Mogens Heilesen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1950, Ørridslev, Voer, Skanderborg; Proprietær; Adresse:
  Ørskov Møllegård
• Beskæftigelse: 1962, Gedved Kommune, Vejle; Borgmester

Notater:

Beskæftigelse:
Landbrugskandidat.
Proprietær ved sønnen Peter Christians fødsel i 1950.

Beskæftigelse:
Mogens Heilesen var borgmester (Venstre) i Gedved Kommune for partiet Venstre 1962-1986. Heilesenvænget i Hovedgård ved Horsens er opkaldt efter Mogens Heilesen pga. hans stor betydning for byen efter 24 år som borgmester.

Begravet:
Gravsten afbildet (2008). Sammen med ægtefællen.

Mogens blev gift med Karen Margrethe Østergaard den 5 jul. 1949 i Øster Starup, Brusk, Vejle. Karen blev født den 8 aug. 1924 i Sankt Johannes, Hasle, Århus; blev døbt den 28 sep. 1924 i Øster Starup, Brusk, Vejle; døde den 24 aug. 2003; blev begravet i 2003 i Ørridslev, Voer, Skanderborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Borgerligt forenede.

1. Nulevende
2. Nulevende
3. Nulevende

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1918; Cand.jur.
• Beskæftigelse: 1921; Landsretssagfører
• Bopæl: 1921, Sankt Thomas, Sokkelund, København; Adresse:
  Adolph Steens Alle 9 - 4.sal, Frederiksberg
• Bopæl: 1929, Helleruplund, Sokkelund, København; Adresse:
  Tuborgvej 71
• Beskæftigelse: 1933, Gentofte, Sokkelund, København; Politiker

Notater:

Levned:
HEILESEN Johan landsretssagfører; f. 22/10 1892 på Dalgaard ved Hjørring; søn af direktør Christen Heilesen (død 1925, se Blå Bog 1925) og hustru Marie f. Nielsen; gift 1. gang 29/5 1919 m. Ellen H.. f. 26/7 1898, død 1929, datter af forretningsfører Frederik Soelberg og hustru Hulda f. Nielsen; 2. gang 10/1 1930 m. Alix H., f. 20/1 1898 i Kbh. datter af grosserer P Lembourn (død 1933) og hustru Camilla f. Hansen (død 1946).
Student (Aalborg) 1913; cand. jur. 1918; landsretssagf. i Kbh 1921, møderet for højesteret.
Medl. af Gentofte kommunalbestyrelse 1933-50. af Gentofte kommunes bygningskommission 1934-48. af Gentofteudvalget af 1935 vedr. økonomisk udligning mellem hovedstadskommunerne 1935-36, af forretningsudvalget og hovedbestyrelsen i Bygge-Societetet for Danmark 1937-65, af Gentofte kommunes sundhedskommission 1938-54. af Storkbhs prisudvalg 1939-50, af repræsentantskabet for statens byggeforskningsinstitut fra 1947, af boligmin.s udvalg vedr. generalbeskrivelser fra 1955, af bestyrelsen for Byggecentrum 1956-64, af boligmin.s udvalg vedr. honorarer til statsstøttet byggeri 1959-62, af udvalget vedr. standardisering af nybyggeriets udbydningsmateriale og af samarbejdsudvalget for Kbns-om-rådet i h. t. saneringslovens § 34. Formand for bestyrelsen i forsk, aktieselskaber.
Har udg. Lov om Kommission, Handelsagentur og Handelsrejsende af 8. Maj 1917 med kommentarer. Adresse:Tuborgv. 71, 2900 Hellerup. (Blå Bog)

Aktiv i Afholdsbevægelsen, bl.a. formand for foreningen.

Beskæftigelse:
Student fra Aalborg Katedralskole 1913. Cand. jur. 1918. Lrs. 28 Oct 1921.
Kontoradresse: Kraks vejviser 1938: Kannikestræde 15 (Vor Frue Sogn)

Bopæl:
FT 1921, Adolf Steens Allé 9, 4. Sal, Frederiksberg: Johan Heilesen, 22/10 1892 Tornby, (Tilflyttet kommunen fra) 1913 Aalborg, Husfader. Cand.juris, Sagførerfuldmægtig. Med Ellen Heilesen (26/7 1898 København, Husmoder), samt en tjenestepige, og Bent Heilesen (21/2 1920 [rettet til 12] København).

Bopæl:
samme i Blå bog 1948.
1921: Adolph Steens Alle 9, Frederiksberg.

Beskæftigelse:
1933: Medlem af Kommunalbestyrelsen i Gentofte for det Radikale Venstre. Foto af kommunalbestyrelsen i arkiv.dk
1933-1945 opstillet i Københavns Amt for det Radikale Venstre.

Johan blev gift med Ellen Soelberg den 29 maj 1919 i Frederiksberg, Sokkelund, København. Ellen blev født den 26 jul. 1898 i Sankt Johannes, Sokkelund, København; blev døbt den 28 aug. 1898 i Trinitatis, Sokkelund, København; døde den 2 mar. 1929 i Gentofte, Sokkelund, København; blev begravet den 6 mar. 1929 i Bispebjerg, Bispebjerg Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Datter af kommis, senere forretningsfører Frederik Lauritz Soelberg (d. 1933) og Hulda Maria Petra Nielsen (d. 1946).

Begravet:
Jordpaakastelse fra Bispebjerg Krematorium 6 Marts 1929. Ligbrænding 7 Mar 1929.

Notater:

Gift:
Johan: Adolph Stein alle 9, Ellen: Maglekildevej 14, 2.sal

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Chresten Christensen
• Også kaldet: Chresten Heilesen
• Konfirmation: 1 okt. 1871, Tornby, Vennebjerg, Hjørring
• Beskæftigelse: 1884, Tornby, Vennebjerg, Hjørring; Gårdejer; Adresse:
  Dalgaard
• Beskæftigelse: 3 jan. 1898; Sognerådsformand
• Navneændring: 18 okt. 1904
• Bopæl: 1913, Hjørring, Vennebjerg, Hjørring; Adresse:
  Østergade 10
• Beskæftigelse: før 1925; Direktør

Notater:

Døbt Christen Heilesen Christensen.
Fremstillet 21 May 1857 i Tornby kirke.

Levned:
..."C. Heilesen var i besiddelse af en usædvanlig arbejdsevne parret med en kundskabsfylde, der søger sit sidestykke blandt bønder. Hvad der lå ham på hjerte, forstod han altid at fremføre på en sådan måde, at alle kunne forstå ham.
Han ejede på samme tid begrænsningens evne, så at han til enhver tid vidste, hvor han selv stod. Det blev hans styrke, og det gav fast grund under fødderne. Derfor betegnes hans offentlige virksomhed også af en jævn og støt gang fremad uden nederlag af nogen art. Som personlighed var han af en såre elskværdig natur overfor sine medmennesker, altid tjenstvillig og hjælpsom overfor de mennesker, han kom i berøring med. Hans forhold til Tornby sogns småkårsfolk betegnes af samme egenskaber. Som en af hans sognebørn siger: 'Man gik aldrig forgæves, når man gik til Chr. Heilesen." (P. Christensen).
Biografi og portræt i Danmarks Kommunale Efterretninger 6. Mar 1905 (Nr. 6). Samt s.t. 12 Feb 1907 ifm. Sølvbrylluppet.
Ridder af Dannebrog 11.8.1908.

Konfirmation:
Christen Heilesen Christensen, både kundskaber og opførsel: Meget God.

Beskæftigelse:
Efter først at have forpagtet faderens gård (1882-1884 købte han Neistgaard i Sdr. Tornby, sammenlagde den med Vadsager og byggede på den østlige del Dalgaard. Foregangsmand ved plantning af plantager og læhegn. Omtales 1925 som direktør i KB (døde).
FT 1890 Købsted, Tornby: Christen Heilesen, 32, Husfader Gaardejer. Med ægtefælle Marie født Nielsen (29, Husmoder), børnene Christian Vadsager Heilesen (7), Mariane Heilesen (5), Agnes Johanne Heilesen (3), Thomas Jørgensen Heilesen (1), samt to tjenestepiger og to tjenestekarle.
FT 1901: Tornby: Christian Heilesen, 43, Husfader, Gaardejer. Med ægtefælle Marie J. Nielsen (40, Husmoder), børnene Thomas Jørgensen Heilesen (12), Marius Heilesen (10), Alfred Johan Heilesen (9), Johan Heilesen (8), samt to tjenestepiger og to tjenestekarle.
FT 1906, Dalgaard, Tornby: Chresten Heilesen, 21/3 1857 Tornby, Gaardejer. Med ægtefælle Marie Heilesen f. Nielsen (25/6 1860, Husmoder), børnene Marius Janus Heilesen (19/6 1890, U, Søn), Alfred Heilesen 21/9 1891 Tornby, Søn), Johan Heilesen (22/10 1895, Søn), og tre tjenestefolk.
FT 1911, Dalgaard, Tornby: Chresten Heilesen, 21/3 1857 Tornby, Husfader, Gaardejer. Med ægtefælle Marie Heiesen (25/6 1860 Børglum, (Tilflyttet sognet fra) 1881 St. Olai, Husmoder), og Alfred Heilesen (21/9 1891 Tornby, Søn), samt fire tjenestefolk
Fødselsdagsinterview med Marie Nielsen (1860-1957, se denne): "I Februar 1882 holdt jeg Bryllup med C. Heilesen og flyttede til Vadsager, medens en Husbestyrerinde indtog min Plads i Gaarestrup, og min Mands yngre Bror, Søren Heilesen, overtog Gaarden som Bestyrer. I de følgende to Aar havde vi min Mands Fødehjem i Forpagtning, men Forholdene kommer til at forme sig saaledes, at vi besluttede at danne os et andet Hjem. Samtidigt med, at vi fik et større Jordareal overladt fra Vadsager, købte vi den saakaldte Søndre Neistgaard, hvis Bygninger blev nedbrudt paa nær Stuehuset. Købesummen udgjorde bl. a. en aarlig Afgiftsydelse til Ejerinden, Ane Neistgaard, hvilken kom til at strække sig over 24 Aar, idet hun først døde i sit 97. Aar. Vort Jordtilligende bestod foruden af et større Klitareal af ca. 80 Tdr. Ld. Agerjord, hvoraf en stor Del var meget forsømt, saa vi havde nok at slaas med. Nu begyndte vi Opførelsen af Dalgaard, hvortil vi efter vor Mening valgte det bekvemmeste Sted."

Beskæftigelse:
20.12.1879 sekretær for Tornby-Vidstrup Sogneråd, 9.12.1897 indvalgt i sognerådet. Formand for sognerådet 3.1.1898. Dannede Hjørring Amts sognerådsforening som den første sådanne organisation i landet. Siden formand for De Samvirkende Sognerådsforeninger. Mange tillidshverv inden for landbruget og det kommunale. Skyldrådsformand.

Navneændring:
Fra Christen Heilesen Christensen til Christen Heilesen.

Bopæl:
FT 1916, Østergade 10, Hjørring: Christen Heilesen, 21/3 1857, Husfader, Gaardejer, (Indkomst) 2414, (Formue) 17000, (Skat) Stat 42,50 Kommune 159,00. Med ægtefælle Kirsten Marie Heilesen (25/6 1860, Husmoder, Husgerning), og Alfred Heilesen 21/9 1891 Tornby, Barn, Seminarieelev), samt en tjenestepige
Tidligere: 1882-1884 Vadsager, 1884-1913 Dalgaard, begge Tornby.

Beskæftigelse:
Ifl. KB ved d.

Død:
Christen Heilesen. ... Skyldraadsformand, Direktør, boende i Hjørring, Østergade. Gift med eferlevende Enke Marie f. Nielsen.

Begravet:
Gravsted afbildet (2012), Sammen med ægtefællen.

Chresten blev gift med Kirsten Marie Nielsen den 17 feb. 1882 i Børglum, Børglum, Hjørring. Kirsten blev født den 25 jun. 1860 i Børglum, Børglum, Hjørring; blev døbt den 27 jun. 1860 i Børglum, Børglum, Hjørring; døde den 18 jun. 1957 i Sankt Catharina, Vennebjerg, Hjørring; blev begravet den 22 jun. 1957 i Tornby, Vennebjerg, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1913, Hjørring, Vennebjerg, Hjørring; Adresse:
  Østergade 10
• Bopæl: 1925, Hjørring, Vennebjerg, Hjørring; Adresse:
  Østergade 10

Notater:

Gift 2: 28 Oct 1926, Hjørring (Borgerligt viet) med enkemand, Particulier [tidl. direktør] Anders Jørgen Jørgensen (f. 25 Oct 1862 Sønder Harritslev - 24 .1928, Hjørring). Bruden boede Østergade 10, Gommen Østergade 13; fælles bopæl efter vielsen: Østergade 10.


Fødsel:
Datter af husmand Anders Nielsen (27 Jul 1826, Børglum - 1907) og Johanne Kirstine Nielsdatter (21 Dec 1835, Stenum - 1902).

Fremstillet 2 Sep 1860 i Børglum kirke.

Levned:
Fødselsdagsartikel i Vendsyssel Tidende: Kan huske, da Tyskerne kom til Børglum i . Fru Marie Heilesen, Hjørring, forhen Tornby, fylder 95 Aar - og fortæller Erindringer fra sit lange Liv. Lørdag den 25. Juni fylder Fru Marie Heilesen, Østergade 10, Hjøring, 95 Aar.
Fru Heilesen er født i Børglum Sogn, og et Par Aar efter sit Giftermaal i 1882 med C. Heilesen - som døde i 1925 - flyttede hun ind paa Dalgaard i Tornby. Her oplevede hun en Række lykkelige Aar, altid fuldt optaget af Arbejde, indtil de i 1913 afhændede Gaarden til Sønnen, Folketingsmand Marius Heilesen, og bosatte sig i Hjøring.
Med sine rige Evner kom hun paa et ret tidligt Tidspunkt til at deltage i Sognets offentlige Liv, var bl. a. Medlem af Tornby Menighedsraad, Medlem af Værgeraadet samt af Kommunens Plejebørnstilsyn, ligesom, hun utrættelig deltog i Ædruelighedsarbejdet, og naar dette Arbejde saa hurtigt satte Frugt i Tornby og Vidstrup, saa maa Hjemmet i Dalgaard tilskrives en stor Del af Æren herfor. Paa Dalgaard levedes et smukt og lykkeligt Familieliv samtidig med at Dagens Arbejde blev udført med Dygtighed og Pligttroskab.
Trods den meget høje Alder kan Fru Heilesen endnu glæde sig over et fortrinligt Helbred og over at have sine Aandsevner i Behold. Hun har gennem sit lange Liv kun været syg og sengeliggende et Par Gange, og hun har den Tro, at hendes gode Helbred i høj Grad skyldes den Omstændighed, at hun efter Evne har bestræbt sig paa at leve Livet saa fornuftigt, som det har været muligt. Hun tager fremdeles sit Bad hver Morgen, og Vejret skal være meget slemt, for at hun giver Afkald paa sin daglige Spadseretur.

Glæderne i Flertal
„Jeg har ogsaa søgt at efterleve det Raad," siger hun, „som min Mand gav mig, - da vi som nygifte begyndte vort Arbejde paa Dalgaard, nemlig at jage de daglige Bekymringer paa Flugt og bevare et lyst Syn paa Livet. Dette kan undertiden være svært nok at praktisere, især naar Skyggerne faldt ud over Vor Vej. Saa kan alt let komme til at se mørkt og trist ud. Som det hænder de fleste, har ogsaa mit Liv været delt mellem Sorg og Glæde, men Glæderne har været langt de fleste. I min høje Alderdom kan jeg ikke takke nok for alt det, mine Sønner og deres nærmeste paarørende har været og stadig er for mig. De har altid æret deres Far og Mor, været glade for deres Barndomshjem, og derfor, er det ogsaa gaaet dem godt senere hen i Livet."
Naar man kommer op i Aarene, ligger det i Almindelighed til enhver at fordybe sig i Minderne om det, der hører Fortiden til, og saadan er det ogsaa gaaet Fru Heilesen. Hun er fremdeles i Stand til paa en levende Maade at fortælle om Begivenheder og Tildragelser fra sin Barndom og allertidligste Ungdom, hvis Enkeltheder hun evner at tidsfæste med stor Sikkerhed. Særlig bemærkelsesværdigt er det, at hun endnu kan forme og nedskrive sine Tanker i et let læseligt Sprog. Sidste Vinter har hun netop foretaget en Del Optegnelser, dels vedrørende sine Slægtsforhold paa fædrene- og mødrene Side, dels om, hvorledes Livet forhen formede sig i den gamle Landsby, hvoraf meget er af kulturhistorisk Værdi. Nedenfor følger enkelte Uddrag.
Hjemmet oprindelig Fæstegaard
„Far, der var født 1826, deltog i Treaarskrigen som grøn Jæger, Skriver hun. I Slaget ved Isted 25. Juli 1850 blev han saa alvorligt saaret i højre Arm, at han havde Mén af det hele sit Liv. En Broder, som gjorde Tjeneste ved Infanteriet, mistede Livet ved samme Lejlighed. Mit Hjem var oprindelig en Fæstegaard til Børglum Kloster og havde været beboet af Slægten siden Begyndelsen af det 18. Aarhundrede. Godsejer C. M. Rottbøll, der var blevet Ejer af Klosteret i Slutningen af 1830'erne, og som vistnok havde Vanskelighed ved at faa Arbejdet paa det omfattende Gods udført, tilbød sine Fæstere at købe Gaardene til Selveje, og en skønne Dag fulgtes min Far og en Mand, Jens Hei1esen, saa ad op paa Klosteret for at modtage Tilbudene, der for deres Vedkommende androg 2200 Rbdlr. for hver, hvorimod Byens øvrige Fæstere holdt sig forsigtigt tilbage, hvilket skal være blevet dem til Skade, idet Overdragelsessummerne senere vistnok blev sat noget i Vejret. Mit Hjem var paa ca. 40 Tdr. Land, og i min første Barndom udgjorde Koholdet 8 - 10 Stkr.
Den første Erindring, som staar særlig klart for mig, var Tyskernes Ankomst til Børglum 1864. Børglumboerne havde anbragt alle de bedste Heste i en afsidesbeliggende dal, for at Fjenden ikke skulde finde dem. Den Dag, Tyskerne ankom fulgte jeg med Bedstefar en Tur i Marken. Han trøstede mig med, at de sikkert ikke vilde gøre os Fortræd, fordi - som han sagde - du er for lille, og jeg er for gammel. Han var den Gang 76 Aar gammel.
Jeg mindes også, at Far sammen med fire andre Gaardmænd holdt en Avis, som han læste.højt for os naar Dagens Gerning var endt, og vi havde faaet Tællelyset tændt. "Naar Oplæsningen var til Ende, skulde et af os Børn bringe den hen til det næste hjem. Der var ingen daglig Postbud den Gang. En gammel Mand fra Vittrup, Axel hed han, bragte os nu og da et enkelt Brev og lønnedes hver Gang med en Bid Brød og en Dram. Han drak kun det halve af Snapsen, medens Resten af Brændevinen blev hældt i en Flaske, som han medbragte i Posttasken. Hvis han ikke var sulten, forsvandt Maden samme Vej."
Fru Heilesen meddeler derefter flere Træk fra sin Skolegang og om, hvorledes Undervisningen formede sig den Gang.

I Mejerilære
„Ja, saa var den lyse Barndomstid forbi, og jeg kom til at gaa til Konfirmationsforberedelse, som Jeg forresten regner til et af de skønneste Afsnit af mit Liv. Vi havde faaet en ny Præst, Malmstrøm, der havde stor Evne til at kunne interessere os. Som han kunde fortælle os om mange forskellige Ting, noget, som vi fik stor Nytte af i Fremtiden. Konfirmationsdagen kørte vi til Kirke, men der var ingen særlig Højtidelighed forbundet med Konfirmationen i Hjemmet.
Efter at have varet hjemme Resten af Vinteren, kom jeg i Tjeneste hos Mølleforpagter, Ditlev Nielsen, og to Aar senere, da jeg var fyldt 16 Aar; kom jeg til Aalstrup for at lære Mejeriet. Mine Forældre var godt nok imod det, da jeg var lille af Vækst og kun veje 84 Pund, men jeg vilde ikke lade mig overtale, jeg vilde lære noget nyttigt og blive dygtig, og jeg troede ogsaa, at jeg nok kunde magte Arbejdet. Det blev saa bestemt, at jeg bl. a. skulde malke 10 Køer 2 Gange daglig og deltage i Mejeriarbejdet, og selvfølgelig uden at oppebære nogen Løn. Men saa skete der det Uheld, at alle Gaardens Længer nedbrændte til Grunden. Det var den 30. November 1876. Ejeren, som ved Branden led et stort Tab, saa sig nødsaget til midlertidig at sælge ud af Besætningen, saa han kun havde 24 Køer tilbage. Paa Gaarden var der én Pige til, en Datter af Folketingsmand P. Christensen, Brønderslev; hun var 20 Aar, stor og stærk, og vi to Piger skulde vare ene om at malke Køerne og iøvrigt arbejde i Mejeriet, men vi tog begge fat med godt Humør, selv om vi ingen Løn fik. Vi stod op om Morgenen Kl. 4, tændte op under Grubekedlerne, for der skulde jo staa kogende Vand parat, naar vi var færdig med Malkningen. Som en Følge af Gaardbranden var Kreaturerne anbragt forskellige Steder, men efterhaanden nærmede Foraaret sig, saa de kunde komme paa Græs, Hele Sommeren var vi henvist til at malke ude, hvad Vejr der end var paa Sky. Vi havde det saakaldte Vandmejeri. I Mælkestuen stod store Cementbeholdere, indeholdende saa meget Vand, at det stod over den Højde, som Mælken havde i Spandene. Disse blev straks anbragt i Bassinerne. Dernæst vaskede vi os og skiftede Klæder, for det gjaldt jo om at være rene, naar vi skulde i Lag med Smørret og Osten. Indtagelsen af Morgenmaaltidet maatte ske i en Fart, for det var jo et stort og omfattende Arbejde, der ventede os. Vi to Piger skiftedes til at være i Mejeriet og Husholdningen, 14 Dage i Træk paa hvert Sted."
Saa følger en udførlig Beskrivelse af Mælkens Behandling, af Tilberedelsen af Smør og Ost og endelig af den omfattende og besværlige Rengøring, der fulgte efter. Skurerekvisitterne blev lavet af Taghalm, hentet i Laden, og da Spande og Bøtter udelukkende var lavet af Træ, var det et usædvanlig strengt Arbejde at gøre rent i Mejeriet.
"Trods min Ungdom holdt jeg godt ud, men værre var det med Grethe, den anden Pige, som trods sin kraftige Bygning led meget af Gigt i Arme og Hænder. Tidligt om Morgenen, naar vi stod op, var hun stundom i en frygtelig Pine, ligesom Fingrene nu og da kunde være ganske følelsesløse, men naar vi saa igen kom i Gang med Malkningen, gik det i Regelen bedre. For øvrigt blev der paa Gaarden intet som helst Hensyn taget til sligt, og det kunde jo i de Dage ikke falde nogen ind at søge Læge; men hun beklagede sig aldrig og holdt tappert ud Rasten af Tjenestetiden. Da Avlsbygningerne om Efteraaret var genopbygget, saa vi igen kunde faa Køerne i Stald under Malkningen, fik vi en stor Lettelse."
"Medens Grethe fik Plads paa Smidstrupgaard som Mejerske, forblev jeg endnu et Aar paa Aalstrup, hvor jeg lærte alt vedrørende Mejeribrug under Ledelse af Fruen paa Gaarden, som var meget dygtig. Hen paa Vinteren blev Jeg fæstet som Mejerske hos Lars Heilesen, Gaarestrup; men saa hændte der det sørgelige, at hans Kone døde, faa Dage efter, at hun havde bragt en lille Pige til Verden, og han kom derfor i stor Trang for en Husholderske. Lars's Bror i Vadsager, Simon Christian, der senere blev min Svigerfar, manglede samtidigt en Mejerske, og nu foreslog han, at jeg skulde tage til Vadsager som saadan, medens Lars maatte se at faa fat paa en ældre Pige, der kunde styre Huset og tage sig af Børnene og iøvrigt have Tilsyn med Mejeriet. Begge Brødrene kom saa kørende sammen til Aalstrup for at faa Sagen ordnet, og før der blev sendt Bud efter mig, havde de allerede talt med Hr. og Fru Andersen. Lars Heilesen spurgte først om min Alder, og jeg svarede: 18 Aar. "18 Aar,", gentog han. 2-3,Gange, og henvendt - til Andersen, sagde han: "Hvad synes du? Hvis Jens Olesens Kone døde (De havde en Gaard af lignende Størrelse som Lars Heilesens) turde du saa anbefale ham at fæste en saa ung Pige"? "Ja, nok hende, jeg og min Kone skal nok tage Ansvaret".
Jeg Flyttede til Gaarestrup den 15. Marts, hvor alt blev lagt i min Haand, baade som Husbestyrerinde og som Mejerske, og en Maaneds Tid efter kom Hr. og Fru Andersen ifølge Aftale kørende til Gaarestrup for at se, hvorledes Jeg klarede min ansvarsfulde Stilling. Det kom heldigvis til at gaa godt, selv Børnene var glade for mig. Der var to store Drenge, som gik i Skole, en Pige paa fem Aar og tillige den nyfødte, der dog døde et Aars tid efter. Lars Heilesen led af et svagt Helbred ag døde allerede 1881, 48 Aar gammel. Det saa jo trist.ud. De to Sønner var henholdsvis 16 og l4 Aar og Datteren kun 8.

Eget Hjem
I Februar 1882 holdt jeg Bryllup med C. Heilesen og flyttede til Vadsager, medens en Husbestyrerinde indtog min Plads i Gaarestrup, og min Mands yngre Bror, Søren Heilesen, overtog Gaarden som Bestyrer. I de følgende to Aar havde vi min Mands Fødehjem i Forpagtning, men Forholdene kommer til at forme sig saaledes, at vi besluttede at danne os et andet Hjem. Samtidigt med, at vi fik et større Jordareal overladt fra Vadsager, købte vi den saakaldte Søndre Neistgaard, hvis Bygninger blev nedbrudt paa nær Stuehuset. Købesummen udgjorde bl. a. en aarlig Afgiftsydelse til Ejerinden, Ane Neistgaard, hvilken kom til at strække sig over 24 Aar, idet hun først døde i sit 97. Aar. Vort Jordtilligende bestod foruden af et større Klitareal af ca. 80 Tdr. Ld. Agerjord, hvoraf en stor Del var meget forsømt, saa vi havde nok at slaas med. Nu begyndte vi Opførelsen af Dalgaard, hvortil vi efter vor Mening valgte det bekvemmeste Sted. Haandværkerlønninger var maalt med Nutidens - meget smaa, nemlig et Par Kroner for en Arbejdsdag, der strækker sig over 10-12 Timer, samt Kosten. Da Haandværkerne skulde have denne hos os," maatte vi tage dem til Vadsager.

Kampen mod Brændevinen
Men saa var der en Ting, som jeg i mit stille Sind havde grundet paa, og det var, om det ikke kunde lade sig gøre at faa Dalgaard bygget uden at skænke Brændevin for Folkene ved deres Maaltider, Denne gamle Skik raadede desværre endnu, at saafremt man havde Haandværksfolk, skulde Flasken paa Bordet, saa at enhver kunde faa det, han ønskede. For de faste Tjenestefolk gjaldt den Regel, at disse kun fik een Snaps til Maden, og drejede det sig om Arbejde i Marken, skulde der en lille Flaske Brændevin, med. Jeg har helt fra min Barndom haft den Opfattelse, at Spiritusnydelse er en af de største Ulykker, der findes. Vel var mit Hjem i Børglum By, Gud ske Lov, ædrueligt, idet Far drak kun lidt. I Byen var der ialt 16 Gaardmandsbrug, men jeg tør nok sige, at blandt disse var der kun én Selvejer foruden min Far, der var maadeholden, medens de øvrige, der var fæstere, drak umaadelig meget. Det var en daglig Begivenhed at træffe stærkt berusede Folk paa Gaden, som lavede ballade, saavel ude som hjemme, hvor Konen ofte maatte døje med at skaffe Føde til de mange Børn. Min Mand,der ikke selv drak, mente imidlertid ikke, at vi kunde undgaa at skænke Spiritus for Haandværkerne, og at der var ugørligt at faa dannet en Afholdsforening i Tornby, men min Svoger, Søren Heilesen, var ligesom jeg meget ivrig for denne Sag. Vi fulgtes op til lærer Jensen, Tornby sdr. Skole, og vi fik Beboerne sammenkaldt til Møde, hvor der stiftedes en Afholdsforening for Tornby Sogn. Nu var saa Spørgsmaalet, om vi kunde faa Haandværkerne til at bygge Gaarden. Jeg meddelte straks Tømrer Søren Dahl, Købsted, og Murermester Niels Isaksen, Vidstrup, at jeg var gaaet i Afholdsforeningen og saaledes var afskaaret fra at servere Brændevin, men jeg skulde nok sørge for, at de ellers fik en ordentlig Føde. De svarede ingenting, men jeg tror nok, de blev tilfredse, da de hver Dag fik Kaffe i stedet for Brændevin.
Omsider blev Byggearbejdet færdigt, saa vi kunde flytte ind. Skønt 80erne og 90erne var en nøjsom og fattig tid for Landbostanden, husker jeg endnu, hvor lykkelige vi var ved at bo paa Dalgaard og ved, Aar efter Aar at iagttage, hvorledes Plantagen og Læbælterne voksede til. Allerede i 1884 begyndte vi at plante rundt om Gaarden og at anlægge Have, men Aaret efter rasede der en forfærdelig Storm, der ødelagde alt; men min mand, der elskede at bygge og plante, begyndte ufortrødent forfra igen, og nu lykkedes det, og det er vist nok faa Steder i Vendsyssel, hvor man støder paa en smukkere Plantage end den, der omgiver Dalgaard.
P.Chr.

Bopæl:
1882-1884 Vadsager, 1884-1913 Dalgaard, Tornby.

Bopæl:
FT 1925, Østergade 10, Hjørring: Heilesen, Kirsten Marie, 25/6 1869, Børglum, E, Husmoder, Formue. Med Heilesen, Alfred Johannes (21/9 1891 Tornby, U, Logerende, Købmand), og en husassistent.

Begravet:
Gravsted afbildet (2012), Sammen med ægtefællen.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Christian Vadsager
• Også kaldet: Simon Christian Heilesen
• Beskæftigelse: Direktør
• Beskæftigelse: Tornby, Vennebjerg, Hjørring; Strandfoged
• Beskæftigelse: 1856, Tornby, Vennebjerg, Hjørring; Gårdejer; Adresse:
  Vadsager
• Beskæftigelse: 4 dec. 1876, Tornby, Vennebjerg, Hjørring; Sognerådsformand
• Beskæftigelse: 1890, Tornby, Vennebjerg, Hjørring; Particulier; Adresse:
  Købsted
• Nekrolog: 29 okt. 1910

Notater:

Døbt Simon Christian Christensen
Fremstillet: 5 Jul 1829 i Tornby kirke.

Levned:
Simon Christian Christensen overtog Vadsager i 1855 og skabte ud af den forfaldne ejendom et veldrevet landbrug og en smuk have, der var meget omtalt på egnen. Sognerådsformand 4.12.1876 - 5.4.1880, udtrådt af sognerådet 1882. Strandfoged gennem mere end 50 år. Flere lokale tillidsposter, samt tillidsposter i partiet Venstre.
Som person var "Simon Christian en helstøbt personlighed, som ikke var bange for at gå sine egne veje, når det gjaldt om at hævde det, som han anså for det rette." ... "Simon Christian karakteriseres som et ualmindelig hurtigt hoved. I besiddelse af en glimrende hukommelse forbandt han en aldrig svigtende viden om mangfoldige ting og forhold, der almindeligvis lå langt over jævne bønders synskreds, men en sund og klar dømmekraft, som gjorde at mange af egnens kundskabssøgende mænd søgte hans selskab." (P. Christensen).
"Simon Chr. Christensen f.21.02.1829, søn af gdr. Chr. Heilesen og Maren Christensdatter, Kærsgaard Mølle. Gift 17.04.1856 med Mariane Sørensdatter f. 06.10.1826 i Tofte, Vidstrup Sogn. Ejede fra 1856 - 1887 Vadsagergaard, hvorefter sønnen Søren Chr. Heilesen overtog den. Simon Chr. Christensen også kaldet Simon Chr. Heilesen eller Chr. Vadsager var formand for Tornby - Vidstrup sogneråd 1877 til 1880. Senere sognefoged. Han døde i Vadsager 28.10.1910, og Mariane 25.01.1905." (arkiv.dk med portrætfoto)

Beskæftigelse:
Var strandfoged i mere end 50 år. I mange år også klitfoged.

Beskæftigelse:
Medstifter af Landboernes Pengeinstitut, for hvilket han 3 - 4 Gange var Direktør, også Formand for Repræsentantskabet.

Beskæftigelse:
Købte Vadsagergård 1856.
FT 1860, Købsted, Tornby: Simon Christian Christensen, 31, Husfader. Med ægtefælle Mariane Sørensdatter (33), og Christen Heilesen Christensen (3, Deres barn), samt tre tjenestefolk.
FT 1870, Købsted, Tornby: Simon Christian Christensen, 40, Husfader, Avlsbruger. Med ægtefælle Mariane Sørensdatter (43, Husmoder, Medhjælper), børnene Christen Heilesen Christensen (12), Søren Christian Christensen (7), samt to tjenestekarle og to tjenestepiger.
FT 1880, Købsted, Tornby: Simon Christian Christensen, 50,Husfader, gaardeier. Med ægtefælle Mariane Christensen født Sørensen (53), og Christen Heilesen (22, Ugift, Deres søn), samt en mejerske, og to tjenestekarle og to tjenestepiger.

Beskæftigelse:
til 1880. Udtrådt af Sognerådet 1882.

Beskæftigelse:
FT 1890, Købsted, Tornby: Simon Christian Christensen, 61, Husfader, Partikulier. med ægtefælle Mariane født Sørensen (63, Husmoder).
FT 1901, Købsted, Tornby; S. C. C. Hejlesen, 38, Husfader, Agerbrug Gaardejer. Med ægtefælle Magrete Hejlesen Fød Nørgaard (37, Husmoder), børnene Svend Nørgaard Hejlesen (12), Marius Hejlesen (8), og Simon Christian Christensen (71, Partikulier, Strandfoged) og Mariane Kristensen Fød Sørensen (74, Husmoder), samt to tjenestepiger og to tjenestekarle.

Nekrolog:
"Fhv. Gaardejer Simon Chr. Christensen Heilesen, Vadsager, indsov i Gaar Middags til den evige Fred, 82 Aar gammel.
Som den ældste Søn af en stor og indflydelsesrig Slægt gik han alt tidligt ind i mange repræsentative stillinger. Men naar han Aar for Aar saa disses Antal forøget ved Beboernes Tillid, var det fordi, han var en dygtig, foretagsom og meget kundskabsrig Mand, der havde varm Interesse for Friheds- og Fremskridtsarbejdet, parret med kløgt til at fremme det ad forstandige veje.
Han byggede Gaarden Vadsager og kørte masser af Sand af den tilstødende Jordlod, hvor der nu ligger en hyggelig Have. Thi næst efter den gamle B. Chr. Sørensen, Ejstrup,, var han den første Mand, der plantede Have i Tornby Sogn.
Strandfoged var han i 50 år og kunde fortælle mange interessante Historier af Kystens Saga. Desuden var han i mange Aar Klitfoged.
I Sognets kommunale liv indtog han i mange Aar en ledende Stilling, bl. a. som Sogneraadsformand. I det hjemlige arbejde med denne Gerning havde han alt tidligt en flink og forstaaende Hjælp i sin Søn C. Heilesen, Dalgaard. Og at denne har gået i en god kommunal Skole, turde fremgaa af, at det er ham, der er Medstifter af Danmarks Sogneraadsforening, for hvilken han i mange Aar har været Formand.
I det hjemlige Frigørelsesarbejde tog Simon Chr. Christensen en meget virksom Del. Han var medstifter af Landboernes Pengeinstitut, for hvilket han 3 - 4 Gange var Direktør, ligesom han også har været Formand for Repræsentantskabet. Han var endvidere mellem de Landboere, der stiftede "Vendsyssel Tidende", ligesom han var med til at rejse Forsamlingsbygningen.
I politisk henseende stod han den Bjørnbakske Retning nærmest. Men ogsaa for Udlandets Politik interesserede han sig stærkt og fulgte i aarevis ledende Politikeres Færd og Skæbne i mange Lande.
Endnu mange Aar efter at Alderen havde anvist ham en mere tilbagetrukket Stilling, blev der nu og da lagt Beslag på hans repræsentative Evner-. Og var der Spørgsmaal, hvor folks viden og Erfaring slap op, kunde de dristigt gaa til "Simon Christian" paa Vadsager. Han vidste meget mere end andre og mindedes alt.
Lige til de sidste Aar vandrede han saa godt som daglig mellem Sønnernes Gaarde, besaa Markerne og Plantningerne og talte med Børnene for at glædes over, at ogsaa for dem voksede Evner og Anlæg, saaledes at de paa værdig Maade kunne fortsætte Slægtens Arbejde.
Simon Chr. Christensen Heilesen jordfæstes fra Tornby Kirke Fredag den 4. Novbr. kl. 2." (Nekrolog, avisudklip fra Marius Heilesens efterladte papirer, Tornby-Vidstrup sognearkiv)

Død:
Simon Christian Christensen. Aftægtsmand ... Enkemand efter afdøde Hustru Mariane d. Sørensen, boende paa Vadsager i Kjøbsted, 81.

Begravet:
Gravsten afbildet (2012). Sammen med ægtefællen. Familiegravsted

Simon blev gift med Mariane Sørensdatter den 17 apr. 1856 i Tornby, Vennebjerg, Hjørring. Mariane (datter af Søren Jørgensen og Ane Christensdatter) blev født den 6 okt. 1826 i Vidstrup, Vennebjerg, Hjørring; blev døbt den 6 okt. 1826 i Vidstrup, Vennebjerg, Hjørring; døde den 25 jan. 1905 i Tornby, Vennebjerg, Hjørring; blev begravet den 2 feb. 1905 i Tornby, Vennebjerg, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Marianne
• Konfirmation: 1841, Vidstrup, Vennebjerg, Hjørring

Notater:

Fødsel:
KB Vidstrup i scannet udgave synes at mangle sider mellem 1826 og 1829, nr. 39-47. Data om f. og bap. fra optegnelse om konfirmation.

Fremstillet 26 Nov 1826 i Vidstrup kirke.

Konfirmation:
Mariane Sørensdatter, kundskaber og færdigheder: Meget godt.

Død:
Aftægtskone Mariane Sørensen, 78 år

Begravet:
Gravsten afbildet (2012). Sammen med ægtefællen. Familiegravsted

Notater:

Gift:
Ungkarl Simon Christian Christensen i Kærsgaard Mølle med pige Mariane Sørensdatter i Kærsgaard Mølle, f. i Toft Vidstrup sogn