Allan Hannover

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1943, Stockholm, Sverige; Adresse:
  Valhallavägen 70, Stockholm
• Beskæftigelse: 1954; Civilingeniør
• Beskæftigelse: 1955; Pilot

Notater:

Fødsel:
1943 på moderens visumansøgning i Sverige er anført: 13 Sep 1930, København.

Levned:
"Hannover Allan f. 12/9 1930 i Kbh., søn af dir. civiling. Poul H. og Inger Meyer. • 1948 student (m) Øregaard gymn. 1954 kandidat M DtH. • 1954-55 væmepl., sergent- og reserveofiicersskole, tekn. træning v. flyvematerielkommando en. Feb. 1955-56 flyverløjtn. II (R), senere civilt ansat v. motorværkst. smstds. Maj 1956-57 turnusudd. v. produktionstekn. afd. i Asea, Västerås, Sverige. Okt. 1957 i værkstedsafd. A/S Atlas, Kbh. Jan. 1958-59 i salgsafd. Pfaudler-Per-mutit Inc., Rochester, NY, USA. Juni 1959-60 produktions og arb.studieing. v. FASCO Industries, Rochester. Jan. 1961 værkstedsing. v. Radiometer A/S, Kbh. Juli 1961- v. A/S De danske Sukkerfabrikker (konstruktion, eksport). • 7/4 1956 g. m. danseinstr. Kate Henry-Nielsen f. 8/1 1932, datter af dir. Poul H.-N. og Gudrun H.-N. • Farfar: Harald Immanuel Hannover. Far: Poul Hannover. • Adr. Trørødvej 47 A, 2950 Vedbæk."

Bopæl:
Ankommet som flygtning 3 Oct 1943.

Beskæftigelse:
Flyverleøjtnant 1955 - 1956.

Død:
Dødsannonce

Allan blev gift med Nulevende [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Nulevende
2. Nulevende

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1921; Cand.polyt.
• Beskæftigelse: 1926; Direktør
• Bopæl: 1943, Västerås, Västmanland, Sverige
• Beskæftigelse: 1945, Tingsryd, Småland, Sverige; Chauffør
• Bopæl: 1974, Hellerup, Sokkelund, København; Adresse:
  Havgårdsvej 31, Hellerup

Notater:

Fødsel:
Omskåret 6 Oct 1897.

Levned:
""Poul Hannover (29. september 1897 i København – 21. september 1988) var en dansk erhvervsleder, bror til Knud Hannover.
Han var søn af professor H.I. Hannover og hustru Laura f. Michaelsen, blev student fra Metropolitanskolen 1915 og cand. polyt. (maskiningeniørlinjen) 1921, var ingeniør i Danmark, Tyskland og Letland 1921-22, i Frankrig (Usines Renault) 1923-24, i USA (Detroit og New York) 1924-26. Han blev direktør i A/S Titan 1926, adm. direktør i 1932 og kortvarigt i Thrige-Titan A/S 1965-66.
Som jøde måtte han med sin familie flygte til Sverige i oktober 1943. 3. april 1945 meldte han sig til Den Danske Brigade, hvor han blev overført til Morterkompagniet. Også broderen Knud, hans kone Else samt Aage og Finn Hannover gik ind i Brigaden.
Han var medlem af bestyrelsen for A/S Jernkontoret til 1968, A/S Accumulator-Fabriken til 1974, F.E. Bording A/S, A/S De forenede Vagtselskaber, A/S Det danske Rengøringskompagni og A/S Niro; medlem af bestyrelsen for Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i København 1938-63, for Pensionskassen for Værkstedsfunktionærer i Jernindustrien i Danmark, formand 1940-72, medlem af Industrirådet 1949-67, næstformand i bestyrelsen for Danmarks Tekniske Museum 1951-70. Han var Ridder af 1. grad af Dannebrog og bar flere udenlandske ordener.
Han blev gift 8. december 1929 med Inger Meyer (13. september 1909 i København – ), datter af overlæge, dr. med. Adolph H. Meyer og hustru Mathilde f. Goldschmidt (død 1937)". (Wikipedia)

"Hannover Poul f. 29/9 1897 i Kbh., søn af professor dir. f. DtH. Harald Immanuel H og Laura Michaelsen. • 1915 student (m) Metropolitanskolen. 1921 kandidat M DtH. • 1921 volontør v. Dampfkessel verein »Berlin«, Berlin samt væmepl. Nov. 1921-22 ing. v. A/S Nordisk Regnemaskinefabr., Kbh. Sept.-dec. 1922 ing. h. A/S Extema v. selskabets´fabrikker i Riga. 1923 værktøjskonstruktør v. Societé des moteurs Salmson, Billancourt, Frankrig. Aug. 1923-24 ing. h. Usines Renault, Billancourt. Dec. 1924-25 ing. h. Standard Motor Truck Comp., Detroit, Mich., USA. Dec. 1925-26 ing. v. Internat. Cement Corp., New York, N.Y., USA. Sept. 1926 dir. og apr. 1932-66 adm. dir. h. A/S Titan, Kbh. • Medl. af best. f. Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i Kbh.
(1938-63, æresmedl. 1965), Pensionskassen f. Værkstedsfunktionærer i Jernindustrien i Danmark (1939-, fmd. fra 1940), A/S Accumulatorfabriken (1937-), The Titan Lift Co., Ltd., London (-1966), The Alexandra Separator Co. Ltd., London (-1966), Niro Atomizer (1947-) og De Forenede Vagtselskaber (1954-). Fmd. f. best. f. A/S F. E. Bording (1947-), Det Danske Rengøringsselskab (1959-), Norsk Rengøringsseiskap, Oslo (1959-), Alarmselskabet Securitas, Oslo (I959-), og Almänna Svenska Städningsaktiebolaget, Stockholm (1959-). • R. (1947). R'. (1958). • 8/12 1929 g. m. Inger Meyer f. 13/9 1909, datter af dr. med. Adolph H. M. og Mathilde Goldschmidt. • Far: Harald Immanuel Hannover. Bror: Aage Hannover. Søn: Allan Hannover. • Adr. Havsgårdsvej 31,2900 Hellerup." (1971, Ingeniører)


Titel:
Student (Metropolitanskolen) 1915; cand. polyt. (maskining.) 1921.
FT 1921, Malmøgade 9, 2. Sal, København: Hannover, Harald Immanuel, 17/5 1861 København, Husfader, Prof. ved og Dir. for polyteknisk Læreanstalt, Polt, Læreanstalt. Med ægtefælle Hannover, Laura (9/1 1871 København, Husmoder), børnene Hannover, Aage (31/3 1894, U, København, Søn, Ingeniør ved det Danske Kulkompagni, A/S Det Danske Kulkompagni), Hannover, Poul (29/9 1897, U, København, Søn, Cand.polyt, endnu ikke i Livsstilling), Hannover, Hans (16/4 1904, U, København, Søn, Skolediscipel), samt to husassistenter.

Beskæftigelse:
Ingeniør i Danmark, Tyskland og Letland 1921 - 1922, i Frankrig (Usines Renault) 1923 - 1924, i USA (Detroit og New York) 1924-26; direktør i A/S Titan 1926, i Thrige-Titan A/S 1965 - 1966.

Bopæl:
Ved ansøgning 27 Oct 1943 om svensk visum. Flygtet til Sverige 3 Oct 1943.
På ægtefællens ansøgning er adressen siden rettet til Valhallavägen 70, Stockholm.

Beskæftigelse:
Poul Hannover, Født 29.09.1897, Død 21.09.1988. Direktør - Titan A/S. Chauffør, Tingsryd
Tilknytning til undergrundshæren: Den Danske Brigade, Morterkompagniet. Fra 03.04.1945, Mødt i Brigaden; Fra 30.04.1945, Overført til Morterkompagniet.
(Kildehenvisninger: Rigsarkivet, 0201-089, Kartotek over Brigaden., G-102; Rigsarkivet, 0201-089, Stamoplysninger., G-23).

Poul blev gift med Inger Meyer den 8 dec. 1929 i København, Sokkelund, København. Inger blev født den 13 sep. 1909 i Helligånd, Sokkelund, København; døde i 1997 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1943, Stockholm, Sverige; Adresse:
  Valhallavägen 70, Stockholm

Notater:

Søster til Else Meyer (5 Oct 1906 - 24 May 1987, gift med Knud Hannover, se disse).

Fødsel:
Datter af læge Adolph Herman Meyer, (29 Sep 1871, MT Århus - 16 Jun 1947, København) og Mathilde Goldschmidt (6 Nov 1872, MT København - 6 Dec 1937)
Søster til Else Meyer, gift med Knud Hannover (Se disse). Tvillingsesøster til Kirsten Meyer.

Bopæl:
Ved ansøgning om visum 27 Oct 1943 som flygtning i Sverige, ankommet 3 Oct 1943. Ved ansøgning på Hotel i Västerås, men adressen senere rettet til Valhallavägen 70.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1880, Frederiksberg, Sokkelund, København; Adresse:
  Gammel Kongevej 91, Frederiksberg
• Beskæftigelse: 1884; Ingeniør
• Titel: 1884; Cand.polyt.
• Beskæftigelse: 1 feb. 1888, København, Sokkelund, København; Docent
• Bopæl: 1893, Vor Frue, Sokkelund, København; Adresse:
  Frederiksborggade 50 - 1. Sal, København
• Beskæftigelse: 1894, Østervold, Sokkelund, København; Professor; Adresse:
  Malmøgade 9 - 2. Sal, København
• Beskæftigelse: 1896, Københavns Kommune, København; Direktør
• Bopæl: 1916, Østervold, Sokkelund, København; Adresse:
  Malmøgade 9 - 2. Sal, København

Notater:

Fødsel:
Omskåret 24 May 1861.

Levned:
Hannover, Harald Immanuel, f. 1861, Ingeniør. F. 17. Maj 1861 i Kbh. (Mos.). Broder til Emil H. (s. d.). Gift 4. Maj 1893 i Kbh. (Mos.) med Laura Michaelsen, f. 9. Jan. 1871 i Kbh. (Mos.), D. af Grosserer Jacob Carl Emil M. (1835-1911) og Helene Heyman (1842-1924) .

H. tog polyteknisk Adgangseksamen 1877, blev n. A. Student ved en Tillægseksamen og 1879 cand. phil. 1884 tog han polyteknisk Eksamen som Maskiningeniør og gik derefter i Lære paa Statsbanernes Værksteder i Kbh., hvor han forblev et Aar. Vinteren 1885-86 arbejdede han som Konstruktør hos Firmaet Bonnesen & Danstrup efter om Sommeren at have været paa Studierejse i Tyskland paa Larssens Legat, og Foraaret 1886 rejste han paa samme Legat til Paris og London, hvor han særlig studerede de teknologiske Samlinger. 1886-88 underviste han om Vinteren i Maskinlære paa det tekniske Selskabs Skole og studerede om Sommeren særlig Landbrugsmaskiner, ogsaa ved praktisk Arbejde paa de store Gaarde, idet han, der havde sat sig som Maal om muligt at blive Professor Wilkens' Efterfølger som Lærer i Teknologi, paa Grund af sin Ungdom ikke fik denne Stilling ved Wilkens' Afgang 1886 og derfor efter Professor Segelckes Raad agtede at uddanne sig til en Stilling som Docent ved Landbohøjskolen eller som Landbrugsmaskinkonsulent. 1887 blev H. Assistent ved Maskinafdelingen paa den store nordiske Udstilling i Kbh. 1888 og senere Inspektør for Maskinafdelingen og Medlem af Juryen. Imidlertid var Wilkens' Efterfølger, Docent Mathiesen, stadig alvorligt syg og døde 1887, og man maatte derfor besætte Stillingen paa ny. Den blev nu tilbudt H., som paa dette Tidspunkt havde opgivet at blive Docent i Teknologi, han tog imod Tilbudet og tiltraadte 1. Febr. 1888. Til Stillingen, som krævede et stort forberedende Arbejde af sin nye Indehaver, var knyttet et ikke mindre krævende Ekstraarbejde, nemlig at afgive Betænkning over ca. Halvdelen af de indkomne Ansøgninger om Eneretsbevillinger, idet disse, indtil man fik Nyordningen med Patentloven af 1894, blev sendt til Erklæring af Polyteknisk Læreanstalt. H., der blev Professor 1894, gik til Arbejdet med levende Interesse; han reorganiserede den teknologiske Samling, saa den efterhaanden blev en af de største Samlinger ved nogen teknisk Højskole; han gjorde Fabriksbesøgene til et særdeles effektivt Led i Undervisningen og interesserede sig meget for Tilrettelæggelsen af den Værkstedspraksis, som paa Foranledning af et Udvalg inden for Ingeniørforeningen, hvori bl. a. G. A. Hagemann havde været virksom, var blevet gjort obligatorisk for Maskiningeniørerne ved Lære- Hannoveranstaltens nye Reglement af 23. Juli 1894. Indtil Statsbanernes Maskinchef O. Busse og Formanden for Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien R. Helweg 1898 satte Sagen i System og skaffede gratis Værkstedspladser baade i Statens og i Jernindustriens Værksteder, var det H., som fra Udstillingen 1888 havde et stort Person- kendskab inden for Maskinindustrien, der skaffede saa godt som alle ønskede Værkstedspladser. Det var ligeledes H., der i en Skrivelse af 26. Febr. 1893 til Læreanstaltens Direktør foreslog Indførelse af Materiallære som Undervisningsfag, hvilket skete 1896, ligesom Forarbejderne til Indretning af et Maskinlaboratorium overvejende skyldtes ham. Da man 1896 paa Initiativ af Dansk Ingeniørforening oprettede en Materialprøvningsanstalt, Statsprøveanstalten, forestod H. dens Indretning og blev dens første Direktør. H. har foretaget mange Rejser i fagligt Øjemed, f. Eks. 1890 i Sverige, 1893 til Amerika (Chicagoudstillingen), 1895 til Tyskland, Schweiz og Østrig, 1896 til Holland, Belgien og Berlin, 1897 til Udstillingen i Stockholm, 1899 til Paris og Dresden, 1900 til Parisudstillingen og har stadig rejst meget i Udlandet; han skaffede sig paa disse Rejser en omfattende international Bekendtskabskreds, som har haft stor Betydning baade for hans Arbejde og for hans Elever. H. har selv fortalt om, hvorledes han ved Kongresser o. 1. altid omgikkes fremmede, for skandinaviske Kolleger kunde han træffe hjemme. Det var saaledes ved Bekendtskabet med Franskmanden Osmond, at H. kom ind paa Metalmikroskopien, som han indførte i Danmark. I den internationale Materialprøvningsforening var H. Danmarks Repræsentant, og han var et virksomt Medlem af den Kreds, der forberedte den store internationale Materialprøvningskongres i Kbh. 1909, hvis Vicepræsident H. blev. Som Direktør for Statsprøveanstalten, der overtoges helt af Staten 1909, har H. organiseret Udgivelsen af en Række Meddelelser fra denne og iværksat en Række forskellige Undersøgelser. En af disse var Undersøgelsen af Molerets Anvendelighed, som Ingeniør Fischer-Møller udførte i Anstaltens Lerlaboratorium, og som førte til Dannelsen af et Molers-Konsortium 1905 og senere til Udviklingen af en hel Industri, nemlig Fremstillingen af de lette, stærke Molersten, der ogsaa er en Eksportartikel.

Ved G. A. Hagemanns Fratræden 1. Febr. 1912 blev H. hans Efterfølger som Direktør for Polyteknisk Læreanstalt. Ved Overtagelsen af denne Stilling, som han beklædte i ti Aar, traadte H. tilbage som Direktør for Statsprøveanstalten og blev Formand for dens Bestyrelsesraad. H.s Direktørtid, i hvilken alle Krigstidens Vanskeligheder faldt, betegner en Periode med ret stærk Udvikling paa flere af Læreanstaltens Omraader. Der oprettedes flere nye Lærerstillinger, f. Eks. i Matematik, Fysik, Fotokemi, teknisk Kemi, Elektroteknik, kulturteknisk Vandbygning, og 1916 indførtes, oprindelig paa Initiativ af Matematikeren, Professor J. Hjelmslev, den tekniske Doktorgrad. Ogsaa Læreanstaltens Pladsforhold og Udvidelsesmuligheder laa H. stærkt paa Sinde; der blev skaffet Plads til en Del Laboratorier og Tegnestuer, og H. paatænkte at faa Udvidelsesmuligheder i det gamle Garnisonssygehus i Rigensgade, der skulde blive ledigt ved det nye Militærhospitals Opførelse, men Planen strandede, og Læreanstaltens store Nybygninger paa Grunden mellem Sølvgade, Rigensgade, Stokhusgade og Østervoldgade planlagdes og paabegyndtes først under H.s Efterfølger, Professor P. O. Pedersen. H.s Omsorg for og Hjælpsomhed mod de studerende var utrættelig, og det er næppe tilfældigt, at Læreanstaltens samlede Legatmasse i hans Direktørtid er steget fra ca. 40 000 til over 600000 Kr. 1912 holdt H. nogle Foredrag om en af ham opfundet Metode til Fremstilling af porøse Metaller ved Udcentrifugering af den eutektiske Legering, en Opfindelse, der vakte en Del Opsigt og blev forelagt af H.s Ven, Professor Henry le Chatelier ved et Møde i Académie des sciences i Paris. Nogen praktisk Betydning har denne Opfindelse dog ikke faaet. 1917 blev H. Formand for det saakaldte Nældeudvalg, der havde til Opgave at anvise Vej til Anvendelse af Brændenælder i Tekstilindustrien. Udvalget afgav Beretning herom til Indenrigsministeriet 1926. 1918 blev han Formand for et af Forsvarsministeriet nedsat Udvalg til Opklaring af Aarsagerne til de dengang ret hyppige militære Flyveulykker. Arbejdet var temmelig vanskeligt og gav Anledning til ikke altid blide Meningstilkendegivelser fra de militære Medlemmers Side. H., der oprindelig ikke var sagkyndig, skaffede sig Indsigt i Flyvevæsenets Teknik ved Belæring af de mange udenlandske Flyvere, der kom til Kbh. efter Krigen, bl. a. den senere tyske Minister Goring, Indflyveren hos Renault i Paris, Leth Jensen o. fl. a., og der er næppe Tvivl om, at Udvalgets Betænkning, der kom 1921, har været af Betydning. Inden for sit Fag har H. udfoldet en betydelig litterær Virksomhed. 1888 kom en Bevægelseslære, 1894/-1911 udkom "Metalbearbejdning", autograferede Forelæsningstegninger, 1899 "Mekanisk Teknologi. I. Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse" (2. Udg. 1912), 1915 "Mekanisk Teknologi. II. Metallernes Bearbejdning", 1913 "Haandbog i Metallernes mekaniske Teknologi, 1. Afd.", 1924 "Tekstilindustri", I, 1930 "Tekstilindustri", II, og 1934, under Medvirkning af Dr. Sigurd Smith, "Papirfabrikation". 1931 tog H. sin Afsked Hannover, H. 1. V - som Professor og afsluttede dermed en mangeaarig, meget fortjenstfuld Gerning, der har gjort ham til Lærer for over 3000 polytekniske Kandidater; som Paaskønnelse heraf udnævntes han s. A. til Æresmedlem af Dansk Ingeniørforening. Foruden af de ovennævnte Bestyrelser har H. været Medlem af en Række andre. 1895-1924 var han Medlem af Bestyrelsen for den internationale Materialprøvningsforening, 1907-32 for Teknologisk Institut, hvor han var Næstformand fra 1912, fra 1909 for den Letterstedtske Forening, fra 1912 for Akts. De forenede Papirfabriker, fra 1914 for Selskabet for Naturlærens Udbredelse, fra 1916 for Historisk teknisk Samling, fra 1918 for Akts. Akkumulatorfabriken og fra 1928 for Selskabet for Silkeavl. 1912-22 var han Formand for Bestyrelsen for Hagemanns Kollegium, fra 1917 er han Formand for Bestyrelsen for Dansk Kugleleje Akts., den danske Afdeling af SKF. 1925 blev H. Æresborger ved den tekniske Højskole i Wien, 1931 Ærespræsident for Polyteknikerraadet, der var oprettet 1919 i hans Direktørtid, og Æresmedlem af Ingeniørforeningen i Liége. Endvidere er han fra 1909 korresponderende Medlem af den portugisiske Ingeniørforening og fra 1932 af La Société d'Encouragement pour l'Industrie Nationale i Paris. - R. 1901. DM. 1913. K. 2 1920. K. 1 1931. - Maleri af Knud Larsen 1918. Buste af Stæhr-Nielsen 1912 paa Polyteknisk Læreanstalt.

E. Thaulow i 111. Tid. 3. Dec. 1911. Akad. Ugeblad 2. April 1919. M. C. Harding i Polyteknikeren 3. Febr. 1922. J. T. Lundbye: Den polytekniske Læreanstalt 1829-1929, 1929. P. O. Pedersen, H. le Chatelier og Paul Bergsøe i Ingeniøren, XL, 1931, S. 237-40. Sst., S. 557 ff. Oversigt over Udviklingen i det sidste halve Aarhundrede af Teknologiundervisningen ved den polytekniske Læreanstalt, Ingeniøren, XLI, 1932, S. 10-14. Berl. Tid. 28. Jan. 1935.
(Dansk biografisk Leksikon, digitaliseret 2. udgave, LFL's Bladfond,1933, Povl Vinding)


Bopæl:
FT 1880. Gammel Kongevej, 91, Forhus 1. Sal: Adolph Hannover, 65, Husfader, Dr.med. professor, København. Med ægtefælle Ida Sara Hannover (41, Husmoder, København), og børnene Marthin Adolph Hannover (20, Ugift, Stud.polyt., København), Harald Immanuel Hannover(18, Ugift, Stud.polyt., København), Fanny Hannover (16, Ugift, København), Emil Viggo Hannover (15, Elev af Kunstakademiet, København).
FT 1885. Gammel Kongevej, 91, Forhus 1. Sal og Kvist: Jacob Hannover, 68, Ugift, Universitetsbibliothekar, Kjøbenhavn). Samt Adolph Hannover (70, Husfader, forhen praktiserende Læge, Kjøbenhavn), med ægtefælle Ida Sara Hannover (46, Husmoder, Kjøbenhavn), børnene Martin Adolph Hannover (25, Ugift, Cand.polyt, Kjøbenhavn), Harald Emmanuel Hannover (23, Ugift, Cand.polyt, Kjøbenhavn), Fanny Hannover (21, Ugift, Kjøbenhavn), Emil Viggo Hannover (20, Ugift, Stud.artium, Kjøbenhavn), samt en tjenestepige.

Beskæftigelse:
Polyteknisk Adgangseksamen 1877, 1879 cand. phil., 1884 polyteknisk Eksamen som Maskiningeniør.
1884-1885; Statsbanernes Værksteder i Kbh.; 1885-86 Bonnesen & Danstrup.

Beskæftigelse:
Teknisk Selskabs Skole, i Teknologi.

Bopæl:
Politiets Registerblade: Docent, Professor
01-11-1893: Frederiksborggade 50, 1. sal
01-05-1899: Bredgade 63, 2. sal
01-05-1904: Bredgade 63, 2. sal
01-05-1906: Malmøgade 9, 2. sal

Beskæftigelse:
1894, Professor ved Polyteknisk Læreantalt.

Beskæftigelse:
1896, Direktør for Statsprøveanstalten.
1912-1922, Direktør for Polyteknisk Læreantsalt

Bopæl:
FT 1916, Malmøgade 9, 2. Sal, København: Hannover, Harald Immanuel, 17/5 1861 København, Husfader, Direktør Prof. v Polyt. Læreanstalt, Medlem af bestyrelsen i Kbhvn Spritfabrikker og De forenede Papirfabrikker, (Indkomst) 20700, (Formue) 114300, (Skat) Stat 247,65 Kommune 285,56. Med ægtefælle Hannover, Laura (9/1 1871 København, Husmoder), børnene Hannover, Aage (31/3 1894, U, København, Søn), Hannover, Poul (29/9 1897, U, København, Søn), Hannover, Knud (5/5 1901, U, Søn
Hannover, Hans (16/4 1904, U, København, Søn), samt to tjenestefolk.
FT 1921, Malmøgade 9, 2. Sal, København: Hannover, Harald Immanuel, 17/5 1861 København, Husfader, Prof. ved og Dir. for polyteknisk Læreanstalt, Polt, Læreanstalt. Med ægtefælle Hannover, Laura (9/1 1871 København, Husmoder), børnene Hannover, Aage (31/3 1894, U, København, Søn, Ingeniør ved det Danske Kulkompagni, A/S Det Danske Kulkompagni), Hannover, Poul (29/9 1897, U, København, Søn, Cand.polyt, endnu ikke i Livsstilling), Hannover, Hans (16/4 1904, U, København, Søn, Skolediscipel), samt to husassistenter.

Død:
Degeneratio myocardii.

Begravet:
Fra Bispebjerg Krematorium til Vestre Kirkegård (Mosaisk)
Gravsted afbildet (2013). Sammen med ægtefælle.

Harald blev gift med Laura Michaelsen, K.1., DM. den 4 maj 1893 i MT København, Sokkelund, København. Laura (datter af Jacob Carl Emil Michaelsen og Helene Heyman) blev født den 9 jan. 1871 i Trinitatis, Sokkelund, København; døde den 16 dec. 1959; blev begravet den 22 dec. 1959 i København, Mosaisk Vestre Begravelsesplads. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1943, Hellerup, Sokkelund, København; Adresse:
  Strandvej 185, Hellerup

Notater:

Levned:
På liste vedr. flygtninge ankommet til Höganäs okt 1943 (Jens Ulff-Møller). Fra Gilleleje, ankomst 3 Oct kl. 21.

Bopæl:
Ved ank. 3 Oct 1943 som flygtning i Sverige med fiskerbåd fra Gilleleje: Enkefrue. Yrkesutbildning: Hushållskola. Af de fire børn medfølger Aage ej.[han ankom 12 Oct med ægtefælle].

Begravet:
V TER-B-28. Gravsted afbildet (2013). Sammen med ægtefælle.

Notater:

Gift:
I overværelse af forældrene.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Konfirmation: 9 maj 1830, MT København, Sokkelund, København
• Beskæftigelse: 1838, København, Sokkelund, København; Læge
• Titel: 1839; Dr. med.
• Bopæl: 1840, Helligånd, Sokkelund, København; Adresse:
  Vimmelskaftet 16 - 2. Sal, København K
• Beskæftigelse: 1856; Professor
• Bopæl: 1860, Helligånd, Sokkelund, København; Adresse:
  Højbro Plads 13, København K
• Bopæl: 1870, Helligånd, Sokkelund, København; Adresse:
  Lille Kirkestræde 5, København K
• Bopæl: 1880, Frederiksberg, Sokkelund, København; Adresse:
  Gammel Kongevej 91, Frederiksberg
• Titel: 1890; Etatsråd

Notater:

Fødsel:
I KB skrevet Hanover.
Omskåret 1 Dec 1814

Levned:
Hannover, Adolph, 1814—94, Læge. F. 24. Nov. 1814 i Kbh. (Mos.), d. 7. Juli 1894 i Taarbæk, begr. i Kbh. (Mos. Vestre). Forældre: Grosserer Moses Abraham H. (1790—1834) og Fanny Goldschmidt (1791—1852). Gift 29. Nov. 1857 i Kbh. (Mos.) med Ida Sara Fridericia, f. 29. Nov. 1838 i Kbh. (Mos.), d. 13. Febr. 1920 paa Frbg., D. af Silke- og Klædekræmmer Heyman Samuel F. (1798—1869) og Emma (Banise) Cohen-Brandes (1814—53).

H. blev Student 1832 fra Borgerdydskolen i Kbh., studerede først Naturhistorie, dernæst Lægevidenskab. I Studieaarene sluttede han et nært Venskab med den senere som Naturforsker berømte Japetus Steenstrup, hvilket fik stor Betydning for hans senere Liv og Forskning. Han begyndte allerede som Student videnskabeligt Arbejde og vandt 1837 Universitetets Guldmedaille for mikroskopiske Undersøgelser af Nervesystemet; dette blev Indledningen til en uafbrudt og frugtbar videnskabelig Produktion i de følgende 50 Aar. Lægeeksamen tog H. 1838, og allerede 1839 disputerede han for Licentiatgraden med en sammenlignende anatomisk Afhandling om det ydre Øre. S. A. udsendte han paa Tysk et paa originale Iagttagelser rigt Arbejde om en smitsom Sygdom hos Vandsalamandren, hvori han eksperimentelt paaviste, at en Hudsygdom hos disse Dyr skyldtes en snyltende Alge, noget, der var epokegørende, da man paa dette Tidspunkt vidste saare lidt om de kontagiøse Sygdommes Aarsager. Kort efter Disputatsen drog H. paa en toaarig Studierejse for at uddanne sig videre i mikroskopiske Undersøgelser, først til Berlin og derfra gennem Tyskland, Schweiz, Italien og hjem over Paris og London. Berlinopholdet fik afgørende Betydning for ham, idet han her mødte de ypperste blandt Tysklands Læger, først og fremmest Johs. Muller og hans Elever, bl. a. Remak og Henle. Paa denne Rejse dels fuldførte, dels paabegyndte H. en Del af de Arbejder, han publicerede i de nærmest følgende Aar. Efter sin Hjemkomst var han 1841-44 Kandidat ved Frederiks Hospital og 1845-48 Reservelæge ved medicinsk Afdeling der. 1850-63 fungerede han som Visitator ved Frederiks Hospital og Almindelig Hospital, tillige var han under Slutningen af Treaarskrigen 1850-51 Overlæge ved Sølvgades Lazaret. I Sommeren 1853 var han Koleralæge. 1843 konkurrerede H., der da havde forfattet en Række betydelige Afhandlinger paa forskellige anatomiske og patologiske Omraader, med den ham jævnbyrdige C. E. Fenger om det nyoprettede Lektorat i patologisk Anatomi. Titelen paa H.s Konkurrenceafhandling var »Den patologiske Anatomis Svar paa Spørgsmaalet: Hvad er Cancer?«. Denne Afhandling, der danner Grundlaget for H.s verdensberømte og udødelige Arbejde »Om Epithelioma« (Hudkræft) 1852, betegner i Virkeligheden den patologisk-histologiske Videnskabs Begyndelse i Danmark. Fenger sejrede, men opgav efter faa Aar sin Interesse for patologisk Anatomi, medens H. stadig fortsatte disse Studier ved Siden af sine mange andre og endnu i sin Alderdom udgav fortrinlige patologisk-anatomiske Arbejder.

Karakteristisk for H.s Arbejder fra Ungdomsaarene er den bevidste Fremhæven af de mikroskopiske Undersøgelsers Betydning for Løsningen af de sværeste anatomiske og fysiologiske Problemer, og H., der 1844-46 forelæste som Privatdocent bl. a. over Mikroskopets Brug, stod saaledes som en værdig Forkæmper for den unge mikroskopiske Videnskab, da han 1846 konkurrerede om Lektoratet i deskriptiv og mikroskopisk Anatomi med den noget ældre I. P. Ibsen (s. d.), en som Lærer og anatomisk Præparator udmærket Mand, men i videnskabelig Henseende ganske uproduktiv. I selve Konkurrencen var H. jævnbyrdig med Ibsen, men da der ubegribeligt nok intet Hensyn blev taget til H.s store videnskabelige Produktion, udnævntes Ibsen til Posten. Ved dette Fejlgreb, som Universitetet heller ikke senere forstod at rette, standsedes Anatomiens og da specielt Histologiens Udvikling for mindst en Menneskealder her i Landet.

H. krænkedes dybt over atter at finde Vejen til Universitetet spærret, men lykkeligvis lammedes hans Forskertrang og Arbejdskraft ikke; som den fødte Videnskabsmand elskede han Videnskaben for dens egen Skyld og fortsatte ihærdigt sine Undersøgelser Resten af Livet. Han fandt ved Siden af sit Forskerarbejde Tid til fra 1864 at være Viceformand i Centralkomiteen (Invaliderne) og 1884—90 Konsulent ved Invalideforsørgelsen. Indtil 1878 praktiserede han desuden som en skattet Læge, men derefter levede han udelukkende for sin Videnskab; det sidste større Arbejde udgav han 1887, i sit 73. Aar. H. havde en fremragende Begavelse for videnskabeligt Arbejde, specielt mikroskopiskhistologiske Undersøgelser, kombineret med stor Arbejdsevne, Jernflid, Grundighed og Alsidighed. Hans Undersøgelser var oftest komparativt anlagte, hans Beskrivelser skrupuløst nøjagtige og hans Materiale indsamlet med enestaaende Udholdenhed. Tit var hans Arbejder baserede paa aarelange Studier, saaledes beskæftigede Bogen om Epithelioma ham i omtrent ni Aar, og til flere Arbejder fra hans seneste Aar var Forstudierne anstillede i hans Ungdom. Hans Stil er smuk og værdig, giver Læserne Indtryk af en sympatisk, nobel Mand med høj og alsidig videnskabelig Kultur. Med Rette nævnes H. den Dag i Dag Europa over som en af Danmarks mest fremragende medicinske Videnskabsmænd.

Her at give blot en kort Oversigt over H.s rige videnskabelige Produktion, der igennem et halvt Sekel spænder over vidt forskellige Felter, er ugørligt. Selv indordner han i sin Autobiografi Arbejderne i følgende ti Grupper: 1 Mikroskopisk Teknik (hvoraf skal fremhæves Angivelsen af Chromsyren til histologisk Brug og Lærebogen i Mikroskopets Brug, der blev Datidens Haandbog, oversat til flere Sprog). 2 Anatomi og Fysiologi (hvoraf fremhæves Nervesystemets Mikroskopi og Undersøgelserne over Forbeningsprocesserne). 3 Øjet (hvoraf bl. a. Nethindeundersøgelserne). 4 Patologisk Anatomi og Teratologi (hvoraf Kræftundersøgelserne og forskellige Misdannelser (Cyclopi)). 5 Epiog Entophyter, Helminthiasis (hvoraf Salamandrens smitsomme Sygdom). 6 Medicin og medicinsk Statistik (bl. a. Menstruationsundersøgelserne). 7 Invalider og Resektioner (bl. a. Paavisning af Ledresektionernes daarlige Resultat hos danske Soldater opererede i Tyskland). 8 Fattigvæsen og Hygiejne. 9 Aarsberetninger og kritiske Anmeldelser. 10 Afhandlinger af forskelligt Indhold.

De fleste af H.s Arbejder fremkom paa fremmede Sprog og faldt desuden paa et Tidspunkt, da der i øvrigt var stille om det normal-anatomiske og patologisk-anatomiske Arbejde ved vort Universitet, saa H. kom derfor naturligt over for Udlandet til at staa som den danske Medicins egentlige Repræsentant paa disse Omraader i den lange Periode, over hvilken hans Arbejde spændte. Af udenlandske Anerkendelser fik han mange: 1852 blev han Æresdoktor i Groningen, senere Medlem og Æresmedlem af talrige udenlandske Selskaber, 1856 fik han Prix Montyon for Undersøgelser over Øjet, 1878 samme for Undersøgelserne over Retina. 1853 blev han Medlem af Videnskabernes Selskab, 1885 af Institut de France. — Tit. Professor 1856. Etatsraad 1890. - R. 1872. DM. 1888. - Malerier af ukendt (Familieeje), D. Monies 1853 (Patologisk-anatomisk Institut) og N. P. Mols 1887 (Familieeje). Litografi af E. Fortling 1855 efter Monies' Maleri.

M. A. Hannover: Adolph Hannovers fædrene og mødrene Slægt (hvori Optryk af H.s Autobiografi og Fortegnelser over H.s videnskabelige Arbejder), 1914. C. J. Salomonsen: Adolph Hannovers Liv og Virken, særligt i Ungdomsaarene, Foredrag i Universitetets Festsal paa Hundredaarsdagen for hans Fødsel, i Smaa-Arbejder 1917. J. Fibiger: Adolph Hannover som Patolog. Fr. C. C. Hansen: Adolph Hannover og hans anatomisk-fysiologiske Arbejder. Taler ved Biologisk og Medicinsk Selskabs Møde i Anledning af Hundredaarsdagen for hans Fødsel, 1914. Jul. Petersen i Ugeskrift for Læger, 5. Rk., I, .894, S. 669-74, og 111. Tid. .2. Aug. s. A.

Otto C Aagaard
(Dansk biografisk Leksikon, digitaliseret 2. udgave, LFL's Bladfond)

Litteratur om Adolph Hannover:

Bastholm, E. (1952). Zwei Briefe von Ad. Hannover an Gabriel Gustav Valentin. Acta.medica.scandinavia(Suppl 266).
Bynke, H. (1988). Adolph Hannover (1814-94) och hans bidrag til ögats anatomi. Sydsvenska medicinhisroriska sällskabets årsskrift, 1988(2), 77-95.
Djørup, M. (1865). I anledning af prof. Hannovers afhandling "Invaliderne fra Krigen 1864". Ugeskrift for Læger(22), 362-364.
Fabritius, B. M. (1971). Adolph Hannover und seine Infektionsversuche mit Saprolegnia. Fresia, 9.
Hannover, A. (1882). A. Hannover, Autobiographie. In T. H. Erslew (Ed.), Almindeligt Forfatterleksikon for Kongeriget Danmark med tilhørende Biland. København: F. E. Bording.
Møller-Christensen, V. (1964, 24.11). Fire gange forbigået. 150 års dagen for en stor dansk læges og forskers fødsel, Kronik, Politiken.
Petersen, J. (1894). Adolph Hannover. Ugeskrift for Læger(29), 669.
Salomonsen, C. J. (1917). Smaa-Arbejder. Adolph Hannovers liv og virke. København.
Salomonsen, C. J., Hansen, F. C. C., & Fibiger, J. (1915). Adolph Hannover. Tre Foredrag på Hundredeårsdagen for hans Fødsel den 24 November 1914. København: J. Jørgensen og Co.
Snorrason, E. (1986). Adolph Hannover 1814-1894. Bibliotek for Læger, 178(1), 50-68.
Thoms, J. (1971). Adolph Hannover. Medicinsk Forum(3), 91-98.
Thoms, J. (1971). Beretning om Medicinens Stilling i Kjøbenhavn for nuværende Øieblik. Breve fra N.E. Ravn til A. Hannover 1839-40. Bibliotek for Læger(2), 259-276.
Thoms, J. (1972). Træk af kirugiens historie i det 19.århundrede. Fra Adolph Hannovers rejsedagbog. Bibliotek for Læger(2), 55-78.
Thoms, J. (1973). Bidrag til en Characteristik af Physiologiens Studium for Øieblikket. Fra Adolph Hannovers rejsedagbog 2. Bibliotek for Læger(1), 3-36.
Thoms, J. (1974). Adolph Hannover (1814-94). Levnesløb og personlighed. Bibliotek for Læger(2), 49-104.
Thoms, J. (1974). Danmarks første Mikroskopiker. Fra Adolph Hannovers rejsedagbog 3. Bibliotek for Læger(1), 1-48.
Thoms, J. (1978). Adolph Hannover (1814-94) En medicin-historisk studie. København: Johannes Thoms.
Thoms, J. (1978). Adolph Hannover (1814-94). Vurdering af Hannovers videnskabelige forfatterskab. Bibliotek for Læger(1), 60-90.

Omtalt i Emil Hannovers erindringer.


Konfirmation:
Kundskaber: Udmærket godt.

Beskæftigelse:
Student 1832, Københavs Universitets guldmedalje 1837, licentiat 1939. Praktiserende læge til 1878.

Bopæl:
FT 1840: Tonny Hannover (50), Enke(mand), Grosserer enke.lever af sine midler. Med børnene Adolph Hannover (26, Ugift, Hendes Søn, stud. medecinæ), Jacob Hannover (23, Ugift, Hendes Søn, cand. philosophiæ), Ida Henrietta Hannover (20, Ugift),Martin Emil Hannover (15), samt to tjenestefolk og en logerende.
FT 1845: Fanny Hannover (55, Enke(mand), Grosserer-Enke lever af sine Midler). Med børnene Adolph Hannover (31, Ugift, Til med practiser Læge), Jacob Hannover (28, Ugift, Cand. phil. Lærer), Ida Henriette Hannover (24, Ugift), Martin Emil Hannover (18, Ugift, Komptoirist), samt to tjenestefolk og en studerende.
FT 1850: Fanny Hannover (60, Enke(mand), lever af sine midler). Med børnene Adolph Hannover (36, Ugift, lic.med. practiserende læge), Jacob Hannover (33, Ugift, underbibliothekar ved Universitetsbibliotek), Ida Henriette Hannover (29, Ugift), Martin Emil Hannover, 25, Ugift, contorist), samt to tjenestefolk.

Bopæl:
FT 1860, Højbro Plads mat 43, nyt nr. 13, København: Adolph Hannover, 45, Dr. med. professor. Med ægtefælle Ida Hannover (21), to tjenestepiger, og Martin Hannover (0, Søn), samt Frederik Lausen (54, Gift, Justitsraad og Kontorchef), og Jacob Hannover (43, Ugift, Underbibliothekar ved Universitetsbiblioheket).

Bopæl:
FT 1870, Lille Kirkestræde 5, København: Adolph Hannover, 55, Husfader Dr med professor. Med ægtefælle Ida Sarah Hannover (31, Husmoder), Martin Adolph Hannover (10), Harald Immanuel Hannover (8), Fanny Hannover (6), Emil Viggo Hannover (5), og to tjenestepiger, samt Jacob Hannover (53, Ugift, Logerende).

Bopæl:
FT 1880. Gammel Kongevej, 91, Forhus 1. Sal: Adolph Hannover, 65, Husfader, Dr.med. professor, København. Med ægtefælle Ida Sara Hannover (41, Husmoder, København), og børnene Marthin Adolph Hannover (20, Ugift, Stud.polyt., København), Harald Immanuel Hannover(18, Ugift, Stud.polyt., København), Fanny Hannover (16, Ugift, København), Emil Viggo Hannover (15, Elev af Kunstakademiet, København).
FT 1885. Gammel Kongevej, 91, Forhus 1. Sal og Kvist: Jacob Hannover, 68, Ugift, Universitetsbibliothekar, Kjøbenhavn). Samt Adolph Hannover (70, Husfader, forhen praktiserende Læge, Kjøbenhavn), med ægtefælle Ida Sora Hannover (46, Husmoder, Kjøbenhavn), børnene Martin Adolph Hannover (25, Ugift, Cand.polyt, Kjøbenhavn), Harald Emmanuel Hannover (23, Ugift, Cand.polyt, Kjøbenhavn), Fanny Hannover (21, Ugift, Kjøbenhavn), Emil Viggo Hannover (20, Ugift, Stud.artium, Kjøbenhavn), samt en tjenestepige.

"Villaen [Gammel Kongevej 91] tilhørte oprindeligt den kendte entomolog finanshovedkasserer, etatsråd R. C. Stæger, men erhvervedes 1874 af etatsråd, professor dr. med. Adolf Hannover, der året rundt ønskede at bo i friske landlige omgivelser. I stueetagen boede hans bror Jacob Hannover, der var bibliotekar på Universitetsbiblioteket, medens han selv havde sin lejlighed på 1. sal og kvisten. I kælderen boede en portner. Efter Adolf Hannovers død i 1891 [sic] solgte hans enke villaen og på grunden opførtes en ny ejendom" (kbhbilleder.dk).


Død:
KB: Meningsløs diagnose: Morb[us] chron[icus] cerebri et degeneratio myocardi[i]
Begravelsesprotokollen: Morbus cerebri chronicus

Begravet:
V 2-F-49

Adolph blev gift med Ida Sara Fridericia den 29 nov. 1857 i MT København, Sokkelund, København. Ida (datter af Heyman Samuel Fridericia og Emma Banise Cohen-Brandes) blev født den 29 nov. 1838 i København, Sokkelund, København; døde den 13 feb. 1920 i Frederiksberg, Sokkelund, København; blev begravet den 23 feb. 1920 i København, Mosaisk Vestre Begravelsesplads. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Sara Fridericia
• Bopæl: 1900, Sankt Matthæus, Sokkelund, København; Adresse:
  Valdemarsgade 4 - Stuen, København V
• Bopæl: 1916, Frederiksberg, Sokkelund, København; Adresse:
  Martesens Allé 7 - 1. Sal, Frederiksberg C

Notater:

Fødsel:
KB: Sara Fridericia.

Levned:
Omtalt i Emil Hannovers erindringer.

Bopæl:
Politiets Registerblade: Etatsrådinde:
01-11-1894: Vesterbrogade 39, 1. sal
01-11-1900 : Valdemarsgade (Vesterbro) 4, stuen
FT 1901, Valdemarsgade 4, Stuen Ida Sara Hannover, 22/11 1838, E, Mosaisk, (Tilflyttet fra) 1900 Gl. Kongevej 91, Husmoder, Formue. Med en tjenestepige.

Bopæl:
FT 1916, Martesens Allé 7, 1. Sal: Ida Sara Hannover, 22/11 38, E, Mosaisk, København, Husmoder, Formue, Etatsraadinde, (Indkomst) 8948, (Formue) 206353, (Skat) Stat 624,65 Kommune 389,09. Med en samme tjenestepige som i 1901, Emma Caroline Andersen (f. 20 Nov 1861)

Død:
Pneumonia crouposa

Begravet:
Fra Bispebjerg Krematorium (brænding kr. 60) til Mosaisk Kirkegård. Grav V 2-F-51.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1860, Trinitatis, Sokkelund, København; Grosserer; Adresse:
  Store Kongensgade 41
• Bopæl: 1891, Garnison, Sokkelund, København; Adresse:
  Frederiksgade 19, 2. sal

Notater:

Fødsel:
Omskåret 29 Aug 1835.

Beskæftigelse:
FT 1860: Philip Heyman, 20, Ugift, Grosser. Og Jacob Michaelsen, 25, Ugift, Grosser.
FT 1885, Frederiksgade 19, 2. sal: Jacob Carl Emil Michaelsen, 49, Husfader Grosserer. Med ægtefælle Helene Michaelsen (42, Husmoder), børnene Max Jacob Michaelsen (19, Ugift, Kontorist), Anna Michaelsen (18, Ugift), VVilliam Herman Michaelsen (17, kontorist), Esther Thyra Michaelsen (15), Laura Michaelsen (14), Ernst Michaelsen (12), Ida Jacobine Michaelsen (10), Hugo Michaelsen (7), samt tre tjenestefolk.

Bopæl:
01-11-1891: Fredericiagade 19, 2. sal

Død:
Begravelsesprotokol: Myocarditis, Degeneratio myocardii cordis.
KB ved død: Nyrelidelse

Begravet:
V MUR-82 L

Jacob blev gift med Helene Heyman den 12 jun. 1864 i MT København, Sokkelund, København. Helene (datter af Wulff Philip Heyman og Jacobine Meyer) blev født den 14 jun. 1842 i Garnison, Sokkelund, København; døde den 22 nov. 1924; blev begravet i 1924 i København, Mosaisk Vestre Begravelsesplads. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1911, Garnison, Sokkelund, København; Adresse:
  Frederiksgade 19 - 2. sal, København K

Notater:

Bopæl:
Politiets Registerblade: Enke 1/12 1911:
01-11-1891: Frederiksgade 19, 2. sal
01-11-1896: Frederiksgade 19, 2. sal
01-11-1911: Frederiksgade 19, 2. sal
FT 1916, Frederiksgade 19, 2. Sal (ejer: Enkefru H. Michaelsen): Helene Michaelsen, 14/6 1842, E, Mosaisk, København, Husmoder, (Indkomst) 38.100, (Formue) 948.000, (Skat) Stat 929,18 Kommune 569,36. Med Ida Michaelsen (11/4 1876, U, Mosaisk, København, Datter, (Indkomst) 390, (Formue) 17900, (Skat) Stat 4, 43 Kommune 0), og Villiam H Michaelsen (28/8 1867, U, Mosaisk, København, Søn Vexellerer, (Indkomst) 129.400, (Formue) 655.000, (Skat) 2281,06 Kommune 2320,35), samt to tjenestepiger.

Begravet:
V MUR-84.