Olaf Johan Vildfang Bigler

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: eft. 1907, Frederik, Sokkelund, København; Forretningsfører; Adresse:
  Kongensgade 81 - 3. sal, København
• Beskæftigelse: 1916; Kapitalist
• Beskæftigelse: 1918; Fabrikant
• Beskæftigelse: 1918, Bangsbrostrand, Horns, Hjørring; Proprietær; Adresse:
  Bangsbo hovedgård
• Udvandring: 1925
• Beskæftigelse: ca. 1927, Paris, Ile-de-France, Frankrig; Tobakshandler
• Beskæftigelse: før 1937, Paris, Ile-de-France, Frankrig; Direktør; Adresse:
  10 Rue Herold, Paris

Notater:

Gift 1: Apr 1918 med Ellen Carla Henriksen (f. 1889): Skilsmisse c. 1919, Ingen børn
Gift 2: May 1920 med Dagmar Andersen (1894-1972). Ingen børn.
Mindst tre børn uden for ægteskab.

Fødsel:
Forældrenes bopæl: Livjægergade 25

Levned:
Biografi: En børsmillionærs storhed og fald.
"Olaf var nok det mest promiskuøse medlem af familien Bigler der nogen sinde har levet. Han levede af at spekulere (spekulant) og blev godsejer da han købte Bangsbo ved Frederikshavn, men han levede også af faderens penge.
Da han købte Bangsbo holdt han en 3 ugers indvielsesfest, hvor alle var fulde hver dag. Fortsatte med at holde vilde fester i riddersalen, smed sølvtøjet i voldgraven, lejede hele (horn)orkestre til at spille. En stor kasse, der kom ind som en gave til Olav, viste sig at indeholde levende kyllinger. Opdagede han en gæst, som tillod sig at sove efter de mange timers fest, kunne han finde på at tage en skål sildesalat og hælde ud over vedkommende, selv om han havde kjole og hvidt på. En dag troede han, at han var Jesus og forsøgte at gå på vandet i voldgraven.
(Kilde: Kay Bigler, hans fætter). (Bigler)
"Var disse år efter Johan Knudsens salg af Bangsbo præget af de gentagne ejerskift, formåede én ejer dog på særdeles effektiv vis at undgå den ubemærkethed, som de stadig skiftende ejere ellers havde udsigt til - børsspekulant Olaf Bigler. Denne købte i 1918 Bangsbo af Pay efter ved heldige børsspekulationer at være kommet i besiddelse af en vældig sum penge, som nogle anslog til 3 millioner kroner. De mange penge steg afgjort Bigler til hovedet, og det blev derfor sære ting, der nu fortaltes om livet på Bangsbo. Medvirkende til Biglers excesser var vel også den diagnose, hans læge havde stillet, og hvori antydedes, at Bigler snart ville dø af en uhelbredelig sygdom.
I det år Bigler levede på Bangsbo, nåede »Baronen«, som han hurtigt blev kaldt, at sætte sin formue over styr, for hans fantasi havde ingen grænser, når det gjaldt om at finde på pengeslugende raffinementer. Omkring den gavmilde børsspekulant og hans beskedne hustru, der dog snart forlod Bangsbo, samledes både københavnske bekendte af begge køn og en række frederikshavnske bedsteborgere, der alle var mere end villige til at deltage i Biglers påfund. Der var for eksempel dengang en flok jægere blev inviteret til klapjagt. Da »Baronen« ikke havde noget særligt kendskab til denne form for jagt, lod han de deltagende jægere starte med frokostens fristelser med det resultat, at hverken han eller gæsterne snart følte sig i stand til at gennemføre jagtens strabadser. Men da det medbragte jagtudstyr dog skulle afprøves, lod »Baronen« Bangsbos bestand af brevduer slippe løs. De af gæsterne, der på dette tidspunkt endnu kunne holde på et gevær, gav sig nu til at skyde efter de løsslupne brevduer, som på den måde kom til at udgøre dagens vildtbestand.
Ved festerne på Bangsbo underholdt en fastboende kunstnertrio gæsterne, der fik maden serveret på tallerkener af sølv eller af storblomstret porcelæn, som var købt i udlandet. Ofte var støjen fra selskabet så kraftig, at trioen måtte have forstærkning fra Frederikshavn, hvor musikdirektør Larsen og hans hornorkester var parat til hurtigt at rykke ud, når Biglers store, grå bil viste sig. Med hornorkestrets komme steg lyden endnu nogle decibel, hvilket efter Biglers opfattelse blot gjorde festen mere vellykket.
Et helt grotesk udslag af Biglers parvenu-manerer forekom efter flere fester, hvor Bigler samlede alt servicet i dugen for derefter at smide det i voldgraven. En særlig festlig aften kunne have følgende indslag: Med Bigler i spidsen for det højt musicerende hornorkester vaklede det animerede selskab ud på aftenen gennem parken, hvor »Baronen« med sans for det pikante havde anbragt en række kvindestatuer, der ved nøjere eftersyn viste sig at være levende. De letpåklædte modeller, som det var tilladt at berøre, vakte stormende begejstring blandt optogets mandlige deltagere, som ikke forpassede lejligheden til at vise deres udviklede kunstforstand.
Engang da Bigler fik lyst til at overvære en revy fra »Palais de Dance« i København, engagerede han straks hele holdet til at optræde på Bangsbo. Med en chartret DFDS-båd ankom de 30 deltagende aktører til Frederikshavn havn, hvorfra de i åbne vogne blev trukket til det hotel, hvor Bigler havde reserveret værelser til selskabet. I spidsen for optoget gik selvfølgelig »Baronen«, som iklædt festskrud ledede morgenens sangudfoldelser. Når »Baronen« forlod Bangsbo for at køre de få kilometer ti 'I Frederikshavn, foregik det oftest i en elegant landauer, som førtes af en liberiklædt kusk. Byens drenge yndede at løbe efter landaueren, som var prydet med ejerens sølvmonogram, og samle de mønter op, som den henslængte »Baron« smed ud på gaden.
I Frederikshavn var Bigler bestemt ikke vellidt, da han optrådte både flabet, overlegent og hensynsløs i de forretninger, hvor han foretog sine indkøb. Da han en dag fortrød købet af en stor grammofon, fik »Musikhuset« den tilbage gennem forretningens spejlglasrude. Det var ikke det eneste sted, hvor man kom til at mærke Biglers sygelige hærværkstrang, som kunne give sig udslag i knust inventar, ødelagte gardiner, eller, som det skete på Hoffmanns hotel, ituskårne lædermøbler. Modsat andre steder, hvor Bigler under mottoet: »Fa'en med det - jeg betaler« klarede sig ud af sine vandaliserende overgreb, reagerede hotellets vært prompte med at smide Bigler ud, samtidig med, at han lod »Baronen« vide, at denne ikke oftere skulle vise sig på hotellet, hvor han ellers havde stambord.
Den hektiske Bigler-tid stoppede brat, for pludselig havde »Baronen« ikke flere penge, og han måtte forlade gården. Nogle år efter fik Frederikshavn dog en sidste gang besøg af den tidligere godsejer og »Baron«, som da under navnet tobaksrepræsentant Olaf Bigler indløste pantet i den forældede bil, som længe havde været opmagasineret hos en bilforhandler. Efter Biglers fallit måtte generalkonsul Pay tage gården tilbage, før det igen lykkedes at finde en køber.
(kilde: Hans Gregersen: Bangsbo, Bangsbomuseet, Frederikshavn, 1983) (Bigler)

Beskæftigelse:
01-11-1907: Store Kongensgade 81, 3. sal
01-11-1913: Store Kongensgade 81, 3. sal
01-05-1919: Frameldt
01-11-1921: Store Kongensgade 1, Hotellet

Beskæftigelse:
Spekulant på Børsen fra 1916, med udgangspunkt i en arv. Tjente ang. kr. 3 millioner.
Flyttede 1918 til Strandvejen 44, Hellerup, som han udstyrede med 12 Rembrandt-malerier. Til housewarming vlev serveret 12 retter og 18 slags vin.
Nordjyllands Kystmuseum gengiver forskellige anekdoter:
"Baronen", godsejer Olaf Bigler kom ofte på restaurant "Wivel", med et følge på 30 personer.
På hotel "d`angleterre" holdt godsejer Olaf Bigler mange middage og fester.
På restaurant Nimbs terasse omsatte godsejer Olaf Bigler, Bangsbo en del af sine penge i hummer og champagne.
Gik fallit 1919.

Beskæftigelse:
Overtog faderens cigarfabrik, V.A.Bigler & Co A/S. Fik samme år bøde kr. 500 i Københavns Byet for at sælge urygelige cigarer.

Beskæftigelse:
Børsmillionær Olaf Bigler købte 16. juni 1918 Bangsbo af den norske generalkonsul C.M.Bay for kr. 400.000 kr.
Herregården sat på tvangsauktion 10 Jul 1919

Udvandring:
Godsejer Olaf Bigler, kaldet baronen bosatte sig i 1925 på 10. Rue Herold i Paris. Her levede han en stille og tilbagetrukket tilværelse ind- til sin død 17.august 1947.

Beskæftigelse:
KB ved død: Direktør for transportfirma

Død:
Tidligere Indehaver af Transportfirma i Paris, hvor han ved sin død havde Bopæl.
FIk 1937 konstateret Oluf rammes af sukkersyge og dårligt hjerte og var siden sengeliggende en stor del af tiden.

Begravet:
Ligbrænding i Krematoriet paa Pére-Lachaise Kirkegaarden den 20. August 1947. Jordpaakastelse og urnenedsættelse paa Stege Kirkegaard den 20 December 1947.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ferdinandine Lauritsine Petersen. Ferdinandine blev født den 21 sep. 1891 i Sankt Nikolai, Lollands Nørre, Maribo; blev døbt den 8 nov. 1891 i Sankt Nikolai, Lollands Nørre, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. George Curt Petersen blev født den 3 aug. 1913 i Humlebæk, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; blev døbt den 14 feb. 1915 i Brorson, Sokkelund, København.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingeborg Lena Christiansen. Ingeborg blev født den 7 jul. 1890 i Sankt Paul, Sokkelund, København; blev døbt den 2 nov. 1890 i Holmen, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Nulevende

Familie/Ægtefælle/Partner: Elise Kathrine Hansen. Elise blev født skønnet 1900. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Nulevende

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1890, Frederik, Sokkelund, København; Tobaksfabrikant; Adresse:
  Store Kongensgade 55, st.
• Beskæftigelse: 1891, Frederik, Sokkelund, København; Grosserer; Adresse:
  Store Kongensgade 76, 3. sal

Notater:

Fødsel:
Søn af Johan Casper Bigler og Karen Sophie Lausen, Smallegade 6 A
Broder til Hjalmar Charles Casper Bigler, gift med Marie Auguste Boysens søster, Nanna Boysen, se disse.

Beskæftigelse:
Ved vielsen.
FT 1901 Svejgaardsvej 4, stuen Gentofte: Valdemar C. Bigler, 10 Jun 1858, Frederiksberg (Tilflyttet kommunen fra) 1900 København, Tobaksfabrikant, (Viet) 1890. Med ægtefælle Marie Augusta Bigler (1 Oct 1871, Kolding, Husmoder), børnene Olaf Johan Bigler (29 Aug 1891, København), Martha Maria Bigler ( 24 Aug 1896, København), samt en tjenestepige
Indehaver af V.A.Bigler & Co A/S, Store Kongensgade samt flere forretninger i København.

Beskæftigelse:
Ved sønnen Olafs dåb: Grosserer, Livjægergade 25
Politiets registerblade: Grosserer
01-05-1893: Store Kongensgade 76, 3. sal
01-05-1896: Strandgade 41
01-05-1899: Frameldt

FT 1925 Kongelysvej 6, Gentofte (Vangede sogn): Bigler, Valdemar Carl Alexander, 10/6 1858, Frederiksberg, Husfader, fhv. Grosserer. Med ægtefælle Bigler, Marie Augusta (1/10 1871, Skanderup, Husmoder), børnene (frv.) Bigler, Martha Maria Bigler (24/8 1896, København, U, Sygeplejerske, Klinikken Strandvej 25), Bigler, Ellen Maria Ingeborg (26/6 1902, Hellerup, U).



Død:
Forhv. grosserer, Hellasvej 4, Stege.
Død under besøg hos datteren Ellen og hendes ægtefælle, som var driftsingeniør på Assens sukkerfabrik.

Begravet:
Ligbrænding i Odense krematorium 22 Sep 1942, urnen nedsat på stege kirkegård 26 Sep 1942

Carl blev gift med Marie Auguste Boysen den 7 nov. 1890 i Sankt Matthæus, Sokkelund, København. Marie (datter af Hans Jes Boysen og Maren Mathilde Wildfang) blev født den 1 okt. 1871 i Skanderup, Anst, Ribe; blev døbt den 9 okt. 1871 i Skanderup, Anst, Ribe; døde den 25 jan. 1950 i Stege, Mønbo, Præstø; blev begravet den 5 feb. 1950 i Stege, Mønbo, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1890, Sankt Matthæus, Sokkelund, København; Bogholder; Adresse:
  Valdemarsgade 22, 1. sal

Notater:

Beskæftigelse:
FT 1890 Valdemarsgade 22, 1. sal:
Hans Jes Boysen, 52, Tørning Mølle, Husfader, (Eksportør - udstreget) Gross. Med ægtefælle Maren Mathilde Boysen,f. Wildfang (44, Aabenraa, Husmoder), børnene Anna Christine Boysen (25, U, Skanderup, Sygeplejerske i Røde Kors), Maren Rebekka Boysen, 24, U, Skanderup), Marie Augusta Boysen, 18, U, Skanderup, Bogholderske), Nanna Boysen (15, Skanderup), Hans Jes Boysen (14, Skanderup), Nis Peter Boysen (12, Skanderup), Samt en logerende stud.art. Carl Christian Eriksen (19, U, Aarhus).

Død:
Bopæl ved død: Hellasvej 4, Stege

Begravet:
29 Jan jordpåkastelse i amtssygehusets ligkapel
30 Jan ligbrænding i Næstved krematorium
5 Feb urnenedsættelse på Stege kirkegård

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1863, Skanderup, Anst, Ribe; Møller; Adresse:
  Drabæks mølle
• Beskæftigelse: 1890, Sankt Matthæus, Sokkelund, København; Grosserer; Adresse:
  Valdemarsgade 22, 1. sal
• Beskæftigelse: 1894, Sankt Matthæus, Sokkelund, København; Kommissionær; Adresse:
  Kvægtorvsgade 1

Notater:

Beskæftigelse:
Ved vielsen og ved datteren Annas dåb 1864. Ejer af Drabæks Mølle.
FT 1880 Drabæks Mølle, Lunderskov, Skanderup sogn: Hans Jes Boysen, 41, Husfader. Med ægtefælle Maren Mathilde Wilfang (35, Husmoder), børnene Maren Rebekka Boysen (14), Helene Boysen (13), Asmus Boysen (11), Jakobi Frederik Wilfang Boysen (10), Maria Augusta Boysen (8), Nana Boysen (5), Hans Jes Boysen (3), Nis Peter Boysen (2), samt en lærerinde, en husjomfru, seks tjenestefolk, en mølleforpagter Christen Sørensen med ægtefælle, to børn og en tjenestepige, tre møllersvende, en møllekusk, samt Marie Boysen født Wilfang (27, Hendes mand skibskaptain).
Ved datteren Helenes konfirmation 1881, Sankt Nikolaj, Vejle: Forhenværende mølleejer.

Beskæftigelse:
FT 1890 Valdemarsgade 22, 1. sal: Hans Jes Boysen, 52, Tørning Mølle, Husfader, (Eksportør - udstreget) Gross. Med ægtefælle Maren Mathilde Boysen,f. Wildfang (44, Aabenraa, Husmoder), børnene Anna Christine Boysen (25, U, Skanderup, Sygeplejerske i Røde Kors), Maren Rebekka Boysen, 24, U, Skanderup), Marie Augusta Boysen, 18, U, Skanderup, Bogholderske), Nanna Boysen (15, Skanderup), Hans Jes Boysen (14, Skanderup), Nis Peter Boysen (12, Skanderup), Samt en logerende stud.art. Carl Christian Eriksen (19, U, Aarhus).

Beskæftigelse:
1894 ved ægtefællens død: Kommissionær, Halmtorvsgade 1.
Ved død: Eksportør, Halmtorvet 7

Død:
Enkemand, Eksportør.
Morbus cordis.
Bopæl: Halmtorvet 7

Begravet:
Fra Nordre Kapel. Udgifter til begravelsen kr. 37.50.

Hans blev gift med Maren Mathilde Wildfang den 22 maj 1863 i Aabenraa, Rise, Aabenraa. Maren blev født den 19 jul. 1845 i Aabenraa, Rise, Aabenraa; blev døbt den 31 jul. 1845 i Aabenraa, Rise, Aabenraa; døde den 3 aug. 1894 i Sankt Matthæus, Sokkelund, København; blev begravet den 7 aug. 1894 i København, Vestre Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Yderligere barn: Christiane Boysen (19 Jul 1873, Skanderup - 6 Mayj 1874, Skanderup).

Fødsel:
Datter af Jacobi Frederik Smidt Wildfang og Maren Rebekka Bruhn.
Søster til Marie Auguste Wildfang, som var gift med Hans Jes Boysens broder, Fritz Ferdinand Wildfang (Se disse)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1833, Hammelev, Gram, Haderslev; Møller; Adresse:
  Tørning Mølle

Notater:

Fødsel:
Asmus Boysen, en ægte Søn af Hans Boysen, arvepagter af Tørning Mølle, og hans Hustru Helena Poulsen

Levned:
"Hans Boysen, blev født i 1754 i Hokkerup sogn, men voksede op på det adelige gods ”Grøngrøft” tæt ved gråsten. Hans Boysen købte Tørning Mølle på en offentlig aktion i 1784 for 7.777 Daler. I 1791 blev han gift med Helene Poulsen, som var født i 1767 på Østergårds Mølle i Hoptrup sogn. Sammen fik de sønnen Asmus inden Hans Boysen, som blev betegnet som underlig, døde i 1806. Enken giftede sig igen med Jes Lautrup der ejede Christiansdal, og han stammede fra Laksemøllen i Åbenrå.
Asmus Boysen er født i 1800, og han fortsatte mølledriften, da han blev voksen. I 1833 blev han gift med Anne Kristine Schrøder, som er født i 1810 som datter af skovridder Nis Schrøder fra Ulfshus i Haderslev. De fik 5 børn. Nr. 2 er en sønnen Nis Peter Boysen, og han blev den næste møller. Asmus Boysen døde 1883." (Tørning Mølle)
Minestue på Tørning Mølle med inventar fra forskellige generationer af møllere, ill. på websiden.

"Asmus Boysen ... Da han blev voksen, indgik han den 28 december 1833 ægteskab med Anne Christine Schrøder, en datter af skovridder Nis Ankjær Schrøder og hustru Anneke Christine Beeck fra Ulfshus ved Haderslev. Asmus Boysen var en stout mand, der myndigt tog sig af sine børns opdragelse. Som dreng havde han gået på latinskolen i Haderslev, og hver dag red han derind på sin hest. Da han selv fik drenge, ville han imidlertid ikke have, at de skulle gå i skole i Haderslev, men ansatte en huslærer til dem - en tysk officer, som han iøvrigt blev uvenner med på grund af krigen i 1848, hvorefter officeren blev afsat.
Asmus Boysen lagde stor vægt på, at hans drenge lærte jagt og fiskeri. Selv var han en stor jæger, og har nok en stor del af æren for, at lysten til og evnen for jagt og fiskeri kom til at præge hans efterkommere." (Multimusen)

Beskæftigelse:
Ved vielsen og datteren Helenas dåb: Arverpagter.
1836 ved sønnen Nis' dåb og senere: Arvepagter, møller. I nogle tilfælde: Hr. Møller, hvor også Anna Schrøder er tituleret: Madame.

FT 1845, Torningmühle, Guts Torning, Hammelev, Gram, Haderslev:
Asmus Boysen, 45, Erbpächter der Törninger Mühle. Med ægtefælle Anna Chr: Boysen (35), børnene Helena Boysen (11), Nis Peter Boysen (9), Hans S: Boysen (6), Anna Boysen (2), Fritz F. Boysen (1), samt Lena Jepsen Kvinde (8, ihrer Pflegetochter), Lena Schrøder (22, Hausmamsell), en lærerinde, en husjomfru, tre tjenestepiger, fem tjenestekarle, og fem møllersvende.

Død:
KB anfører hendes hans og deres ægteskaber.

Asmus blev gift med Anna Christine Schrøder den 28 dec. 1833 i Hammelev, Gram, Haderslev. Anna (datter af Nis Andkier Schrøder, DM og Annecken Beeck) blev født den 2 mar. 1810 i Sønder Stenderup, Nørre Tyrstrup, Vejle; blev døbt den 17 mar. 1810 i Sønder Stenderup, Nørre Tyrstrup, Vejle; døde den 24 mar. 1881 i Hammelev, Gram, Haderslev; blev begravet den 30 mar. 1881 i Hammelev, Gram, Haderslev. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1845, Hammelev, Gram, Haderslev; Adresse:
  Guts Torning, Torning Mølle

Notater:

Yderligere børn: Anne Boisen (18 Apr 1843, Tørning Mølle, Hammelev - 4 Feb 1845, Tørning Mølle, Hammelev), Asmus Boisen (18 Apr 1848, Tørning Mølle, Hammelev - 14 Jun 1852, Tørning Mølle, Hammelev).

Levned:
"Hans Boysen, blev født i 1754 i Hokkerup sogn, men voksede op på det adelige gods ”Grøngrøft” tæt ved gråsten. Hans Boysen købte Tørning Mølle på en offentlig aktion i 1784 for 7.777 Daler. I 1791 blev han gift med Helene Poulsen, som var født i 1767 på Østergårds Mølle i Hoptrup sogn. Sammen fik de sønnen Asmus inden Hans Boysen, som blev betegnet som underlig, døde i 1806. Enken giftede sig igen med Jes Lautrup der ejede Christiansdal, og han stammede fra Laksemøllen i Åbenrå.
Asmus Boysen er født i 1800, og han fortsatte mølledriften, da han blev voksen. I 1833 blev han gift med Anne Kristine Schrøder, som er født i 1810 som datter af skovridder Nis Schrøder fra Ulfshus i Haderslev. De fik 5 børn. Nr. 2 er en sønnen Nis Peter Boysen, og han blev den næste møller. Asmus Boysen døde 1883." (Tørning Mølle)
Minestue på Tørning Mølle med inventar fra forskellige generationer af møllere, ill. på websiden.

"Hans kone Anne Christine var en meget blid kvinde. Hun forkælede børnebørnene, som hun fortalte gamle sagn, bl.a. om Herredsfoged Holm, som hun selv huskede fra sin barndom. Og hun vist børnene den pæl i mølledammen, hvor han var manet ned - "Holms pæl" kaldtes den. Det er også hende, vi kan takke for, at det store træ på toppen af slotsbanken vest for ruinen er bevaret endnu i 1988.
Da man i 1848 ventede, at de slesvig-holstenske friskarer skulle komme til Tørning, besluttede bønderne at hugge træet om , for at spærre vejen med det. Og de gik da også i gang med at føre beslutningen ud i livet. Da gik Anne Christine Boysen op til dem og sagde: "Jeg synes ikke, at I skulle gøre det. Det er synd for træet, og det hjælper ikke noget." Så opgav bønderne at fælde det. Der er også bevaret mange skønne minder fra Asmus og Anne Christine Boysens tid på Tørning Mølle. Blandt andet er en del af Anne Christines brudeudstyr endnu i familiens eje, og noget af det er måske vendt tilbage til Tørning Mølles stuer, når denne bog udkommer. Således et maghoni-chartol, der er lavet som et svende-stykke af en snedker i Haderslev. Et hjøneskab af maghoni, og noget af det mest spænnende et empirespejl, der oprindelig hørte til en samling på fire spejle, som blev kaldt "De fire årstider", og det bevarede spejl hed "Høsten". Disse spejle har også betydning for Hammelev sogns historie, fordi de er fremstillet af franske huguenotter på fabrikken i Christiansdal. Et andet vigtigt arvestykke er et smukt Peter-Green-ur, der er lavet i Åbenrå med Peter Greens hoved udskåret øverst på uret. Asmus Boysen havde den skik, at han hver søndag morgen stod op allerede kl. 6 og trak dette ur op. Jo, orden skulle der være i det, som han foretog sig." (Multimusen)

Bopæl:
ifl. FT 1845. FT 1835: Hammelev, 4ter Parcele, Instengebäude.

Død:
KB anfører hendes børn og deres ægteskaber.