i Familiegravstedet paa Skjørringe Kirkegaard.
Som sin Fader gik han med Liv og Sjæl op i Skovdyrkningen. Han sørgede, naar Skovene, som følge af Statsbankerottens Virkninger, paa Grev Ejnar Reventlows Ordre
blev hugget til Upligt for at skaffe Penge, men arbejdede ivrig med Nyplantning, saa vidt mulig Bøg, hvor Jordsmonnet var tørt nok dertil. Der blev gravet Grøfter for at afvande den sumpede Skovbund og anlagt nye Veje. En af hans største Glæder var at køre Gæster rundt og vise dem Resultaterne af sit Skovarbejde. Selv skrev han, 71 Aar gammel: Min Gjerning har været mig let, thi den har været mit Livs Lyst." …
Paa Grund af hans mangelfulde Skolekundskaber kneb det for ham at føre Skovregnskaberne, der med Aarene blev mere indviklede, saa han maatte overlade det til sine Sønner, navnlig Anders, at udarbejde dem.
Overfor Skovbetjente som i sit Hjem var han streng, men omsorgsfuld og retfærdig. Opdagede han, at det kunde være til Fordel for hans underordnede at faa en anden Tjeneste, tog han intet Hensyn til sit eget Bedste, men var selv den ivrigste for at skaffe dem den attraaede Plads. Han var opvokset under Rationalismens Indflydelse og synes at have taget Udtryk som: Djævelen gaar omkring som en brølende løve o.l. bogstavelig, og det forargede ham.
Han talte højt og dominerende, og han talte meget og gerne; han bandede som almindeligt i Datiden, og ikke mindst i hans Slægt, men uden at tænke derved. Han var gudhengiven og meget taknemlig for sin Lod paa Jorden og haabede paa, at hans gode Vilje, Troskab og Pligtopfyldelse skulde blive taget for god af den kærlige Gud i Evigheden. Hans Børn blev opdraget i streng Lydighed, men han elskede dem, og i Følelsen af sine egne Mangler dér ofrede han alt, hvad han kunde, paa at skaffe dem en Undervisning, der svarede til deres forskellige Evner. Han kunde fortælle Eventyr og mange Træk fra sin Barndom og Ungdom; han sang Viserne fra Tiden omkring 1800 og Salmerne i Kirken med kraftig Røst. ...
I sin Ligtale over J. P. Schrøders anden Hustru omtalte Sognepræsten "hans faste Retsindighed, sjeldne Virkelyst og store praktiske Dygtighed." Og hun har i et Brev kort før deres ægteskab tegnet ham som "den kraftfulde, sandhedskjærlige og godmodige Mand.

Beskæftigelse:
Skytte på Herregaarden Basnæs ved Skelskør (1801 - 1803).

Beskæftigelse:
For at bjærge Livet (under krigen med englænderne) slog Skovrideren sig paa Hestehandel. Han begyndte smaat med at fodre sin Embedshest godt op og saa sælge den, men denne Bifortjeneste voksede efterhaanden ganske godt. Det blev hans Redningsplanke i de haarde Tider, men var nær bleven hans Ulykke, da der kom lysere Udsigter. Christianssæde store Skovdistrikt paa 2000 Tdr. Land Skov blev ledig, i den Anledning henvendte han sig til den gamle Statsminister Greve Chr. D Fr. Reventlow. Den retsindige Greve siger da til ham. "Jeg hører, De handler med Heste? Saa kan De ikke være en ærlig Mand" Da J. P. Schrøder gjorde ham begribeligt, at det var Nøden, der havde drevet ham til at gribe denne sidste Udvej, lod Greven sig berolige. (Schrøder)

Beskæftigelse:
Skovrider ved Christianssæde med Bolig i Skjørringe (1813 - 1853)
FT 1834, en halvgård, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 52, Skovrider. Med ægtefælle Lovise Hvid (32), børnene Sophie Schrøder (19, Ugift), Trine Schrøder (14), samt Christian Vied (15, Ugift, Skyttedreng), og to tjenestefolk.
FT 1840, et hus, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 58, Enkemand, Skovrider. Med børnene Sophie Schrøder (25, Ugift), Christian (6), Ludvig (5), Johannes (3), samt fire tjenestefolk.
FT 1845, et skovridersted, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 63, Enkemand, Skovrider. med børnene Sophie Schrøder (30, Ugift), Christian Schrøder (11), Ludvig Schrøder (10), Johannes Schrøder (8), og tre tjenestefolk.
FT 1850, et skovridersted, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 68, Enkemand, Husfader, Skovrider. Med børnene Sophie Schrøder (35, Ugift), Christian Schrøder (16), Johannes Schrøder (13), og fire tjenestefolk.



Bopæl:
FT 1860: Jens Schrøder, 78, Enkemand, Lever af sin Pension. Med Sophie Schrøder (45, Ugift, Hans datter), og en tjenestepige.

Jens blev gift med Frederikke Lovise Hviid den 20 sep. 1833 i Tirsted, Fuglse, Maribo. Frederikke blev født den 16 jan. 1803 i Sankt Nikolai, Lollands Nørre, Maribo; blev døbt den 22 jan. 1803 i Sankt Nikolai, Lollands Nørre, Maribo; døde den 18 jul. 1839 i Skørringe, Fuglse, Maribo; blev begravet den 22 jul. 1839 i Skørringe, Fuglse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Datter af Peder Hansen Hviid og Ide Margrete Jocumsen

Levned:
Hun var født i Nakskov som Datter af Gæstgiver Peder Hviid (1772-1816) og Ide Margrethe Jokumsen (d. 1831). Hendes Frænder var mest Selvejerbønder i Nørreherred. Faderen blev i 1809 Gæstgiver og Færgeforpagter i Taars ved Nakskov. Da Moderen giftige sig igen 1821, blev der skiftet mellem hende og Datteren. Ved Konfirmationen 1817 omtales Frederikke Lovises særdeles fortrinlige Kundskaber og meget rosværdige Forhold. Hun kom saa i Halsted Præstegaard og derpaa 1820 til Clausen-Bagge i Utterslev; hun fulgte med ham, da han 1827 blev Sognepræst i Tirsted, Skjørringe og Vejleby med Bolig i Rubbelykke. Det fremgaar af hendes Dagbog fra 1826 - 1827, at hun var Gud meget taknemlig for at være kommen fra raa til dannede Omgivelser. Her blev hun, til hun blev gift med Enkemand Skovrider J. P. Schrøder. Hun blev en omsorgsfuld og god Stedmoder, som Stedbørnene kom til at elske. Den sidste Dag, hun levede, begyndte hun at læse med sine smaa Drenge, hveraf den ældste da var fem, den næstældste 3½ Aar. Hvor meget hun betød for sin Mand, fremgaar af, hvad han et halvt Aar efter hendes Død skrev til sin ældste Søns Kone: "at jeg ofte føler Sorg og Savn, og dog har jeg aldrig turdet knurre eller klage, jeg maa med den højeste Grad af Ydmyghed takke Almagtens Gud, at jeg i den korte Tid var forenet med et saa ædelt Menneske .... hun var for god til denne Jord og et ægte Guds barn."
Præsten Clausen-Bagge giver hende i sin Ligtale (22/7 1839) følgende Vidnesbyrd: ”Hun var ualmindelig agtet og elsket, udstyret med mere end almindelige Aandsevner, aaben Sans for alt videværdigt, ædelt og godt, med Aandens Livlighed og Bøjelighed, en let Opfattelse. Livet var hende en Skole, hvori hun med Lyst og Lethed samlede Kundskab, Indsigt og Dannelse. Hun havde lyst Blik, var fordomsfri og havde sund Dømmekraft, et ædelt Hjærte, var kjærlig, velvillig, mild og blid. Religionen var hendes Hjærtes Sag, hun var gudfrygtig og samvittighedsfuld, opofrende i høj Grad og kunde, naar det gjaldt, tage sig sammen og udfolde en stor, kraftig Virksomhed.''

Notater:

Gift:
Enkemand Hr, Skovrider Jens Schrøder paa Christianssæde, 50 Aar gl, og Jomfru Frerike Louise Hviid i Rubbelykke Præstegaard, 30 Aar.