Vogn Hansen Mørk

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Saltum, Hvetbo, Hjørring; Gårdejer; Adresse:
  Saltumgaard
• Beskæftigelse: ca. 1593, Hvetbo herred, Hjørring; Herredsfoged

Notater:

Ugift.

Levned:
Vogn Hansen Mørk, f. o.1565, død i Forsommeren 1606. Efterfulgte ca.1593 Faderen i Herredsfogedembedet og i Besiddelsen af Saltumgaard, af hvilken hans Halvsøskende havde solgt nogle Parter af Bondeskylden til Admiral Peder Munk til Hammelmose, af hvem Vogn Mørk atter købte dem. Lod sine to Helsøstre gaa lige i Arv med sig efter Moderen. 1601 kom han i Strid med Præsten Jens Jørgensen Wejle i Ingstrup, der fremkom med grove Injurier mod ham som Dommer og bl.a. sagde, at Vogn havde ”taget i Djævelens Haand”. Resultatet af Processerne, der førtes for Hjemting, Landsting og Landemode, voldte Vogn meget Bryderi, men endte med, at Præsten blev afskediget 1606.1) Vogn Mørk var ugift (Klitgaard: Herredsfogeder)

Død:
begravet på dato?

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Saltum, Hvetbo, Hjørring; Gårdejer; Adresse:
  Saltumgaard
• Beskæftigelse: ml. 1552 og 1593, Hvetbo herred, Hjørring; Herredsfoged

Notater:

Levned:
”Hans Laursen Mørk blev Foged efter Faderen og fik Besiddelsen af Saltumgaard, ligesom han efterfulgte Faderen som Fæster af Vildmoseengen, indtil den 1569 blev forlenet til Admiral Peder Munk. Som Herredsfoged havde han Saltumgaard, som han ejede, fri for Skyld til Kongen og desuden en Gaard i Nørresalfum skyldfri (vel Bundgaard). I Klemensfejden blev hans Jordegods forbrudt til Kronen, men 1543 genløste han det med al dets Tilliggende mod aarlig at svare samme Afgift til Kronen som før Fejden, nemlig 2 Skil!. grat Leding, 2 Tdr. Byg, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, 1 Svin og 8 Hestes Gæsteri.') 1545 blev han og· Anders Mørk i Vestrup samt Søren Nielsen i Vestrup indstævnet for Kongens Retterting af Sognemændene i Hjermeslev og Alstrup, der mente, at de var blevet forurettet af dem.1) Han døde ca. 1593, antagelig i høj Alder. Var gift I med Bodil Laursdatter og· II med Johanne Vogns datter, f. 15 .. , død i Vadum ca. 1605, Datter af ærl. og· velb. Vogn Pedersen til Hæstrupgaard (Vogn sen med væbnet Arm) og lnger Jespersdatter (Vognsen med 3 Blaamandshoveder, Datter af Jesper Tord sen til Hørby lund og Mette Viffert). Forholdet mellem Hans Mørk og Svogeren Jesper Vognsen til Hæstrupgaard synes ikke at have været bedst; de førte 1583 Proces med hinanden i Anledning af, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en Gaard i Nørre Vraa i Børglum Herred, hvilken han havde i Brug i lang Tid, men kort før Paaske 1583 brændte Raalingshuset, og Hans Mørk -fraveg« da Gaarden, som vel blev brugt af en af hans Sønner, og herover følte Jesper Vognsen sig· brøstholden. Hans Mørk henskød sig under sit Værneting (Hvetbo Herred), og Sagens nærmere Omstændigheder kendes ikke, da Tingbogen herfra ikke er bevaret.2) Hans Mørk og Johanne Vognsdatter skødede 1583 paa Børglum Herreds Ting s med Kniv og Muld« til hendes Broder JesperVognsen og hans Arvinger al den Arvelod, som hun kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig Fader, og alt andet hendes fædrene Gods, hvor det kunde findes; endvidere ogsaa det Jordegods, som hun havde arvet efter sin salig Moder, nemlig Volnes Gaardsted, 31/2 Gaard i Understed Sogn og· den halve Kvissel Skov.1) Efter Hans Mørks Død flyttede Johanne Vognsdatter til sine Døtre i Vadum, hvor hun døde, og der opstod da langvarige Processer mellem Hans Mørks to Kuld Børn angaaende Skifter efter Hans Mørk og Hustruer, og disse Processer, der blev ført baade for Herredsting og· Landsting, endte først 1625,2) efter at Kongen havde udmeldt Adelsmænd, som allerede 24. Januar 1624 i Viborg· afsagde Kendelse i Stridighederne. I første Ægteskab havde Hans Mørk 6 Børn, i andet 3” (Klitgaard: Herredsfogeder)

Besad Saltumgaard efter Faderen og var ligeledes Fæster af Vildmoseengen indtil 1569, da Peder Munk til Estvadgaard og Hammelmose m.v. fik den i Fæste. Han havde antagelig Saltumgaard paa Klemensfejdens Tid, og den blev 1534 forbrudt til Kronen, men Lørdag efter Fastelavns Søndag 1543 fik Hans Mørk et kongeligt Brev, dateret Aalborg, i hvilket det hedder, at eftersom Hans Mørk i Sønder Saltum har været udi Kongens Minde for den Gaard i Sønder Saltum, har Kongen bevilget, at han og hans Arvinger maa nyde, bruge og beholde den med al dens Tilliggende imod, at han og hans Arvinger aarlig svaret Kongen og Kronen saadan Landgilde, Tynge og Afgift, som før nu sidst forleden Fejde begyndtes, og naturligvis skulde han og hans Arvinger være Kongen og hans Arvinger og efterfølgende Konger hulde og tro. I hans Tid stod Saltumgaard for en Afgift til Kronen, der jo ejede Herligheden af Gaarden, for 2 Skilling grot Leding, 2 Tønder Byg, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, 1 Svin og 8 Hestes Gæsteri, men da han blev Herredsfoged, blev han fritaget for denne Afgift og ligeledes af en Gaard i Nørre Saltum, antagelig Bundgaard, som hans Brodersøn Lars Mørk beboede 1562, og som Hans Mørk vel har ejet. 1545 blev han tillige med sin Broder Anders Mørk i Vestrupgaard samt Søren Nielsen i Vestrup indstævnet for Kongens Retterting af Sognemændene i Hjermeslev og Alstrup, der mente, at de indstævnte havde "fordelt" dem til Tynge med Urette. Det vides ikke, om han paa dette Tidspunkt var Herredsfoged - en Søren Kalsen var Tingfoged 1535, - men Hans Mørk beklædte Embedet 1552 og indtil sin Død.
Paa Børglum Herreds Ting 9. April 1583 skødede og afhændede Hans Mørk og hans Hustru Johanne Vognsdatter "med Kniv og Muld" til hendes broder, ærlige og velbaaren Jesper Vognsen til Hæstrupgaard, den Arvelod, som Johanne kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig Fader Vogn Pedersen, og alt hendes fædrene Gods, hvor det kunde findes. Endvidere ogsaa det Jordegods, som hun havde arvet efter sin salig Moder Inger Jespersdatter, nemlig Volnæs Gaardsted, 31/2 Gaard i Understed Sogn og den halve Kvissel Skov. Hvad Salget af Hæstrupgaard angaar, var det maaske tvunget, da en adelig Kvinde, der ægtede en ufri Mand, ikke kunde besidde frit Jordegods uden Slægtens Samtykke, og Forholdet mellem Johanne og hendes Broder Jesper Vognsen synes paa hin Tid ikke at have været det bedste, thi Jesper førte da Proces mod Hans Mørk. Anledningen var, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en Gaard i Nørre Vraa i Vraa Sogn, og den havde han i Brug i lang Tid; men kort før Paaske 1583 brændte Gaardens Raalingshus, og saa "fraveg" Hans Mørk Gaarden, hvorover Jesper Vognsen følte sig brøstholden. Da Hans Mørk henskød sig til sit Værneting, Hvetbo Herred, kendes Sagens nærmere Omstændigheder ikke, da Tingbogen herfra ikke er bevaret. (munk cit.: Kristian F. Christensen, Author E-mail: k.f.christensen@mail.dk)

Død:
Hans Mørk døde vist i høj Alder ca. 1593, og der opstod da Trætte mellem hans Arvinger, 6 Børn af første Ægteskab og 3 af andet, om Deling af Boet, idet Børnene af første Ægteskab stillede større Krav, en Hans Mørks Enke og Børnene af andet Ægteskab vilde efterkomme.
Sagen blev forelagt Kongen, der 8. November 1594 sendte Missive til Ove Lunge, Lensmand paa Aalborghus, om, at da der var Trætte mellem Hans Mørks Arvinger om Arv og Skifte i Bondegodt og om det Løsøre og rørlig Gods, som var tilfaldet dem alle efter Hans Mørk, skulde Ove Lunge paa Tinge lade opkræves Samfrænder eller nogle uvildige Dannemænd og paa Kongens Vegne alvorligt foreholde disse, at de med det første skulde indstævne alle Arvingerne for sig og siden forlige dem i Mindelighed eller dømme dem imellem om alle de Tvistigheder, der findes eller herefter kunde opstaa mellem dem om nævnte Arveskifte, og derefter skulde de give deres beskrevet. Hvorledes Afgørelsen faldt, kendes ikke, men mange Aar efter blussede Striden op paany; se senere under Vogn Hansen Mørk. (Vendsysselske Aarbøger 1946, side 347).

Hans blev gift med Johanne Vognsdatter, af Hæstrup. Johanne (datter af Vogn Pedersen, af Hæstrup og Inger Jespersdatter, af Hørbylund ) blev født cirka 1545 i Hæstrup, Børglum, Hjørring; døde i 1605 i Vadum, Kær, Aalborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Johanne Vognsdatter Vognsen

Notater:

Levned:
Paa Børglum Herreds Ting 9. April 1583 skødede og afhændede Hans Mørk og hans Hustru Johanne Vognsdatter "med Kniv og Muld" til hendes broder, ærlige og velbaaren Jesper Vognsen til Hæstrupgaard, den Arvelod, som Johanne kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig Fader Vogn Pedersen, og alt hendes fædrene Gods, hvor det kunde findes. Endvidere ogsaa det Jordegods, som hun havde arvet efter sin salig Moder Inger Jespersdatter, nemlig Volnæs Gaardsted, 31/2 Gaard i Understed Sogn og den halve Kvissel Skov. Hvad Salget af Hæstrupgaard angaar, var det maaske tvunget, da en adelig Kvinde, der ægtede en ufri Mand, ikke kunde besidde frit Jordegods uden Slægtens Samtykke, og Forholdet mellem Johanne og hendes Broder Jesper Vognsen synes paa hin Tid ikke at have været det bedste, thi Jesper førte da Proces mod Hans Mørk. Anledningen var, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en Gaard i Nørre Vraa i Vraa Sogn, og den havde han i Brug i lang Tid; men kort før Paaske 1583 brændte Gaardens Raalingshus, og saa "fraveg" Hans Mørk Gaarden, hvorover Jesper Vognsen følte sig brøstholden. Da Hans Mørk henskød sig til sit Værneting, Hvetbo Herred, kendes Sagens nærmere Omstændigheder ikke, da Tingbogen herfra ikke er bevaret. (Slægten Mørk fra Saltum)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Saltum, Hvetbo, Hjørring; Gårdejer; Adresse:
  Saltumgaard
• Beskæftigelse: 1519; Delefoged
• Beskæftigelse: ca. 1530; Herredsfoged

Notater:

Muligvis gift med Karen Pedersdatter Munk (f. c. 1485), dokumentation mangler.

Levned:
Lars Ovesen Mørk, død før 1534, stilling: Delfoged til Aalborghus. Boede i Saltumgaard og var 1519 Kronens Delfoged til Aalborghus, da han indværgede Aalborg Slots Gods i Hvetbo Herred og var omkring 1530 Herredsfoged. 19. Oktober 1526 fik han og "et hans bedste Barn (Søn), Lensbrev paa en Eng kaldet Vildmosen fra Gammelaa til Gaaselune Bæk i Kjær Herred mod deraf aarlig at svare 11 Ørtug (14 Tønder) Byg til Aalborg Slot. Lars Mørk døde antagelig før Klemensfejden 1534, thi paa den Tid besad han ikke Saltumgaard; men Skifte efter ham blev først - efter forudgaaende Proces - foretaget 1541. Sct. Hansdag nævnte Aar var Morten Ibsen, Sognepræst i Tolstrup-Stenum, Niels Henriksen i Lundegaard (i Rakkeby Sogn, var 1546 Herredsfoged i Børglum Herred), Niels Griis i Slet, Christen Nielsen i Borup, Peder Nielsen i Borup (vist i Kollerup Sogn), Anders Ibsen i Hjortdal, Niels Jensen i Hæstrup, Søren Pedersen i Snarderup (Snarup i Rakkeby Sogn), Clemen Pedersen i Stagsted (Skæve Sogn), Niels Pedersen i Røgelhede (Hellevad Sogn), Anders Jespersen i Brødslev (Ingstrup Sogn) og Søren Laursen i Trudslev (Ingstrup Sogn), forsamlet paa Ingstrup Kirkegaard paa et Samfrændemøde for efter en Landstingsdom at dele Lars Mørks Børn deres Gods imellem, og Børnene overlod da til disse at fastsætte, hvad Godset kunde taale udover den kongelige Byrde, og da blev de enige om, at Saltumgaard kunde taale 1 Pund (= 2 Tønder) Byg over kongelig Tynge til Udarvingerne af dem, som boede i Gaarden. (KLitgaard - Mørk)
”Lars Mørk i Saltumgaard var Herredsfoged o. 1530 og døde antagelig ca. 1534, men Skifte efter ham blev først ·- efter forudgaaende Proces - afholdt af Samfrænder 1541.2) 19. Oktober 1526 fik han og -et hans bedste Barn- (::>: ældste Søn) Livsbrev af Kronen paa en Eng, kaldet Vildmosen, i Kjær Herred mod aarlig Afgift 14 Ørter Byg til Aalborg Slot. Engen strakte sig fra Gammelaa til Gaaselune Bæk.") Han var Ejer af Saltumgaard. Af hans Børn kendes med Sikkerhed kun Hans Mørk (se nedenfor), men ogsaa Anders Mørk i Vestrupgaard (1545) var vist en Søn. '” (Klitgaard: Herredsfogeder)


Beskæftigelse:
Kronens delefoged på Aalborghus.

Beskæftigelse:
Delfoged til Aalborghus. Boede i Saltumgaard og var 1519 Kronens Delfoged til Aalborghus, da han indværgede Aalborg Slots Gods i Hvetbo Herred og var omkring 1530 Herredsfoged. 19. Oktober 1526 fik han og "et hans bedste Barn (Søn), Lensbrev paa en Eng kaldet Vildmosen fra Gammelaa til Gaaselune Bæk i Kjær Herred mod deraf aarlig at svare 11 Ørtug (14 Tønder) Byg til Aalborg Slot. (Vendsysselske Aarbøger 1946, s. 341.)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Vogn Pedersen Vognsen
• Bopæl: 1538, Hæstrup, Børglum, Hjørring; Adresse:
  Hæstrupgård

Notater:

Bopæl:
Vogn Pedersen Vognsen til Hæstrup (1538), medbeseglede 1536 Recessen, 1543 (til Hæstrup) paa Vennebjerg Herredsting.

Vogn blev gift med Inger Jespersdatter, af Hørbylund før 1545. Inger (datter af Jesper Tordsen Vognsen og (Ukendt) Nielsdatter Rotfeld) blev født cirka 1505; døde efter 1568 i Hæstrup, Børglum, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Munk: c. 1520

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Saltum, Hvetbo, Hjørring; Gårdejer; Adresse:
  Saltumgaard

Notater:

Levned:
"... Jens Mørk i Saltum sammen med Hr. Peder Andersen, Præst i Hjortdal, og Selvejerne Esge Bonde (vist Ilfarsen) i Borup (i Kollerup Sogn), Anders Bonde i Kornumgaard (Herredsfoged i Jerslev Herred 1446 og 1459, af Slægten Eg), og Ilfar Esgesen i Brøndum (i Kollerup Sogn) Udstedere af Sognevidne af Hjortdal Kirkegaard, som Anders Griis i Slette havde forlangt angaaende Korn paa Marken 1471 var han Vidne ved Hvetbo Herreds Ting; men ellers vides der intet om ham og beklageligvis intet om hans Slægtsskabsforhold til de øvrige Mørk'er fra Saltum, men at han var Selvejer, det fremgaar af, at det var lutter Selvejere, bortset fra Præsten, som var Udsteder af Tingsvidnet 1470. Han har antagelig haft en Broder Ove Mørk i
Saltum i Aarenef henimod 1500, men jeg har intet fundet om ham. Denne synes at have været Fader til Lars (Ovesen ?) Mørk i Saltumgaard." (Vendsysselske årbøger 1946 s. 340)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: ca. 1480, Hæstrup, Børglum, Hjørring; Adresse:
  Hæstrupgård

Notater:

Levned:
Peder Jensen Vognsen til Hæstrupgård i Hæstrup sogn, angives på en anetavle udarbejdet af Vogn Vognsen til Stenshede at have været gift med en Ketelhodt. I øvrigt vides intet om Peder Jensen Vognsen, udover at han var far til Vogn Pedersen til Hæstrupgård.

Bopæl:
Boede c. 1480 Hæstrupgård, Hæstrup sogn, Hjørring amt.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ml. 1516 og 1538, Hørby, Dronninglund, Hjørring; Gårdejer; Adresse:
  Hørbylund

Notater:

Gift 1: (måske) med (Ukendt) Nielsdatter Rotfeld fra Tveden (d. c. 1500). Eller (måske) med Else Henriksdatter Friis af Haraldskær, datter af Henrik Friis af Haraldskær, til Stolliggård og Odden, (aft 1410 - aft 1500) og Anne Olufsdatter Lunge, til Odden (d. 1470).
Gift 2: med Mette Madsdatter Viffert (d. aft 1574).

Levned:
Jesper Tordsen, der nævnes første gang 1508, da han skrev til vitterlighed med Vogn Mortensen Vognsen, ses fra i hvert fald 1516 til 1538 at have beboet godset Hørbylund i Hørby sogn, som han var ejer af. hans eneste barn af andet ægteskab, sønnen Mads, skrev sig til Hørbylund i begyndelsen af 1530erne, men må være død tidligst 1536, hvilket år Jesper Tordsen ses at have skødet Hørbylund til sin anden hustrus brodersøn Mads Jonsen (Viffert). Herudover var Jesper Tordsen ejer af en del strøgods, og åbenbart har det på de tider været noget vanskeligt at holde styr på, hvem der ejede hvad, hvilket bla. fremgår af nogle domsafsigelser på kongens retterting i Viborg.
Ifølge Viborg Domkirkes ejendomme i den katolske tid og registranterne over samme skænkede Jesper Tordsen i 1516 Domkirken en sjælegave ved udstedelse af et skøde til biskop Erik Kaas på en gård og et øde boelssted iAskildrup, Blenstrup sogn. Den 21.september året efter ses oprettet et mageskifteskøde mellem nævnte biskop og adelsmanden Peder Hvas i Komdrup, og af dette skøde fremgår det, at Peder Hvas til biskoppen udlagde en gård i Askildrup, som han havde i pant af Jesper Tordsen i Hørbylund.
Den 1. juli 1532 ses Jesper Tordsen at være blevet stævnet af kongen angående en gård i Nr. Kongerslev, som han havde solgt til Erik Banner, men som rettelig tilhørte Viborg Stift. I samme forbindelse blev han stævnet for nogle penge, som "han har Mads Jonsen (Veffert)s brev på".
Den 20.april 1537 blev Jesper Tordsen atter stævnet for kongens retterting i Aalborg af forstanderen for Aalborg Helligånds Kloster Peder Jensen. Det drejede sig om en gård i Hunderup, Skallerup sogn, og 2 gårde i Hvede, V.Hjermitslev sogn, som Jesper Tordsens farbror præsten Peder Thomsen i Aggersborg i sin tid havde "indgivet sig med" til Helligånds Klosteret i Aalborg, hvorfor Jesper Tordsen som arving efter farbroderen mente sig berettiget til disse 3 gårde. På rettertinget blev gårdene imidlertid tildømt sagsøgeren, da det ikke var bevist, at Peder Thomsen udelukkende havde skænket klosteret de 3 gårde på betingelse af, at der blev holdt sjælemesser. Det forbeholdtes sagsøgte Jesper Tordsen og dennes arvinger at søge godset tilbagegivet med bedre beviser.
Den 1. maj 1537 stævnede Prior på Sæby Kloster Hr. Laurits Jesper Tordsen for kongens retterting i Viborg angående 3 adkomstbreve, som under Grevens Fejde var forsvundet fra klosteret. Prioren hævdede, at disse 3 adkomstbreve beviste, at gården Krattrup i Volstrup sogn tilhørte klosteret, og tiltalen mod Jesper Tordsen gik nu på, at denne under Grevens Fejde skulle have bemægtiget sig gården og de 3 adkomstbreve. Jesper Tordsen fremlagde de nævnte breve for rettertinget. Det første var udstedt 1471 på Hjørring Byting og lød på, at Jens Vognsen til Lengsholm havde afhændet gården Krattrup med mere gods til Niels Iversen Rotfeld af Tveden. Det næste brev var Kong Christians dom og stadfæstelse for Niels Iversen Rotfeld og dennes arvinger på Krattrup med mere gods til evindelig arv og eje. Disse 2 breve var nok til, at kongens retterting gav Jesper Tordsen og arvinger ret i, at de måtte nyde og beholde Krattrupgård uhindret af prioren, der mistede sin ret, idet han ingen adkomster kunne fremvise til gården.
Den 3. maj 1537 stævnede Godske Vognsen til Stenshede Jesper Tordsen for rettertinget i Viborg, hvor han anklagede sidstnævnte for at have forholdt ham gården Kraghede i Hørby sogn med urette. Som bevis for sin ejedomsret til gården fremlagde Godske Vognsen et skøde fra sin slægtning Morten Vognsen til Tamstrup. Desuden fremlagde Godske Vognsen som yderligere hjemmel på gården et skiftebrev, hvoraf det fremgik, at Niels Iversen Rotfelds enke Eline Jensdatter havde afhændet samme gard, og at hun senere havde givet sit samtykke til, at Morten Vognsen solgte gården til Godske Vognsen. Jesper Tordsen oplyste hertil, at han havde lovhævd på samme gård samt andre beviser, som han dog ikke havde fået bragt med sig, hvorfor rettertinget tildømte Godske Vognsen gården, indtil den med rette kunne fravindes ham igen.
Den 12.juni 1574 ses kongen at have udstedt en befaling til Christoffer Valchendorf om at "afkorte" de 175 rdl.., som Niels Jonsen, lensmand på Hald, og Fru Mette Madsdatter Viffert, Jesper Tordsens enke, under syvårskrigen havde lånt kronen.(sMø).
Kongens Retterting (www.djoef-forlag.dk/images/pdf/8757401624/ps0162_bd2.pdf):
Nr. 62 • Ålborg 20.04.1537
Dombog 1, Fol. 68V-69R
Ålborg Helligåndshus (Ålborg) mod Jesper Tordsen
(adel • Hørbylund, Hørby S., Dronninglund H., Hjørring
A.)
Hævd og besiddelse – jordegods (ejendom, kirkegods)
• Kongen fraværende; 18 fraværende fra rådet
• 1. instans.
Udfald: Domfældelse
Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne krævede tre gårde tilbage, da der ikke længere blev læst sjælemesser.
(Johansen)

Begravet:
Teskt på ligtsten: Her ligger begraven erlig og velbørdige mand / Jesper Torsen til Hørbylund som døde år 1526 / med sin Kiere høstru, -erlige og velbørdige frue, - fru Mette Matzdatter, -Mats Ionsens dater thel / Thorstedlund som år 1566 døde. Gud give dem / erfud ppstandel(se) Och ivod erlig og velbørdige / mand Niels Ionsen tell torstedlund.
Stenen er først sat i 1589, og årstallene på stenen, som synes at være fejlagtige, kan måsje skyldes en fejllæsning.

Jesper blev gift med (Ukendt) Nielsdatter Rotfeld. (Ukendt) (datter af Niels Iversen Rotfeld, af Tved og Eline Jensdatter, af Stenshede) døde før 1559. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Johansen angiver (Ukendt) Nielsdatter, af den adelige slægt Rotfeld, var fra Tveden i Karup sogn, og hun må antages at være død omkring 1500. Dette stemmer imidlertid ikke med fødselsår for datteren Inger, som er btw 1505 og 1520. Johansens kilde fremgår ikke umiddelbart. Til støtte for denne tolkning taler Klitgårds henvisning (s. 22, note 2: "Vogn Pedersen til Hæstrupgaard (Familien Vognsen med den væbnede Arm) og Inger Jespersdatter af Hørbylund (Familien Vognsen med 3
Blaamandshoveder).
Holbek og Brun anfører Else Henriksdatter Friis af Haraldskær, datter af Henrik Friis af Haraldskær, til Stolliggård og Odden, (aft 1410 - aft 1500) og Anne Olufsdatter Lunge, til Odden (d. 1470). Men tager samtidig forbehold: "Er ikke nævnt i DAA 1942:II:87. Angives iflg. andre kilder at kunne have været datter af "Niels Iversen og fru Ellen". (Kilde i øvrigt: Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2011]., DAA 1936:II:110. )