Caroline Christiane Schrøder

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1911, Frederikshavn, Horns, Hjørring; Lærer; Adresse:
  Fladshandsgade 3

Notater:

Ugift

Levned:
"Præliminær eksamen 1895, privatlærerinde 1895-1900 bl.a. på Ørting præstegård, for grosserer M. Lauritzens svage søn i Frederikshavn 1900 til 1904, lærerindeeksamen i Ribe 1907, kommunelærerinde i Frederikshavn 1900-1923 (Bestyrelsesmedlem af Dansk Kvindesamfund og Danmarks Lærerforening, faglærer i naturhistorie ved Zahles og Ingrid Jespersens skoler 1923-1927). Havde Montessori-børnehave på Frederiksberg på Andebakkestien 1927-1934. Husbestyrerinde for grosserer Lauritzen (1934-37) til hans død.
Adskillige af den yngre slægt har boet hos hende i hjemmet på Sdr. Fasanvej 33 ... eller gæstet hende i sommerhuset "Enghuset" i Bisserup.
Tante Caro døde den 21/10 1958 på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg og blev begravet på Holsteinsborg kirkegård. ( november 2007, Jens Dinsen, cit. i Schrøder)

Beskæftigelse:
FT 1911, Fladshandsgade 3, Frederikshavn Købstad: Caroline Christiane Schrøder, 1/7 1877, U Skørringe, (Tilflyttet sognet fra) 1907 Ribe, Ung Pige i Huset, Kommunelærerinde, Frhvn. Kommuneskole. Hos Marius Lauritzen (20/3 1861, København, (Tilflyttet sognet fra) 1894 Ribe Husfader, Købmand), og hustru.
FT 1916, Fladshandsgade 3, Frederikshavn Købstad: Karoline Kristiane Schrøder, 1/7 1877, U, Pensionær, Kommunelærerinde, Frederikshavn Kommunale skolevæsen, (Indtægt) 1482, (Formue) ej anført, (Skat) Stat 11,25 Kommune 68,32 . Hos Marius Lauritzen (20/3 1861, København, Husfader, Kul-Købmand, (Indkomst) 156680, (Formue 470000, (Skat) Stat 10216,50 Kommune 11946,85), og hustru.

Død:
Sidste bopæl samt d. i Frederiksberg Kommune. (EJ fundet i KB Solbjerg, eller Godthåb).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1877, Skørringe, Fuglse, Maribo; Forpagter; Adresse:
  Frihedsminde
• Bopæl: 1888, Holsteinborg, Vester Flakkebjerg, Sorø; Adresse:
  Stærrede
• Beskæftigelse: 1908, Holsteinborg, Vester Flakkebjerg, Sorø; Kasserer; Adresse:
  Stærrede

Notater:

Beskæftigelse:
Ved børns dåb 1877-1885.

Bopæl:
Ved børns dåb 1888-1892: Forpagter, Stærrede.

Beskæftigelse:
1908 ved datteren Louises vielse: Kasserer.
KB ved død: Sparekassekasserer.

Død:
Carl Christian Schrøder. Sparekassekasserer af Sterrede, Holsterinborg Sogn ... Gift med Henriette Charlotte Elise født Lützen, samme sted.
D. af sukkersyge, jf. sønnen Johannes Peter Schrøders 70-års-omtale.

Carl blev gift med Henriette Christiane Elise Lützen den 19 maj 1876 i Vesterborg, Lollands Nørre, Maribo. Henriette blev født den 12 feb. 1850 i Vesterborg, Lollands Nørre, Maribo; blev døbt den 13 apr. 1850 i Vesterborg, Lollands Nørre, Maribo; døde den 27 jul. 1922 i Holsteinborg, Vester Flakkebjerg, Sorø; blev begravet den 2 aug. 1922 i Holsteinborg, Vester Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Datter af kancelliråd Palle Lützen og Louise Besser paa Pederstrup.

Død:
Henriette Elise Christiane Schrøder, f. Lützen. Enke af Sterrede, Holsteinborg Sogn ... Datter af Overinspektør Palle Christian Lützen og Hustru Louise Augusta f. Besser af Pederstrup. Enke efter Sparekassekassere af Sterrede Carl Christian Schrøder (+ 1912 13 Marts), Sterrede.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Konfirmation: 26 apr. 1829, Skørringe, Fuglse, Maribo
• Beskæftigelse: 1844, Skørringe, Fuglse, Maribo; Forpagter; Adresse:
  Frihedsminde

Notater:

Konfirmation:
Særdeles gode kundskaber og særdeles god opførsel.

Beskæftigelse:
Ved vielsen: Forpagter, Frihedsminde.
FT 1850, Frihedsminde Hovedgaard: Peter Schrøder, 36, Husfader Forpagter. Med ægtefælle Caroline Frank (28), børnene Johanne Schrøder (5), Carl Schrøder (2), samt Lene Schrøder (37, Ugift, Huusjomfru), og ni tjenestefolk.
FT 1860: Peter Schrøder, 46, Husfader. Med ægtefælle Caroline Frank (38), og Johanne Schrøder (15, Ugift, Deres datter), samt n husjomfru, en avlslærling og 11 tjenestefolk.

Peder blev gift med Christiane Caroline Franck den 5 jun. 1844 i Øster Ulslev, Musse, Maribo. Christiane blev født den 5 jun. 1822 i Arendal, Agder, Norge; blev døbt den 26 jun. 1822 i Arendal, Agder, Norge; døde den 6 apr. 1872 i Skørringe, Fuglse, Maribo; blev begravet den 11 apr. 1872 i Skørringe, Fuglse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Yderligere barn: Jens Peter Schrøder (9 May 1856, Skørringe - 11 Dec 1857, Skørringe)

Fødsel:
Datter af Johannes Franck og Karen Brinck Backer

I kirken 13 Feb 1823.

Død:
Caroline Christine Frank. Forpagter Peter Schrøders kone paa Frihedsminde, 48 Aar.

Notater:

Gift:
Forpagter Peter Schrøder paa Frihedsminde og Jomfru Christiane Caroline Franck i Øster Ulslev Præstegaard.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1801, Tjæreby, Vester Flakkebjerg, Sorø; Skytte; Adresse:
  Basnæs
• Beskæftigelse: ca. 1807, Skørringe, Fuglse, Maribo; Hestehandler
• Beskæftigelse: 1813, Skørringe, Fuglse, Maribo; Skovrider; Adresse:
  Christianssæde
• Bopæl: 1860, Skørringe, Fuglse, Maribo; Adresse:
  Vester Skørringe

Notater:

Levned:
Han gik i Almueskole med tysk Undervisning, men lærte intet, hverken Dansk eller Tysk. Da Børneflokken vokser til derhjemme, maa Jens Peter ud i Verden for selv at
tjene sit Brød. "Penge eller Penges Værdi arvede jeg ikke efter mine Forældre, men maaske arvede jeg det, der var bedre". Han bliver Skytte paa Herregaarden Basnæs ved Skelskør (1801 - 1803), men det er betegnende for, hvor lavt Forstvæsenet dengang stod, at Skytten tillige maatte øve Tjenergerning paa Herregaarden. Jens Peter var en stræbsom ung Mand, og da han stærkt følte Savnet af Kundskaber (han kunde næppe skrive sit Navn, da han blev Skytte), faar han fat paa nogle danske Forskrifter for selv at lære sig at skrive, ligesom han ogsaa gør Forsøg paa at tilegne sig Begyndelsesgrundene i Læse- og Regnekunsten. Han kom saa som Skytte og Skovrider til Engestofte (1804 - 1813) hos Godsejer Wichfeld. Som ugift boede han paa Herregaarden; da han siden giftede sig med den derværende Husholderske, Johanne Elisabeth Waldner, blev den senere Godsforvalterbolig bygget til dem. Han vilde have Godsejeren til at prøve de nymodens Bøgekulturer, men det var ham ikke muligt at faa Penge til at købe Bøgeplanter for; saa "reddede" han nogle i sin Broders Planteskole paa Søholt, nær Maribo Sø, hvor der endnu staar smukke Bøgeskove fra den Tid.
Selv maatte J. P. Schrøder klare sig med en ringe Løn; det var trange Tider under den langvarige Kamp med Englænderne, hvor Skovrideren forøvrigt var blandt de
Herregaardsskytter, der blev purret ud paa Laaland i 1807, da man frygtede for engelsk Landgang, og som siden "dækkede" General Castenschiolds Tilbagetog til Smaaøerne
efter Nederlaget ved Køge - et Felttog der minder lidt om Slavekrigen i Jylland i 1848.
For at bjærge Livet slog Skovrideren sig paa Hestehandel. Han begyndte smaat med at fodre sin Embedshest godt op og saa sælge den, men denne Bifortjeneste voksede
efterhaanden ganske godt. Det blev hans Redningsplanke i de haarde Tider, men var nær bleven hans Ulykke, da der kom lysere Udsigter. Christianssæde store Skovdistrikt paa 2000 Tdr. Land Skov blev ledig, i den Anledning henvendte han sig til den gamle Statsminister Greve Chr. D Fr. Reventlow. Den retsindige Greve siger da til ham. "Jeg hører, De handler med Heste? Saa kan De ikke være en ærlig Mand" Da J. P. Schrøder gjorde ham begribeligt, at det var Nøden, der havde drevet ham til at gribe denne sidste Udvej, lod Greven sig berolige.
J. P. Schrøder blev Skovrider ved Christianssæde med Bolig i Skjørringe (1813 - 1853), til han 70 Aar gammel trak sig tilbage til Fordel for sin Søn Anders. Sine sidste Leveaar (1/11 1853 - 20/4 1860) boede han i den tidligere Forpagterbolig til Frihedsminde (Sønnen Peter boede som Forpagter paa Hovedbygningen). Han led meget i de Aar, men hans Taknemlighed og kærlige Sind voksede med de svære legemlige Lidelser. Han ligger begravet med mange af sine nærmeste i Familiegravstedet paa Skjørringe Kirkegaard.
Som sin Fader gik han med Liv og Sjæl op i Skovdyrkningen. Han sørgede, naar Skovene, som følge af Statsbankerottens Virkninger, paa Grev Ejnar Reventlows Ordre
blev hugget til Upligt for at skaffe Penge, men arbejdede ivrig med Nyplantning, saa vidt mulig Bøg, hvor Jordsmonnet var tørt nok dertil. Der blev gravet Grøfter for at afvande den sumpede Skovbund og anlagt nye Veje. En af hans største Glæder var at køre Gæster rundt og vise dem Resultaterne af sit Skovarbejde. Selv skrev han, 71 Aar gammel: Min Gjerning har været mig let, thi den har været mit Livs Lyst." …
Paa Grund af hans mangelfulde Skolekundskaber kneb det for ham at føre Skovregnskaberne, der med Aarene blev mere indviklede, saa han maatte overlade det til sine Sønner, navnlig Anders, at udarbejde dem.
Overfor Skovbetjente som i sit Hjem var han streng, men omsorgsfuld og retfærdig. Opdagede han, at det kunde være til Fordel for hans underordnede at faa en anden Tjeneste, tog han intet Hensyn til sit eget Bedste, men var selv den ivrigste for at skaffe dem den attraaede Plads. Han var opvokset under Rationalismens Indflydelse og synes at have taget Udtryk som: Djævelen gaar omkring som en brølende løve o.l. bogstavelig, og det forargede ham.
Han talte højt og dominerende, og han talte meget og gerne; han bandede som almindeligt i Datiden, og ikke mindst i hans Slægt, men uden at tænke derved. Han var gudhengiven og meget taknemlig for sin Lod paa Jorden og haabede paa, at hans gode Vilje, Troskab og Pligtopfyldelse skulde blive taget for god af den kærlige Gud i Evigheden. Hans Børn blev opdraget i streng Lydighed, men han elskede dem, og i Følelsen af sine egne Mangler dér ofrede han alt, hvad han kunde, paa at skaffe dem en Undervisning, der svarede til deres forskellige Evner. Han kunde fortælle Eventyr og mange Træk fra sin Barndom og Ungdom; han sang Viserne fra Tiden omkring 1800 og Salmerne i Kirken med kraftig Røst. ...
I sin Ligtale over J. P. Schrøders anden Hustru omtalte Sognepræsten "hans faste Retsindighed, sjeldne Virkelyst og store praktiske Dygtighed." Og hun har i et Brev kort før deres ægteskab tegnet ham som "den kraftfulde, sandhedskjærlige og godmodige Mand.

Beskæftigelse:
Skytte på Herregaarden Basnæs ved Skelskør (1801 - 1803).

Beskæftigelse:
For at bjærge Livet (under krigen med englænderne) slog Skovrideren sig paa Hestehandel. Han begyndte smaat med at fodre sin Embedshest godt op og saa sælge den, men denne Bifortjeneste voksede efterhaanden ganske godt. Det blev hans Redningsplanke i de haarde Tider, men var nær bleven hans Ulykke, da der kom lysere Udsigter. Christianssæde store Skovdistrikt paa 2000 Tdr. Land Skov blev ledig, i den Anledning henvendte han sig til den gamle Statsminister Greve Chr. D Fr. Reventlow. Den retsindige Greve siger da til ham. "Jeg hører, De handler med Heste? Saa kan De ikke være en ærlig Mand" Da J. P. Schrøder gjorde ham begribeligt, at det var Nøden, der havde drevet ham til at gribe denne sidste Udvej, lod Greven sig berolige. (Schrøder)

Beskæftigelse:
Skovrider ved Christianssæde med Bolig i Skjørringe (1813 - 1853)
FT 1834, en halvgård, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 52, Skovrider. Med ægtefælle Lovise Hvid (32), børnene Sophie Schrøder (19, Ugift), Trine Schrøder (14), samt Christian Vied (15, Ugift, Skyttedreng), og to tjenestefolk.
FT 1840, et hus, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 58, Enkemand, Skovrider. Med børnene Sophie Schrøder (25, Ugift), Christian (6), Ludvig (5), Johannes (3), samt fire tjenestefolk.
FT 1845, et skovridersted, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 63, Enkemand, Skovrider. med børnene Sophie Schrøder (30, Ugift), Christian Schrøder (11), Ludvig Schrøder (10), Johannes Schrøder (8), og tre tjenestefolk.
FT 1850, et skovridersted, Vester Skørringe: Jens Schrøder, 68, Enkemand, Husfader, Skovrider. Med børnene Sophie Schrøder (35, Ugift), Christian Schrøder (16), Johannes Schrøder (13), og fire tjenestefolk.



Bopæl:
FT 1860: Jens Schrøder, 78, Enkemand, Lever af sin Pension. Med Sophie Schrøder (45, Ugift, Hans datter), og en tjenestepige.

Jens blev gift med Johanne Elisabeth Wagner. Johanne blev født cirka 1775 i København; døde den 12 dec. 1832 i Skørringe, Fuglse, Maribo; blev begravet den 19 dec. 1832 i Skørringe, Fuglse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Johanne Waldner

Notater:

Fødsel:
Ifl. Schrøder-slaægtsbogen: Johanne Elisabeth Wagner, datter af snedkermester Wagner i København (ej fundet).
KB ved børns dåb i Engestofte: Johanne Wagner.
KB ved børns dåb i Skørringe: Johanne Waldner.
KB ved død: Johanne Waldner.

Levned:
Datter af Snedkermester W. i København. Hun døde 57 Aar gammel den 12/12 1832. Hun blev sin Mand en tro og sparsommelig Hustru i de trange Aar, de levede sammen, og hun fødte ham ti Børn. Sognepræst Clausen-Bagge nævner hende som "den værdige", hendes Datter Lene, der trofast plejede hende i en længere Svaghedstid til hendes Død, kalder hende uforglemmelig.

Død:
Johanne Waldner (rettet fra Waldmand). Skovrider Schrøders kone, 57 Aar.

Notater:

Gift:
Yderligere børn i ægteskabet: Peter Schrøder (Bap 3 Sep 1809 - begr. 5 Aug 1812, 3 år gl.),
Magdalene (bap 17 Nov 1811 - begr. 26 Mar 1812),
Frederik Ferdinand Schrøder (4 Aug 1817 - 9 Mar 1818),
Frederik Ferdinand Schrøder (14 Jun 1818 - 18 Jun 1821).